Afgørelse

Krav om erstatning for tab ved rådgivning af salg af værdipapirer.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab lidt ved, at klageren efter rådgivning fra Vestfyns Bank valgte at beholde porteføljen af værdipapirer i sit ratepensionsdepot i stedet for at foretage et salg af samtlige værdipapirer. Klagen omfatter ikke bankens rådgivning i forbindelse med den oprindelige investering.

Sagens omstændigheder.

I december 2003 oprettede klageren en ophørspension i form af et ratepensionsdepot i Vestfyns Bank på ca. 2,1 mio. kr. Det var meningen, at udbetaling fra depotet skulle finde sted fra begyndelsen af 2009, idet klageren fyldte 65 år i november 2008.

Sammensætningen af værdipapirporteføljen blev drøftet mellem banken og klagerens rådgiver, J, og efterfølgende godkendt af klageren.

Der blev ikke indgået en depotplejeaftale.

I de følgende år mødtes klageren og bankens medarbejder, H, ca. en gang årligt.

Der blev afholdt et møde den 19. december 2007 mellem H og klageren. På mødet tilkendegav klageren, at han ønskede at sælge alle værdipapirerne og sætte pengene ind på en konto. Ifølge klageren sagde H i den forbindelse, at det var det eneste han ikke måtte gøre, og at ophørspension ikke måtte stå på en konto for frie midler. Banken er af den opfattelse, at H ikke gav udtryk for, at et salg ikke kunne finde sted, men tilkendegav, at da investeringen var lagt an på en længere investeringsperiode, burde klageren have is i maven og undlade et salg.

Pr. 31. december 2007 havde porteføljen en værdi på ca. 2,7 mio. kr. og bestod af få børsnoterede aktier, en obligationsbeholdning på ca. 250.000 kr., en beholdning af strukturerede obligationer på ca. 350.000 kr. og for ca. 2 mio. kr. investeringsforeningsbeviser i forskellige afdelinger.

Klageren har opgjort sit tab til 378.225,87 kr., der fremkommer som forskellen mellem depotets værdi pr. 19. december 2007 og værdien pr. 29. september 2008, hvor klageren flyttede depotet til en anden bank.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. august 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestfyns Bank tilpligtes at erstatte det tab, som han har lidt ved ikke at foretage et salg af værdipapirerne i sit pensionsdepot den 19. december 2007.

Vestfyns Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han på mødet den 19. december 2007 blev overtalt til at have is i maven, selvom han fortalte H, at han ønskede at sælge alt.

Han fik besked om, at midlerne på ophørspensionen ikke måtte stå på en kontantkonto.

H har efterfølgende over for ham erkendt, at hendes råd om ikke at sælge var forkert.

Vestfyns Bank har anført, at strategien for investeringen var aftalt mellem klageren, J og banken. Investeringerne var tilrettelagt efter en investeringsperiode på op til 15 år, og således, at der blot skulle være penge til de løbende udbetalinger.

Banken har ikke sagt, at midler under pensionsordningen ikke kunne stå på en kontantkonto, men blot tilkendegivet, at de ikke kunne indsættes på en højrentekonto, der var et kontotilbud til frie midler.

Det er korrekt, at banken på mødet den 19. december 2007 rådede klageren til at undlade et salg, men det var klagerens valg, om han ville følge det råd.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ikke godtgjort, at banken på mødet den 19. december 2007 oplyste klager om, at et salg af hele porteføljen af værdipapirer ikke kunne finde sted på grund af, at pensionsmidlerne ikke måtte stå kontant.

Det kan lægges til grund, at bankens medarbejder på mødet frarådede et salg. Ankenævnet finder ikke, at denne rådgivning er ansvarspådragende. Ankenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at der var en rimelig risikospredning i porteføljen, og at banken måtte gå ud fra, at der ikke i forbindelse med klagerens pensionering var et behov for at frigøre et stort kontantbeløb på en gang. Hertil kommer, at beslutningen var klagerens, og at banken ikke kan bebrejdes, at den ikke forudså udviklingen på kurserne.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.