Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med indgåelse af valutaswapaftale.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med indgåelsen af en valutaswapaftale med Nykredit Bank.

Sagens omstændigheder

Klageren var i en årrække og frem til sommeren 2007 kunde i sparekassen S.

Den 11. maj 2005 indgik klageren en valutaswapaftale med S. Baggrunden herfor var, at klageren ville udnytte renteforskellen i den valuta, der blev optaget lån i og den valuta som lånet skulle tilbagebetales med. Af valutaswapaftalen fremgår bl.a.:

"…

VARIABEL RENTE

…

Beregningsgrundlag (hovedstol) DKK 1.964.000,00

VARIABEL RENTE

…

Beregningsgrundlag (hovedstol) CHF 405.617,51

…

Denne handel er underlagt "Rammeaftale om Valuta- og Værdipapirforretninger mellem Pengeinstitutter", som er indgået mellem handlens parter samt definitioner og bestemmelser i 1991 ISDA Definitions som ændret ved "The 1998 Supplement and the 1998 ISDA EURO Definitions".

…"

I sommeren 2007 skiftede klageren pengeinstitut til Nykredit Bank.

Den 6. juli 2007 var klageren til møde i banken. Banken har anført, at i forbindelse med drøftelserne om bankskifte ønskede klageren at indgå en valutaswapaftale i CHF. Klageren oplyste, at han havde en valutaswap i S, men oplyste ikke banken om vilkårene for aftalen med S. Klageren har anført, at det var banken, der tog initiativ til, at der skulle indgås en ny valutaswapaftale.

Den 1. august 2007 sendte banken en rammeaftale om indgåelse af finansielle kontrakter med en ramme på 3.815.000 kr. og en pantsætningsaftale til klageren.

Den 30. august 2007 underskrev klageren ved et møde på hans bopæl alle dokumenterne i forbindelse med flytning af engagementet, herunder ramme- og pantsætningsaftalen.

Af rammeaftalen fremgår:

"…

7. Sikkerhedsstillelse

…

Banken forholder sig ret til uden varsel at stille krav om (yderligere) sikkerhedsstillelse, hvis banken skønner, at kundens engagement giver anledning hertil. Banken kan kræve sikkerhedsstillelse, uanset om der er fastsat et maksimum efter pkt. 3, uanset om den aktuelle markedsværdi måtte være mindre end dette maksimum og uanset om banken ved den enkelte forretnings indgåelse har stillet krav om sikkerhed.

Hvis kunden undlader at imødekomme et sådant krav om (yderligere) sikkerhedsstillelse inden 1 bankdag, er dette misligholdelse af denne rammeaftale, jfr. pkt. 12.

…

15. Kundens ansvar

Beslutning om at indgå henholdsvis undlade at indgå forretninger træffes alene af kunden for dennes regning og risiko. I den forbindelse er kunden bekendt med, at handel med finansielle instrumenter kan være forbundet med betydelige risici.

Tab, der måtte opstå som følge af sådanne dispositioner, påhviler alene kunden.

Banken påtager sig kun at foretage dispositioner efter instruks fra kunden, og påtager sig ingen pligt til at rette henvendelse til kunden, herunder til at holde kunden underrettet om aktuelle markeds-, børs- og valutaforhold.

Banken yder rådgivning om forretninger efter bedste skøn og er ikke ansvarlig for tab, der måtte opstå for kunden som følge heraf.

…

Underskrifter

…

I øvrigt gælder Almindelige forretningsbetingelser for Nykredit Bank, i det omfang de ikke er fraveget.

Kunden bekræfter ved sin underskrift på nærværende rammeaftale at have modtaget en kopi af rammeaftalen og af Almindelige forretningsbetingelser for Nykredit Bank og at have gjort sig bekendt med indholdet, som i det hele tiltrædes.

…"

Af pantsætningsaftalen fremgår:

"…

Pantet

Kunden pantsætter overfor banken til sikkerhed for enhver af kundens forpligtelser, der hidrører fra derivatforretninger indgået under rammeaftalen dateret 1. august 2007 det til enhver tid indestående på sikringskonto nr. -191 i DKK.

Indskud på sikringskonto

Såfremt en for kunden negativ markedsværdi af en forretning udgør 10% af forretningens hovedstol eller derover, er banken berettiget, men ikke forpligtet til, at kræve indbetaling på sikringskontoen.

…

Vælger banken, at der skal stilles sikkerhed, skal kunden overføre et beløb, hvorved den for banken opståede risiko som følge af den negative markedsværdi nedbringes til 0,00 DKK. Bankens anmodning om sikkerhedsstillelse vil indeholde en angivelse af det beløb, som skal indbetales. Beløbet skal være banken i hænde inden 1 bankdag efter kundens modtagelse af bankens anmodning herom.

Ændrer markedsværdien sig så denne bliver yderligere negativ, kan banken kræve yderligere sikkerhed.

…

6. Misligholdelse

Manglende rettidig indbetaling af sikkerhedsstillelse er at anse for misligholdelse af nærværende pantsætningsaftale samt af rammeaftalen, bl.a. med deraf følgende ret til straks at afvikle forretninger. Banken kan dog vælge udelukkende at afvikle enkelte forretninger. Ved afvikling af en forretning opgøres forretningens markedsværdi på afviklingstidspunktet og kundens eventuelle betalingsforpligtelse kan kræves indbetalt eller debiteres sikringskontoen efter bankens valg.

…

10. Diverse

Rammeaftalens vilkår, herunder bankens almindelige forretningsbetingelser gælder i det omfang, de ikke er fraveget i denne pantsætningsaftale.

Underskrifter

Kunden bekræfter ved sin underskrift på nærværende pantsætningsaftale at have modtaget en kopi af pantsætningsaftalen, rammeaftalen og almindelige forretningsbetingelser for Nykredit Bank samt at have gjort sig bekendt med indholdet, som i det hele tiltrædes.

…"

Den 12. september 2007 sendte banken en handelsbekræftelse af en valutaswapaftale. Af bekræftelsen fremgår:

"…

Forretningen er omfattet af Nykredit Bank Rammeaftale indgået mellem Nykredit Bank A/S og kunden, dateret 30-08-2007 (’Rammeaftalen’)

…

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem Rammeaftalen og nærværende handelsbekræftelse, har handelsbekræftelsen forrang.

…

3. ADVISERING

Rentenota:

Ved variabel rente fremsendes en rentenota hver gang renten fastsættes.

…

Hvis De er uenig i en eller flere af ovenstående oplysninger, bedes De kontakte os med henblik på en hurtig løsning af uoverensstemmelsen.

Kunden erklærer herved, at kunden indgår denne forretning baseret på sin egen bedømmelse af, hvorvidt forretningen er hensigtsmæssig for kunden og ikke på baggrund af en anbefaling fra Nykredit Bank A/S. Kunden forstår forretningens vilkår og de implicerede risici. Kunden har indhentet den viden fra sine rådgivere som kunden[] skønner nødvendig, herunder om skattemæssige forhold. Kunden er indforstået med, at kommunikation med Nykredit Bank A/S ikke under nogen omstændigheder kan opfattes som en garanti eller tilsikring af et bestemt resultat af forretningen.

…

[Sign. Klageren 28. september 2007.]"

Den 1. oktober 2007 sendte banken den første markedsværdiopgørelse over valutaswapaftalen, der viste en værdi pr. 28. september 2007 på 22.347 kr. Den 2. januar 2008 var værdien 25.085 kr., mens den pr. 1. april 2008 viste -188.185 kr. i klagerens disfavør. Pr. 1. juli 2008 var den negative markedsværdi -98.656 kr., og den 1. oktober var den -176.464 kr. Den 2. januar 2009 var værdien -398.177 kr. i klagerens disfavør.

Ved brev af 19. januar 2009 anmodede banken klageren om at betale et beløb på 456.497,56 kr. som sikkerhedsstillelse i henhold til pantsætningsaftalen. Manglende rettidig betaling ville blive anset for misligholdelse med ret til at afvikle én eller flere forretninger under rammeaftalen.

På baggrund heraf kontaktede klageren telefonisk banken, der oplyste, at betalingen på en sikringskonto var til dækning af eventuelt tab på valutaswappen, da forskellen mellem startkursen og den aktuelle kurs på CHF var mere end 10%.

En opgørelse pr. 30. januar 2009 af valutaswapaftalen viste -376.676 kr. i klagerens disfavør.

Valutaswapaftalen blev efterfølgende lukket med et tab på 441.000 kr. Til dækning heraf bevilgede banken klageren en kredit på ca. 450.000 kr.

Ved brev af 7. februar 2009 rejste klageren indsigelse mod bankens rådgivning ved indgåelse af valutaswapaftalen og krævede at blive kompenseret for tabet på ca. 450.000 kr.

Den 26. marts 2009 afviste banken at dække klagerens krav.

Parternes påstande

Klageren har den 26. november 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal betale 450.000 kr.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning ved indgåelsen af valutaswapaftalen var mangelfuld. Han modtog ingen rådgivning om aftalens reelle indhold eller information om f.eks. ind- og udtræden af swappen samt hvilke overvågningsaftaler han skulle indgå med banken for at begrænse tab.

Overflytningen af hans engagement skete på bankens opfordring. Banken havde som den professionelle part pligt til i forbindelse med overtagelse af engagementet at undersøge nærmere, hvilket kundeforhold og hvilke aftaler han tidligere havde haft med S for, at han ikke blev stillet ringere end i kundeforholdet med S. S havde aldrig krævet sikkerhedsstillelse og havde løbende orienteret, om swappen havde en positiv eller negativ markedsværdi.

Engagementet blev overført ved, at bankens medarbejder mødte op hos klageren for at få underskrift på alle dokumenter vedrørende engagementet. De mange dokumenter blev ikke gennemgået. De respektive aftaler blev blot opslået på underskriftsiden. Fremgangsmåden er i strid med bl.a. god skik reglen i Lov om finansiel virksomhed.

Indgåelsen af valutaswapaftalen skete telefonisk. Der blev ikke på noget tidspunkt drøftet risici. Hans oprindelige valutaswapaftale med S eller et evt. behov for at indgå særlige overvågningsaftaler blev heller ikke drøftet. Han fik på intet tidspunkt rådgivning om hverken ramme- eller pantsætningsaftalen, stop loss kurs, 10 % regel eller reglen om yderligere sikkerhedsstillelse.

Det er udokumenteret, at bankens medarbejder skulle have ydet nogen form for rådgivning. Under alle omstændigheder skete en eventuel rådgivning først efter at klageren underskrev dokumenterne. Banken har bevisbyrden for, at der blev rådgivet tilstrækkeligt, og denne bevisbyrde er ikke løftet, hvorfor banken ifalder et rådgiveransvar.

Da han i november 2007 var til møde i banken om formuerådgivning, forespurgte bankens formuekonsulent, om han var udtrådt af swapaftalen, "da CHF kursen var historisk lav – det laveste i 10 år." Det var første gang, at han fik rådgivning om swappens udvikling.

Under et møde i banken i februar 2009 erkendte banken, at der burde have været tilknyttet en ekspert på valutaswapaftalen på klagerens engagement, at der burde have været afholdt møde med klageren om en grundig gennemgang af dokumenterne til underskrift, at man burde have gennemgået swappen, herunder konsekvenser ved kursudsving og at banken burde have udfærdiget en overvågningsaftale på valutaswapaftalen.

Det kan ikke tillægges nogen betydning, at banken løbende sendte månedlige opgørelser, der først blev modtaget med 3 – 5 dages forsinkelse og som aldrig blev forklaret for klageren, da omstændighederne ved selve aftaleindgåelsen er det afgørende i sagen.

Han var uforstående overfor, at valutaswapaftalen medførte, at han var forpligtet til at betale, da valutaswappen lå "skævt", eftersom han ikke af banken var informeret om valutaswappens udvikling som han plejede i S.

Nykredit Bank har anført, at det bestrides, at initiativet til at indgå valutaswapaftalen kom fra banken. Valutaswapforretninger er ikke et standardprodukt i bankens privatafdeling og tilbydes ikke aktivt til kunder. Klageren blev da også henvist til erhvervsafdelingen. Initiativet til at indgå valutaswapaftalen kom entydigt fra klageren. Under en telefonsamtale d. 11. september 2007 besvarede bankens erhvervsrådgiver nogle af klagerens spørgsmål, mens rådgiveren henviste til bankens finanskonsulent, der som specialist besvarede de øvrige spørgsmål. Erhvervsrådgiveren havde i den forbindelse noteret, at klageren havde kendskab til finansielle forretninger fra tidligere.

Det bestrides, at klageren oplyste banken om de vilkår han havde haft i S og/eller forventede af banken. Sådanne vilkår fremgik heller ikke af materialet som banken modtog i forbindelse med klagerens skift af pengeinstitut.

Klageren blev tværtimod orienteret om de begrænsninger, der ville være i betjeningen af ham i forbindelse med valutaswapaftalen, herunder at det var væsentligt, at han selv fulgte valutakursudviklingen på baggrund af de månedlige markedsværdiopgørelser. Dette fremgik også af rammeaftalen som klageren indgik med banken.

Det var klagerens risiko, at han ikke satte sig ind i rammeaftalen og pantsætningsaftalen, inden han indgik valutaswapaftalen. Klageren havde erfaring med valutaswapaftaler og kunne derfor tilbydes en sådan aftale.

Det bestrides, at man på mødet i februar 2009 over for klageren tilkendegav, at der burde have været en overvågningsaftale vedrørende en stop loss kurs eller når der var mulighed for gevinst. Aftaler, swappen og konsekvenser af kursudsving blev gennemgået på mødet.

Banken udsendte månedlige markedsværdiopgørelser til klageren. Det stod til enhver tid klageren frit for at lukke valutaswappen. Dette kunne være sket med gevinst eller relativt beskedent tab frem til august/september 2009.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Klageren havde i 2005 i sit tidligere pengeinstitut indgået en aftale om valutaswap. Ankenævnet lægger på denne baggrund til grund, at klageren var bekendt med produktets komplekse karakter og risiko.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klageren i forbindelse med drøftelserne om bankskifte ønskede at indgå en valutaswapaftale, og at han havde en samtale herom med en erhvervsrådgiver i Nykredit Bank.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Nykredit Bank har begået ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren i forbindelse med indgåelsen af valutaswap-aftalen.

Under hensyn til indholdet af rammeaftalen af 1. august 2007 finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at der bestod en pligt for banken til at kontakte klageren i tilfælde af, at valutaswappen havde nået en bestemt positiv eller negativ værdi.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.