Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål vedrørende udbytteskat mv.

Sagsnummer: 164/2004
Dato: 05-10-2004
Ankenævn: Peter Blok, Tina Dhanda, Karen Frøsig, Jørn Ravn
Klageemne: Værdipapirer - skatteforhold
Depot - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål vedrørende udbytteskat mv.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmål om udbytteskat mv. i forbindelse med klagerens værdipapirdepot hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der har bopæl i Uruguay, blev i 1996 kunde hos indklagede. Engagementet bestod bl.a. af et værdipapirdepot med danske og udenlandske aktier. Ifølge en depotoversigt pr. den 31. december 1997 havde aktiebeholdningen en samlet værdi på 3.830.943 kr.

Under sagen er der fremlagt en del af korrespondancen mellem klageren og indklagede i forbindelse med kundeforholdet. Det fremgår, at klageren var utilfreds med bl.a. betaling af udbytteskat samt registreringerne og informationerne i forbindelse med depotet.

I november 1998 informerede indklagede om, at der i værdipapirhandelsloven var fastsat nye regler for pengeinstitutters opbevaring af værdipapirer i udlandet. Klageren blev anmodet om at underskrive en erklæring om, at han var indforstået med, at hans værdipapirer blev opbevaret "i depot i udlandet, der indeholder alle kunders værdipapirer, men separeret fra bankens".

Ved skrivelse af 3. december 1998 afslog klageren at underskrive erklæringen. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"Vedrørende skat behandler I mine værdipapirer og tilbageholdt udbytte som om jeg var bosat på danske bopæl […]. Iøvrigt indberetter jeg til danske myndigheder den samlede værdi af mig betalt udbytteskat og jeg har overvejelser om fremover at gøre det hvert år. Jeg forventer fortsat bankens indberetning til skattekontrolmyndigheden. […] Disse myndigheder har ikke lovhjemmel til at bruge indberetningerne mod mig før end de har begået en lovhjemlet agterskrivelse, som de ikke kan begå lovligt. […]

Danske og udenlandske aktier registreret i værdipapircentralen registreres i mit navn i forbindelse med handel, uanset om det er angivet specifikt i købsordren. Ændringsmeddelelser gives på VP's papir, også ved handel, udtrækning og fondskodeskift m.v.

Mig tilhørende værdipapirer opbevares altid adskilt fra bankens værdipapirer. Jeg modtager gerne oplysninger om hvilke udenlandske værdipapirer, som I ikke kan registrere i udlandet i mit navn."

Ved skrivelse af 28. januar 1999 oplyste indklagede bl.a.:

"Alle udenlandske papirer (set i forhold til Danmark) bliver opbevaret i en udenlandsk depotbank, i det land hvor papiret er hjemmehørende.

Før den ny lovgivning blev disse beholdninger opbevaret i et depot sammen med [indklagedes] egne investeringer.

Den ny lov pålagde derfor danske pengeinstitutter at separere kunders investeringer fra bankens investeringer, dette for at sikre kunderne bedre.

Når Finanstilsynet nævnes i brevet, skal det ses i sammenhæng med at der ude i den store verden findes enkelte aktier som i enkelte lande ikke kan flyttes til et nyt depot.

I disse få tilfælde har Finanstilsynet fuldmagt til at give det enkelte pengeinstitut dispensation fra loven.

Deres skatteforhold:

Med bopæl og med skattepligt til Uruguay er De i Danmark registreret som valutaudlænding.

Som valutaudlænding kan De i f.eks. forhold til Sverige ikke behandles som en dansk skatteborger med de fordele eller ulemper der deraf følger.

Aftalen om at en dansk skatteborger, ved at fremsende en erklæring om at være skattepligtig til Danmark samt om at være bosiddende i Danmark, bevirker at han kan slippe med at betale 15 % i skat hvor alle andre betaler 30 %.

Alle særaftaler på skatteområdet er aftaler imellem det pågældende land og aktieejerens skatteland, af samme årsag kan vi ikke tilbyde Dem en hjemsøgningsordning, på grund af at vi ikke kender skatteaftalerne imellem Uruguay og de lande hvor De har Deres investeringer.

Vi skal tillige gøre opmærksom på, at da Deres aktier opbevares sammen med alle andre kunders aktier i et depot, så kan aktierne ikke være navnenoterede, en navnenotering ville kræve at hver enkelt aktieejer blev registreret i udlandet med eget depot, hvilket ville blive meget dyrt for vore kunder."

Ved skrivelse af 15. august 1999 anmodede klageren om overførsel af engagementet til et andet pengeinstitut. Overførslen blev ekspederet den 10. september 1999.

Ved skrivelse af 26. september 1999 rejste klageren krav om en erstatning på 100.000 kr., der "omfatter, udbytteskat som myndigheder ikke mener registreret, flyttegebyr, som jeg ikke har indgået aftale med [indklagede] om og flytningen er utvetydigt på bankens foranledning, samt ulovhjemlet opkrævet moms - jeg har 2 gange tidligere givet 2 forskellige medarbejdere manuduktion i momsloven. I øvrigt skal jeg have en transaktionsliste fra VP, hvor jeg fik et substitut."

Ved skrivelse af 15. oktober 1999 erkendte indklagede, at der fejlagtigt var beregnet henholdsvis 434,24 kr. og 1,72 kr. i moms, og indklagede overførte derfor 435,96 kr. til klagerens nye pengeinstitut. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:

"Udbytteskat på udenlandske aktier tilbageholdes af den udenlandske depotbank. Tilbagesøgning af udbytteskatten er et mellemværende mellem Dem og skattemyndighederne i det pågældende land (jf. [indklagedes] depotbestemmelser, som De har modtaget 21. oktober 1996). Udbytteskat på danske aktier kan også tilbagesøges. Her bedes De rette henvendelse til de danske skattemyndigheder, idet Danmark og Uruguay ikke har indbyrdes skatteaftaler.

Flyttegebyr på aktier er et standardgebyr, som vi ikke afviger. De skriver, at De fra Middelfart Afdeling er blevet lovet franko-opgørelse af Deres engagement med [indklagede]. Middelfart Afdeling erindrer ikke at have lovet noget sådant."

Ved skrivelse af 14. november 1999 fastholdt klageren sit krav og anmodede indklagede om at indbringe sagen for Ankenævnet.

Parternes påstande.

Den 1. juni 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:

"[Indklagede] bør dømmes til:

-

at revidere kundeforholdet ved den eksterne revisorer;

-

at tilbagebetale opkrævet falsk skat

-

at tilbagebetale omkostningerne ved flytning til og fra [indklagede]

-

at betale en tort på 30.000 kr. for fremførelse over for mig af en masse vrøvl.

-

at betale en strafrente på 6,25 % for de perioder hvori mine aktiver ikke var arkiveret korrekt, dvs. i særskilte kundearkiver for ikke danske værdipapirer og for danske aktier, forsømmelser med hensyn til navnenotering og/eller meddelelse fra VP."



Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede har opkrævet falsk udbytteskat. Skattepligten i Danmark ophører ved udrejse og begynder igen ved indrejse enten til Danmark eller til et område med dobbeltbeskatningsaftale.

Uruguay har ikke indgået dobbeltbeskatningsaftaler.

Fravær af en dobbeltbeskatningsaftale indebærer ikke, at pengeinstituttet frit kan tilbageholde skat.

Der foreligger ikke dokumentation for indbetaling af den illegalt fakturerede skat. Som kontoførende pengeinstitut er indklagede ansvarlig for rigtigheden af den tilbageholdte skat.

Indklagede administrerer skat uden lovhjemmel dertil og i strid med gældende love (f.eks. grundlov, skattekontrollove) og uden adskillelse af part og dommere.

Der er udviklet edb-programmel, som på grundlag af den skattemæssige bopæl præcist kan beregne den skat, man skal betale i henhold til gældende lov.

Skrivelsen af 15. oktober 1999 indeholder vildledende oplysninger om, hvordan det forholder sig med opkrævning af udenlandsk udbytteskat.

Overflytning til udlandet har til formål at undvige kontrol.

Der blev ikke foretaget navnenotering som aftalt. Indklagede fremsendte heller ikke som aftalt udskrifter fra værdipapircentralen.

Han anmoder om at få beskikket en advokat med speciale i varetagelse af forbruger­interesser, med møderet for Højesteret og med interesse i at fremlægge sager ved EU-domstolen.

Indklagede har anført, at man ikke har opkrævet falske skatter.

Ved de fremlagte skrivelser af 28. januar og 15. oktober 1999 er der redegjort for, hvorledes og på hvilket grundlag, der opkræves udbytteskat.

Indklagede ser ikke noget behov for en revision af kundeforholdet, som anført af klageren, og kravet herom ligger uden for Ankenævnets kompetence.

Indklagede har ikke begået fejl eller forsømmelser, der kan danne grundlag for klagerens krav.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke har mulighed for at beskikke en advokat for klageren.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at der som følge af fejl eller forsømmelser fra indklagedes side uberettiget er blevet opkrævet udbytteskat i forbindelse med klagerens engagement.

Det må lægges til grund, at indklagede var berettiget til at opkræve sædvanlige gebyrer i forbindelse med flytningen af engagementet til et andet pengeinstitut.

Det er heller ikke godtgjort, at indklagede i øvrigt har begået fejl, som ikke er blevet korrigeret.

Der er herefter ikke grundlag for at tage nogen af klagerens påstande til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.