Kautionistens unge alder.
| Sagsnummer: | 483a/1991 |
| Dato: | 03-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Kautionistens unge alder. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved lånedokument af 7. marts 1986 ydede indklagedes Brabrand afdeling klagerens far et lån på 40.000 kr. til køb af en bil. Til sikkerhed håndpantsattes et løsøreejerpantebrev med pant i bilen, ligesom klageren ved påtegning af lånedokumentet afgav selvskyldnerkautionserklæring. I lånedokumentets særlige bestemmelser var anført, at betaling af renter samt indfrielse af lånet skete over klagerens konto, på hvilken låneprovenuet også var indsat.
Ved lånedokument af 22. april 1986 ydede afdelingen tillige klagerens far et lån på 56.000 kr. Til sikkerhed for dette lån håndpansatte klageren et løsøreejerpantebrev på 55.000 kr. med pant i klagerens campingvogn.
Den 15. august 1986 udløb bindingsperioden på klagerens børneopsparingskonto; kontoens indestående på 22.041,76 kr. blev afskrevet som ekstraordinær ydelse på billånet.
Den 4. marts 1987 solgtes campingvognen for 25.000 kr., som blev afskrevet på lån oprindeligt stort 56.000 kr.
Den 23. juni 1987 håndpantsatte klageren et løsøreejepantebrev på 40.000 kr. med pant i computerudstyr til sikkerhed for de to lån. Computerudstyret realiseredes i februar 1988 på indklagedes foranledning for 10.000 kr., som den 29. februar 1988 blev afskrevet på lånet oprindelig stort 56.000 kr.
Den 23. september 1987 havde indklagedes advokat gjort klagerens kautionsforpligtelse vedrørende billånet gældende, idet skylden incl. omkostninger blev opgjort til 21.965,14 kr.
Klageren har indbragt sagen for ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor hende.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren, der er født den 15. december 1967, har til støtte for påstanden anført, at hun på tidspunktet for påtagelsen af kautionsforpligtelsen var en ung og uerfaren skolelev på 18-19 år uden indkomst og formue, og at hun i forbindelse med påtagelsen af forpligtelsen ikke blev gjort opmærksom på den risiko, som hun løb i den anledning. Indklagede har presset klageren til at lade indeståendet på børneopsparingskontoen afskrive på faderens lån, og de pantsatte effekter blev solgt på indklagedes foranledning, forsåvidt angår computerudstyret uden hverken hendes eller hendes fars vidende.
Indklagede har anført, at klageren udover sin kaution var i stand til at stille de omhandlede effekter til sikkerhed for sin fars to lån samt indbetale indeståendet fra sin børneopsparingskonto på det ene af lånene. Klageren kan derfor ikke på tidspunktet for indgåelsen af kautionsforpligtelsen anses at have været uformuende. På baggrund heraf, og eftersom klagerens og hendes faders økonomiske interesser på det tidspunkt forekom at være tæt forbundne, var det nærliggende for afdelingen at betinge sig kaution af klageren for lånet. Afdelingen havde det indtryk, at klageren ved optagelsen af det kautionssikrede lån fuldt ud forstod betydningen og konsekvenserne af de pågældende dispositioner. Det fremgår af den af klageren underskrevne håndpantsætningerklæring af 23. juni 1987 vedrørende løsøreejerpantebrevet i edb-udstyret, at indklagede er berettiget til uden varsel at realisere håndpant på den måde, man finder mest hensigtsmæssig. Indklagede bestrider endvidere, at man skulle have lagt pres på klageren for at formå hende til at lade indeståendet på hendes senere frigivne børneopsparingskonto indgå som ekstraordinær ydelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Det forhold, at klageren kun var 18 år, da hun påtog sig den omhandlede kautionsforpligtelse, kan ikke i sig selv medføre, at forpligtelsen ikke kan gøres gældende over for hende, og der er heller ikke oplyst andre særlige omstændigheder, som kan begrunde dette.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.