Rådgivning om anmeldelse af skade til forsikringsselskab. Spørgsmål om køb af aktier uden samtykke. Rådgivning om skattemæssigt fradrag. Opsigelse af engagement. Inkasso
| Sagsnummer: | 426 /2000 |
| Dato: | 26-09-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Lisbeth Baastrup, Mette Frøland, Karen Frøsig, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingsservice - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - skatteforhold Forsikring - rådgivning Udlån - opsigelse |
| Ledetekst: | Rådgivning om anmeldelse af skade til forsikringsselskab. Spørgsmål om køb af aktier uden samtykke. Rådgivning om skattemæssigt fradrag. Opsigelse af engagement. Inkasso |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens erstatningskrav mod indklagede i forbindelse med bl.a. rådgivning om anmeldelse af ulykke til forsikringsselskab, køb af aktier, rådgivning om skattemæssigt fradrag samt opsigelse af engagement.
Sagens omstændigheder.
IDen 31. oktober 1990 underskrev klageren hos indklagede en blanket vedrørende oprettelse af "Tryghedsgaranti", der omfattede en gruppelivs- og ulykkesforsikring etableret i PFA Pension.
Gruppeforsikringen blev ændret ved klagerens underskrift på en ny blanket den 3. december 1996, således at dækningen var på 320.000 kr. Forsikringen lå til sikkerhed for klagerens engagement med indklagede, som bl.a. bestod af et lån med en ydelse på 3.000 kr. pr. måned samt en lønkonto og en budgetkonto begge benævnt Totalkonto.
Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a.:
"Forsikringen dækker, hvis et ulykkestilfælde medfører varigt mén på mindst 25% i henhold til Arbejdsskadestyrelsens méntabel. ………
Méngradens størrelse skal, hvis en af parterne forlanger det, fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen.………Ulykkestilfælde skal forsikrede eller [indklagede] hurtigst muligt anmelde til PFA Personskade, som vil oplyse, hvordan forsikrede skal forholde sig."
Den 27. juni 1998 kom klageren til skade med sin arm.
I forbindelse med at klageren i 2000 blev kunde i et andet pengeinstitut, blev hun opmærksom på muligheden for at anmelde ulykken til PFA Pension.
Ved skrivelse af 8. januar 2001 meddelte PFA Pension, at man på grundlag af en vurdering af helbredsoplysningerne var af den opfattelse, at ulykkestilfældet ikke havde medført varige mén på 25% eller derover.
Klageren har oplyst, at sagen nu behandles af Arbejdsskadestyrelsen.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med ulykken burde have rådgivet hende om muligheden for at anmelde denne over for PFA. Indklagede var fuldt bekendt med, at hun var kommet til skade, og at hun som følge heraf havde fået økonomiske problemer. Indklagede kunne ikke på egen hånd vurdere, om hun var berettiget til erstatning. Foreløbig har hun måttet bruge ekstra tid på berigtigelse af forholdet, hvilket indklagede bør yde en kompensation for.
Indklagede har anført, at man ikke var forpligtet til at rådgive klageren om, at hun burde sørge for anmeldelse af ulykken over for PFA. Da ulykken alene omfattede en brækket arm/hånd, blev det antaget, at kravene til méngraden ikke var opfyldt. På baggrund heraf blev der ikke fra indklagedes side taget kontakt til PFA, ligesom klageren ikke blev orienteret om muligheden for at anmelde skaden over for PFA.
III 1996 tabte klageren en sag om skattemæssigt fradrag for kørsel ved Landsskatteretten, hvorved hun blev pålagt at betale 20.663 kr.
Klageren havde i 1993 freelance arbejde og fratrak i forbindelse hermed udgifter til kørsel efter en drøftelse med indklagede.
Klageren har anført, at indklagede oplyste, at hun kunne trække al kørsel fra, hvilket hun i god tro gjorde. Indklagede opfordrede hende til at ændre sit skattekort, så hun kunne oppebære en større udbetaling i løn. Det bestrides, at indklagede gjorde opmærksom på, at hun selv skulle undersøge sagen hos Told og Skat.
Indklagede har anført, at klageren på et møde i efteråret 1993 blev gjort opmærksom på muligheden for eventuelt at kunne trække udgifter til kørsel fra på sin skatteopgørelse. Klageren blev tillige gjort opmærksom på, at hun selv burde undersøge forholdene nærmere hos Told og Skat for at være sikker, idet indklagede ikke kunne give et endeligt svar på spørgsmålet.
III I 1997 havde klageren 12 stk. aktier i Jyske Bank i et åbent depot.
Den 5. maj 1997 blev aktierne ved 2 fondshandler med indklagede overført til klagerens selvpensioneringskonto. Overførslen medførte et provenu på 6.073 kr., som blev indsat på klagerens budgetkonto.
Klageren har anført, at indklagede uden hendes samtykke har indkøbt i alt 60 stk. Jyske Bank aktier til en kursværdi pr. 31. december 2000 på 9.660,40 kr. Købene belastede hendes økonomi og medførte ikke-ubetydelige omkostninger til renter, herunder overtræksrenter, renters rente og gebyrer. Tabet anslås til ca. 18.000 kr.
Indklagede har anført, at klageren i mange år havde haft 10 stk. Jysk Bank aktier, og at beholdningen ved aktieemissionen i 1995 blev supplerende med yderligere 2 stk. aktier. Under et møde accepterede klageren et tilbud om overførsel af aktierne fra det åbne depot til hendes selvpensioneringskonto. Ved overførslen blev der frigjort 6.073 kr. Værdien af aktierne er senere steget.
IVPrimo 2000 afslog indklagede at finansiere klagerens udskiftning af bil.
Klageren solgte sin daværende bil og indbetalte i forbindelse hermed den 9. februar 2000 28.100 kr. på lønkontoen.
Den 15. februar 2000 blev der overført 22.000 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen. Ved skrivelse af s.d. bekræftede indklagede, at budgetkontoen ekstraordinært var nedbragt med 22.000 kr., og at låneretten herefter var nedskrevet til 23.000 kr. Indklagede kvitterede samtidig et ejerpantebrev på 80.000 kr. i den solgte bil. Af skrivelse fremgår i øvrigt bl.a. :
"Vi vil dog tillade os at give udtryk for, at din disposition ligger langt fra, hvad vi finder acceptabelt.
Med baggrund i dette og det forhold, at du med en ekstra ydelse til bil belaster dit i forvejen beskedne rådighedsbeløb, vil vi for god ordens skyld gøre opmærksom på, at vi fremover ikke accepterer forudbetalinger."
Ved skrivelse af 4. maj 2000 rykkede indklagede for inddækning af overtræk på budgetkontoen på 6.114,78 kr. Indklagede havde konstateret, at der var tilmeldt en ekstra udgift på 308 kr. pr. måned, og at en indtægt på 1.000 kr. månedligt var faldet bort, hvorfor den faste overførsel fra lønkontoen til budgetkontoen ville blive forhøjet med 1.500 kr. til 9.800 kr. pr. måned fra den 1. juni 2000.
Ved skrivelse af 17. maj 2000 rykkede indklagede på ny for inddækning af overtræk på budgetkontoen, som bl.a. på grund af et rykkergebyr på 200 kr. var steget til 6.387,53 kr.
Ved skrivelse af 22. maj 2000 gjorde klageren gældende, at indklagede uberettiget havde opkrævet rykkergebyr, havde flyttet penge rundt på hendes konti og havde sammenblandet disse med hendes søns. Klageren meddelte, at hun for at undgå gentagelser havde oprettet en lønkonto i et andet pengeinstitut, og at hun ville afvikle sin gæld til indklagede med 1.000 kr. pr. måned første gang den 1. august 2000.
Ved skrivelse af 25. maj 2000 meddelte indklagede, at man ikke kunne acceptere klagerens afviklingsforslag, hvorfor engagementet blev opsagt til indfrielse senest den 8. juni 2000. Gælden blev inkl. renter til den 8. juni 2000 opgjort til 200.289,22 kr. fordelt med 170.056,85 kr. på lånet og 30.232,37 kr. på budgetkontoen. Indklagede meddelte endvidere, at samtlige PBS-betalinger var blevet slettet.
Sagen blev overgivet til inkasso ved advokat, som ved skrivelse af 4. juli 2000 fremsendte et påkrav til klageren.
Ved skrivelse af 30. august 2000 gjorde klageren via sin advokat indsigelse imod bl.a. opsigelsen af engagementet.
I december 2000 solgte klageren sin andelsbolig og indfriede den 20. december 2000 gælden i henhold til lånet og budgetkontoen med 221.798 kr. Opgørelsen af gælden tog udgangspunkt i en samlet saldo den 20. juni 2000 på 199.187,13 kr. Hertil blev der lagt
renter 18% p.a. i alt 17.325,87 kr. og advokatomkostninger 5.285 kr.
Klageren har anført, at det på grund af hendes arbejde var nødvendigt, at hun havde en bil, og at hun på grund af skaden i armen blev pålagt at anskaffe en bil med forstærket servostyring. Bilhandlen var den egentlige årsag til den tilspidsede konflikt mellem hende og indklagede.
Hendes engagement kørte efter et system, hvor løbende overtræk blev inddækket i forbindelse med, at der blev udbetalt børnepenge, børnefamilieydelse og lignende. Hun har altid overholdt aftalen om forudbetalinger. I perioden 15. februar 2000 - 28. april 2000, hvor låneretten var nedsat til 23.000 kr., var der også mindre overtræk, uden at dette gav anledning til problemer. Indklagede var således ikke berettiget til at ophæve engagementet, fordi der i en periode var et mindre overtræk, hvilket var helt sædvanligt.
Ophævelsen af PBS-betalingerne var også uberettiget. Efter at have oprettet lønkonto i et andet pengeinstitut kunne hun fortsat overføre penge til indklagede til dækning af betalingerne. Som følge af ophævelsen blev hun påført unødige omkostninger på i alt 800 kr.
Indklagede har beregnet sig for meget i rente på gælden. I perioden 4. juli - 1. december 2000 steg gælden fra 200.185 kr. til 221.798 kr. Renten bør begrænses til 12% p.a. svarende til 11.088 kr. Heri bør fradrages hendes omkostninger ved sagen, herunder omkostninger til advokat, opgjort til i alt 7.835 kr.
Indklagede har anført, at det ved skrivelsen af 15. februar 2000 blev meddelt klageren, at man fremover ikke kunne acceptere forudbetalinger. Da der fortsat opstod overtræk, og da klageren trods rykkere undlod at inddække dette, var man berettiget til at opsige engagementet.
Da klageren meddelte, at hun havde flyttet sin lønkonto til et andet pengeinstitut, så man sig nødsaget til at slette PBS-betalingerne.
VKlageren har under sagen fremhævet en række posteringer på sine konti i perioden 1994 - 2000, som hun har gjort indsigelse imod.
De fremhævede posteringer vedrører hovedsageligt overførsler og tilbageførsler mellem lønkontoen og budgetkontoen samt 10 hævninger med posteringsteksten "DK HÆVEKORT" på i alt 5.800 kr. i perioden 30. maj 1995 - 22. maj 1996. Klageren har endvidere bl.a. fremhævet betalingen af en tandlægeregning på 724 kr., som blev gennemført den 13. marts 2000 ved træk på lønkontoen.
Klageren har anført, at indklagede uberettiget har foretaget hævninger og overførsler mellem hendes konti, hvilket har medført en del telefonopringninger, møder med indklagede, ærgrelser og betalingsfrister, der ikke blev overholdt.
Hævningerne med dankort kan hun ikke anerkende, idet hun slet ikke har haft et dankort.
Det var uberettiget, at indklagede uden hendes samtykke betalte tandlægeregningen via lønkontoen, idet hun havde anmodet om betaling via budgetkontoen. I forbindelse med at hun havde handlet bil, havde hun betalt vægtafgift på 1.300 kr. med efterregulering på 144 kr. ud af sit rådighedsbeløb. Der var således tilstrækkeligt luft i budgettet til betaling af tandlægeregningen.
Indklagede har anført, at der er tale om sædvanlige aftalte overførsler eller gennemførelse af berettiget modregning.
Hævningerne benævnt "DK HÆVEKORT" er foretaget med klagerens hævekort, der kan anvendes i indklagedes afdelinger. Når kortet er brugt i pengeautomaterne fremgår ordet "Konkort'en". Når der er hævet kontant ved kassen uden brug af kortet står der "Udbetalt", og når hævekortet er brugt i kassernes kortlæser, fremkommer teksten "DK HÆVEKORT" på kontoudtoget, uanset hvilket korttype der bruges.
Tandlægeregningen var ikke indregnet i klagerens budget og blev derfor omposteret til lønkontoen. Da klageren oplyste, at hun ikke kunne undvære pengene på lønkontoen fik hun lov til at hæve regningen på budgetkontoen, selv om denne herved kom yderligere i overtræk.
Ad I, II, III, IV, V
Klageren har under sagen opgjort sit samlede erstatningskrav til 72.712 kr.
Indklagede har bestridt, at klageren har lidt tab i forbindelse med de anførte klagepunkter.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar over for klageren.
Da det p.t. ikke er afklaret, hvorvidt klageren er berettiget til udbetaling i henhold til tryghedsgarantien, har Ankenævnet ikke taget stilling til, hvorvidt indklagede har pådraget sig et ansvar ved at have undladt at rådgive klageren om muligheden for at anmelde skaden som følge af ulykken den 27. juni 1998 til PFA pension.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.