Afgørelse

Rådgivning om udlandslån.

Indledning.

Denne klage vedrører rådgivning om udlån i anden valuta end danske kroner.

Sagens omstændigheder.

På baggrund af drøftelser med Dexia Bank ved årsskiftet 2007/2008 overførte klageren sit engagement med to andre pengeinstitutter (P1 og P2) til bankens Private Banking afdeling.

Hos P1 havde klageren et boligprioritetslån på 5,6 mio. kr. og et billån på 750.000 kr. Hos P2 havde klageren en pensionsformue på ca. 10 mio. kr.

Dexia Bank foreslog klageren at omlægge boligprioritetslånet og billånet til et udlandslån i schweizerfranc (CHF). Ved e-mail af 7. januar 2008 oplyste banken, at klageren herved kunne opnå en årlig rentebesparelse på ca. 100.000 kr. alene på boligprioritetslånet. Endvidere fremgår bl.a.:

"…

Vi følger naturligvis udviklingen i CHF kursen og renten – sammen finder vi ud af om det er hensigtsmæssigt at gå i danske kr. eller en anden valuta.

…"

For hovedparten af pensionsmidlerne foreslog banken en individuel porteføljeforvaltningsaftale.

Til finansiering af en ombygning af klagerens ejendom tilbød Dexia Bank en forhøjelse af boliglånet med 1.150.000 kr.

Den 23. januar 2008 underskrev klageren en aftale med banken om en ramme på 7,5 mio. DKK for valutalån. Af aftalen fremgår bl.a.:

"…

Banken har stillet følgende rammefacilitet til rådighed for kunden, på nedenstående betingelser og vilkår

Rammebeløb i DKK, og mulighed for valg af fremmed valuta

DKK 7.500.000,00 ramme for etablering af lån i DKK eller modværdien heraf i fremmed valuta. Lån i fremmed valuta medgår ved udnyttelse af rammen med 110%.

Der kan alene etableres lån under rammen i det omfang de nedenstående betingelser om sikkerhed og risikodækning er opfyldt

…

Risikodækning

Beskrivelse af handlemåde

Risikodækningen opgøres dagligt af banken som belåningsværdien af sikkerhederne divideret med den til enhver tid værende nettogæld, opgjort som gæld og utilskrevne debetrenter omregnet til DKK, efter fradrag af kontant indestående, samt vedhængende renter på obligationer og udtrukne obligationer, omregnet til DKK.

Risikodækningen beregnet efter foranstående, skal principielt til enhver tid være mindst 100%.

Hvis belåningsværdien af aktiverne kommer ned under 100% af nettogælden, er banken berettiget til at advisere kunden om, at risikodækningen øjeblikkeligt skal bringes op til 100% af nettogælden ved pantsætning af yderligere aktiver. Der kan alternativt aftales en nedbringelse af gælden ved kontant indbetaling, så den ovenfor anførte minimale risikodækning opnås.

Såfremt det ikke sker, er banken berettiget, men ikke forpligtet, til helt eller delvist at sælge de i de pantsatte depoter beroende værdipapirer m.v., med henblik på nedbringelse af gælden.

…"

Banken fik sikkerhed i et pantebrev på 7,5 mio. kr. i klagerens ejendom og et indestående på ca. 1,2 mio. kr., som løbende skulle bruges til ombygningen.

Ifølge en investeringsprofilaftale, som klageren underskrev den 23. januar 2008, havde klageren kendskab til aktier, obligationer og investeringsbeviser, men ikke kendskab til komplekse produkter.

Den 22. januar 2008 sendte banken pr. e-mail et link, hvor klageren kunne se kursudviklingen på CHF. I perioden 25. januar-1. februar 2008 korresponderede parterne pr. e-mail om kursen på CHF. Efter det oplyste blev der den 1. februar 2008 hjemtaget et lån i CHF, svarende til 7,5 mio. DKK.

I maj 2008, hvor kursen på CHF var faldet i forhold til hjemtagelsestidspunktet, blev en del af CHF lånet omlagt til ca. 5 mio. DKK, hvorved klageren realiserede en fortjeneste på 51.408 kr.

I juni 2008 blev ca. 2,5 mio. DKK omlagt til CHF, som i juli 2008 igen blev omlagt til CHF, hvorved klageren realiserede en fortjeneste på 30.456 kr.

I juli 2008 bevilgede banken en låneforhøjelse på 1 mio. kr.

I løbet af juli og august 2008 blev hele klagerens lån på nu ca. 8,5 mio. kr. omlagt til japanske yen (JPY). I den efterfølgende periode steg valutakursen på JPY.

Den 16. september 2008, hvor der var et urealiseret tab på ca. 800.000 kr. på klagerens udlandslån, blev kursstigningen drøftet under en telefonsamtale mellem klageren og en medarbejder i banken. Banken har under sagen fremlagt en transskription af samtalen. Der blev ikke truffet aftale om at omlægge JPY lånet.

Den 24. september 2008 underskrev klageren en deklaration om, at der fremtidig kun måtte indrømmes viljesbestemte panterettigheder over hans ejendom med tiltrædelse af Dexia Bank. Om baggrunden herfor har banken anført, at man for at spare klageren for omkostninger accepterede ikke at få yderligere pant i ejendommen, men alene et pantsætningsforbud. Klageren har anført, at baggrunden var, at der i forbindelse med forhøjelsen af lånet i juli 2008 ikke skete en tilsvarende forhøjelse af pantebrevet.

Den 24. oktober 2008 blev klagerens udlandslån omlagt til DKK, hvorved klageren realiserede et tab på ca. 3,3 mio. kr., idet valutakursen på JPY var steget yderligere. Banken afviste et krav fra klageren om erstatning for tabet.

Parternes påstande.

Den 26. januar 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Dexia Bank Denmark skal erstatte tabet på 3,3 mio. kr. med tillæg af renter fra den 24. oktober 2008, subsidiært et lavere beløb svarende til, hvad tabet havde været, hvis banken havde fulgt normal praksis for overvågning af valutalån.

Dexia Bank Denmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken ikke ydede den rådgivning, som almindeligvis måtte forventes, og som blev stillet i udsigt i forbindelse med etableringen af engagementet, ligesom banken ikke opfyldte lovgivningens minimumskrav til rådgivning. Banken så passivt til, mens der i løbet af få måneder opstod et tab på 3,3 mio. kr. svarende til ca. 38 % af lånets hovedstol.

Beslutningen om at overføre engagementet til Dexia Bank blev truffet på grundlag bl.a. e-mailen af 7. januar 2008 og bankens løfter om bedre service og rådgivning.

I mange år havde han investeret i simple finansielle produkter som aktier, obligationer og investeringsbeviser, og han havde altid været en forsigtig investor. Han havde aldrig spekuleret i valuta og havde ikke kendskab eller særlige forudsætninger for at vurdere valutarisici. Dette understøttes af såvel investeringsprofilen af 23. januar 2008 som udskriften af telefonsamtalen af 16. september 2008, ligesom han efter råd fra banken i august 2008 afhændede sin aktieportefølje vedrørende pensionsopsparingen og gik kontant.

Det indgik i aftalerne med banken, at pensionsdepotet efter betaling af afgift skulle kunne forrente boliglånet (CHF lånet), hvorpå han ifølge banken ville opnå en rentebesparelse på 100.000 kr. pr. år. Han fik hverken mundtlig eller skriftlig rådgivning om, at rentebesparelsen blev modsvaret af en forhøjet risiko som følge af kursrisikoen på CHF. Banken oplyste kun, at den ville følge med i, hvornår det var hensigtsmæssigt at gå i danske kroner eller en anden valuta.

Banken gjorde ikke opmærksom på, at risikoen ved pensionsdepotet sammenholdt med valutalånet udgjorde en særlig risiko, jf. bekendtgørelsen om investorbeskyttelse § 12, stk. 3. Investeringsprofilen, der viste, at han var uden kendskab til komplicerede produkter, medførte en skærpet pligt for banken til at intensivere eller udvide rådgivningen om de risici, som han påtog sig i forbindelse med valutalånet.

Valutalånet blev oprettet med sikkerhed i hans private beboelsesejendom. Banken burde derfor have rådgivet ham som anført i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 14 og § 15 samt bilag 2.

Omlægningerne, herunder omlægningerne til JPY i juli og august 2008, skete på baggrund af bankens anbefalinger. JPY er historisk set en meget volatil valuta og må derfor som hovedregel anses for at være uegnet for privatkunder. Banken opfyldte ikke sit løfte om at følge udviklingen, jf. e-mailen af 7. januar 2008, som i forbindelse med CHF lånet havde medført omlægninger med gevinst.

Ifølge rammeaftalen kunne han berettiget forvente at blive kontaktet med krav om yderligere sikkerhed eller nedbringelse af engagementet, hvis gælden oversteg sikkerheden. Ved låneforhøjelsen i juli 2008 var der imidlertid allerede ved etableringen en negativ risikodækning.

Banken har ikke dokumenteret at have givet den fornødne rådgivning om risiciene ved valutalån, hverken ved etableringen af CHF lånet eller ved omlægningen til JPY. De telefonsamtaler, som banken refererer til, vedrørte andre forhold end rådgivning vedrørende valutalånene.

I lange periode kunne han ikke opnå adgang til netbank og var derfor uden mulighed for at følge med i sine bankforretninger. I disse perioder var han særligt afhængig af, at banken ydede den rådgivning, som banken gav løfte om i forbindelse med etableringen af engagementet.

I midten af september 2008 oplyste banken dog, at JPY var steget. Han spurgte, om dette havde betydning for hans husleje, hvilket banken oplyste ikke var tilfældet, og at JPY i øvrigt havde "stabiliseret sig". Ved e-mail af 16. september 2008 spurgte han ind til dette, men fik aldrig svar. Der var herefter kun sporadisk kontakt mellem ham og banken om JPY lånet indtil den 24. oktober 2008, hvor banken pludselig meddelte, at han havde tabt 3,3 mio. kr.

Dexia Bank Denmark har anført, at klageren var nøje bekendt med, at der var en risiko forbundet med at finansiere i anden valuta end danske kroner. Klageren var meget optaget af, at finansieringen blev så billig som muligt, hvilket var baggrunden for det anførte i e-mailen af 7. januar 2008. Banken afviste et ønske fra klageren om garanti for, at afkastet på pensionsmidlerne modsvarede renten på lånet, jf. den fremlagte e-mail korrespondance.

Klageren traf selv beslutningen om, at lånet i første omgang skulle optages i CHF, og hjemtagelsestidspunktet blev drøftet på grundlag af valutakursen.

I forbindelse med låneforhøjelsen i juli 2008 blev det drøftet, hvilken valuta lånet skule hjemtages i. Klageren valgte JPY, hvor renten var 2,25 % i forhold til CHF, hvor renten var ca. 4 %. Det fremgår tydeligt af bankens e-mailkorrespondance med klageren, at han selv fulgte med i valutakursen.

Under samtalen den 16. september 2008 blev det drøftet at gå ud af valutaen, men da klageren vidste, at hans gæld herved ville blive opskrevet, meddelte han, at han ikke var interesseret.

Den for klageren dårlige udvikling i JPY fortsatte efterfølgende, og klageren og banken var hyppigt i kontakt. Resultatet blev, at klageren den 24. oktober 2008 valgte at lukke positionen i JPY.

JPY er historisk set ikke en meget volatil valuta. Tværtimod var JPY forholdsvis stabil indtil september 2008. Udviklingen i JPY i perioden september-november 2008 var historisk og hang sammen med den generelle verdensomspændende finanskrise.

Optagelse af et udlandslån er ikke omfattet af bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, idet optagelse af valutalån ikke er et værdipapir, jf. definitionen i lov om værdipapirhandel § 2.

Bankens manglende rådgivning, jf. bilag 2 til god skik bekendtgørelsen bevirker ikke i sig selv, at bankens håndtering af engagementet var ansvarspådragende.

Banken påtog sig ikke at omlægge klagerens lån, når en given kurs var nået, hvilket ville have krævet en særskilt aftale og deraf følgende omkostninger.

Der var ikke indgået aftale om et bestemt forhold mellem værdien af den pantsatte ejendom og modværdien af udlandslånet.

Det bestrides, at der var problemer med netbanken. Under alle omstændigheder kunne klageren følge kursen via det tilsendte link.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at det måtte stå klageren klart, at der ved optagelse af et lån i en anden valuta end danske kroner er en risiko for, at kursen på den anden valuta udvikler sig ugunstigt, således at lånets restgæld i danske kroner stiger.

Det findes ikke godtgjort, at banken påtog sig en forpligtelse til løbende at orientere klageren om valutakursudviklingen med henblik på, at klageren kunne overveje en omlægning, eller at banken i øvrigt har handlet ansvarspådragende over for klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.