Spørgsmål om bevilling af overtræk, returnering af check m.v.
| Sagsnummer: | 427/2003 |
| Dato: | 19-10-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Peter Stig Hansen |
| Klageemne: |
Check - afvisning
Rente - overtræk |
| Ledetekst: | Spørgsmål om bevilling af overtræk, returnering af check m.v. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Klageren havde en anfordringskonto hos indklagede, som han brugte erhvervsmæssigt. Klagen vedrører indklagedes afvisning af en check, som følge af et ifølge indklagede ubevilget overtræk samt klagerens krav om godtgørelse af udgift til revisor m.v.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med at klageren startede selvstændig virksomhed indenfor IT-branchen, blev der i april 2002 hos indklagedes Vestre afdeling i Vejle, hvor klageren allerede havde en lønkonto, etableret en anfordringskonto med tilknyttede checks.
Indklagede har anført, at i forbindelse med overtræk på kontoen bevilgede indklagedes medarbejder, R, den 22. juni 2002 et midlertidigt overtræk på 15.000 kr. gældende indtil 21. august 2002. Da overtrækket udløb, var kontoen fortsat overtrukket med 13.000 kr. I forlængelse heraf bevilgede R klageren et midlertidigt overtræk fra 4. oktober 2002 frem til 4. januar 2003.
Klageren har anført, at indklagedes medarbejder gav udtryk for, at indklagede ville støtte opstarten af virksomheden. Han havde oprindeligt startet virksomheden i sin fritid, men som følge af rygproblemer ophørte han omkring maj 2002 med sit lønmodtagerjob. Indklagede accepterede, at der var overtræk på kontoen. Det var nødvendigt, at der var checks tilknyttet kontoen, da vareindkøb til virksomheden skulle betales med checks, idet varer blev sendt pr. efterkrav.
I januar 2003 fratrådte indklagedes medarbejder R sin stilling hos indklagede.
Indklagede har anført, at klageren på et møde den 23. januar 2003 oplyste, at der forelå en stiltiende aftale med R om overtræk på kontoen op til 20.000 kr. Det blev på mødet aftalt, at overtræk ud over 20.000 kr. skulle være dækket ind den følgende dag, hvilket ikke skete. Klageren har anført, at han ikke har nogen erindring eller notater om et møde den 23. januar 2003.
Overtrækket på klagerens konto fortsatte, og indklagede har anført, at man i den følgende periode jævnligt var i telefonisk med klageren eller dennes samlever, S, om overtrækket.
Den 4. april 2003 var klageren til møde med indklagedes nye medarbejder, U, hvor overtrækket, som da var på ca. 22.000 kr., blev drøftet. Klageren anmodede om en kassekredit på 30.000 kr., hvilket indklagede afslog. Klageren har anført, at han på mødet oplyste, at indklagedes tidligere medarbejder havde fået alle økonomiske oplysninger om hans gældsforhold samt afviklingsaftaler med andre kreditorer. Når gælden til de øvrige kreditorer var nedbragt til et vist niveau, skulle der laves en betalingsordning med indklagede. Han følte sig dårligt behandlet, da indklagedes medarbejder havde indledt mødet med en bemærkning om, at indklagede ikke længere ville finansiere hans hobbyvirksomhed.
Ved skrivelse af 4. april 2003 tilbød indklagede at omlægge overtrækket på kontoen til et lån med en afvikling på 620 kr. månedligt. Såfremt klageren ikke havde interesse heri, var han velkommen til at finde et andet pengeinstitut.
På et møde den 11. april 2003 mellem U og S hos indklagede blev klagerens konto på ny drøftet. Indklagede har anført, at man gav tilsagn om, at klageren kunne trække en check på ca. 4.000 kr. mod, at trækket blev inddækket inden for de nærmeste dage. Trækket på klagerens konto frem til 1. maj 2003 måtte ikke overstige 24.000 kr. Herefter skulle overtrækket omlægges til et lån med afvikling. Klageren har anført, at S på mødet gennemgik en oversigt over, hvilke forretninger der p.t. var i gang. S oplyste, at klageren ikke turde indsætte et beløb på ca. 6.000 kr. på kontoen, da han var usikker på, om indklagede tillod, at beløbet kunne benyttes til indkøb af varer. S forklarede, at hvis indklagede fastholdt kravet om, at kontoen skulle afvikles og omlægges til et lån, var man i gang med at afvikle virksomheden, da det var nødvendigt at kunne anvende checks til brug for vareindkøb.
Efter mødet overførte klageren kontoen til indklagedes Kirketorv afdeling i Vejle.
Den 2. maj 2003 var S til møde med en af indklagedes medarbejdere, O. Indklagede har anført, at man skulle have fuld økonomisk indsigt i klagerens virksomhed, forinden man kunne tage stilling til ønsket om en kredit. Det aftaltes, at klageren skulle udarbejde et budget for virksomheden, regnskab for 2002 og balance for 1. kvartal 2003. Klageren har anført, at indklagede stillede krav om udarbejdelse af halvårsregnskab for 2003.
Den 12. maj 2003 bevilgede indklagede et midlertidigt overtræk på 20.000 kr. gældende til 1. juli 2003, dog således at overtræk ud over 20.000 kr. skulle være afviklet senest 1. juni 2003. Trækket på kontoen var den 12. maj 2003 knapt 28.000 kr.
Ved skrivelse af 14. maj 2003 bekræftede indklagede over for S med henvisning til mødet den 12. maj følgende:
"Der etableres midlertidigt overtræk på [klagerens konto] på kr. 20.000,00. Dette midlertidige overtræk forfalder til fuld indfrielse den 1. juli.
Bestående overtræk udover kr. 20.000 skal være indfriet inden den 1. juni. Overtrækket må ikke stige.
Vores ekspeditionsgebyr er kr. 500,00. Beløbet vil blive hævet på [klagerens konto] ved etablering af det midlertidige overtræk.
Når der foreligger regnskab for 2002 senest 1. juli, skal dette samt balance for 1. kvartal 2003 indleveres.
Vi vil derefter drøfte det fremtidige samarbejde og evt. flytning af Deres engagement til [indklagede]."
Klageren har anført, at S efter modtagelsen af skrivelsen af 14. maj 2003 ringede den 15. s.m. til O og anførte, at indklagedes krav om et kvartalsregnskab af S på mødet var blevet foreslået ændret til et halvårsregnskab, idet 1. kvartal var præget af store indkøb, mens indtægterne først kom i det følgende kvartal. O havde accepteret forslaget om halvårsregnskab. Ved telefonsamtalen bekræftede O, at der var tale om et halvårsregnskab. O bekræftede samtidig, at der kunne udskrives checks, blot disse fortsat blev dækket ind med en avance. Indklagede bestrider klagerens sagsfremstilling, herunder at O på noget tidspunkt efter den 14. maj 2003 var i kontakt med klageren eller S vedrørende udarbejdelse af regnskabsmateriale.
Ved skrivelse af 19. maj 2003 til klageren anførte indklagede:
"På ovennævnte konto kan vi tilbyde Dem et midlertidig overtræk på
20.000,00 kr.
Det midlertidige overtræk afvikles således:
20.000,00 kr. forfalder den 01.07.03.
For den del af overtrækket, som De måtte udbytte, beregnes Deres sædvanlige udlånsrente + et tillæg på 2,0000%-point.
Gebyret, 500,00 kr., har vi hævet på konto nr. … ."
Den 20. maj 2003 blev der på klagerens konto trukket en check på 5.609,13 kr., hvorefter saldoen var 37.899,28 kr. (negativ). Den følgende dag returnerede indklagede checken og hævede herfor et gebyr på 225 kr. Indklagede orienterede samme dag klageren om afvisningen.
Ved skrivelse af 2. juli 2003 anmodede indklagede klageren om at inddække overtrækket på kontoen, som var på 24.568,90 kr.
Ved skrivelse dateret 6. juni 2003, håndskrevet rettet til 6. juli 2003 og modtaget hos indklagede den 8. juli 2003 redegjorde klageren for forløbet af kundeforholdet siden etableringen af kontoen hos indklagede. Klageren stillede sig uforstående over for indklagedes gebyrer og handlemåde vedrørende overtrækket og kravet om indfrielse heraf.
Efter yderligere korrespondance mellem klageren og indklagede opsagde indklagede ved skrivelse af 13. november 2003 klagerens konto med krav om indfrielse af kontoens saldo på 24.466,10 kr. med tillæg af yderligere renter.
Den 20. november 2003 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Under sagens forberedelse har indklagede godtgjort klageren gebyret på 500 kr. hævet medio maj 2003 med tillæg af renter. Indklagede har yderligere godtgjort klageren et kvartalsmæssigt opkrævet gebyr på 31,25 kr. hævet den 30. september, 30. december 2003 samt 31. marts 2004. Gebyret vedrører abonnement for benyttelse af indbetalingskort. Gebyrerne er tilbageført med tillæg af renter. Indklagede har endvidere godtgjort klageren et rentebeløb svarende til differencen mellem indklagedes overtræksrente og udlånsrente for perioden efter den 14. november 2003.
Parternes påstande.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere gebyret på 225 kr. Herudover bør indklagede godtgøre 1.500 kr. vedrørende en revisorregning og 1.500 kr. vedrørende tabt arbejdsfortjeneste for S. Indklagede bør endvidere frafalde forhøjelsen af renten for perioden 1. juli -14. november 2003.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ved opstarten af virksomheden gav tilsagn om, at overtræk på kontoen ville blive tilladt. Der blev bevilget et overtræk på 15.000 kr. fra juni måned 2002.
Indklagedes medarbejder R blev udskiftet med medarbejderen U, idet R åbenbart havde været for flink ved kunderne. U lagde ud med at ringe til ham og forlange overtrækket afviklet.
På mødet den 4. april 2003 forklarede han U, hvad der var aftalt med medarbejderen R om engagementet. De blev herefter enige om, at han skulle komme med dokumentation for de økonomiske sammenhænge mellem afviklingen af private kreditorer og virksomhedens indtjening. Inden han nåede dette, fremsendte U et ultimativt krav om afvikling af overtrækket. U meddelte efterfølgende S, at gælden "bare skulle afvikles".
De rettede herefter henvendelse til indklagedes hovedafdeling i Vejle. På mødet den 2. maj 2003 forelagde S sagen for medarbejderen O, og der blev opnået enighed om, at hvis der kunne fremlægges et positivt regnskab for første halvår 2003 samt en oversigt over hans private økonomi samt plan for afvikling af kreditorer, kunne der bevilges en egentlig kassekredit.
Ved det næste møde den 12. maj 2003 blev det aftalt, at kontoen skulle nedbringes til 20.000 kr. ved månedens udgang. Det aftaltes, at der kunne betales regninger via kontoen og udskrives checks til køb af varer, for at der kunne blive indsat betalinger med dækningsbidrag til nedbringelse af gælden. En liste over private kreditorer og afviklingsplan blev gennemgået. O gav tilsagn om et overtræk på 20.000 kr., men af den efterfølgende skrivelse vedrørende mødet fremgik det, at overtrækket nu skulle være indfriet 1. juli 2003, og at det ikke måtte stige. Efter modtagelsen af skrivelsen ringede S til O for at minde ham om, at der godt måtte blive betalt regninger via kontoen, og at der var behov for at skrive checks til køb af varer. Indklagedes afvisning af checken med deraf følgende gebyr på 225 kr. var derfor uberettiget.
Indklagede bør godtgøre udgiften på 1.500 kr. til hans revisor, idet revisorens arbejde var foranlediget af indklagedes krav om udarbejdelse af et halvårsregnskab m.v.
Indklagede bør endvidere godtgøre 1.500 kr., idet S brugte tre timer af sin arbejdstid på et møde med O, uden at indklagede havde en seriøs hensigt med mødet.
Indklagede bør endelig godtgøre overtræksrente for perioden fra 1. juli -14. november 2003.
Indklagede har anført, at klageren i perioderne 27. juni - 21. august 2002 samt 4. oktober 2002 - 4. januar 2003 fik bevilget et midlertidigt overtræk på 15.000 kr. Endvidere fik klageren bevilget et overtræk fra 12. maj gældende til 1. juli 2003 på 20.000 kr., men under forudsætning af, at træk ud over 20.000 kr. skulle være nedbragt senest 1. juni 2003, ligesom det aktuelle overtræk ikke måtte stige. Sidstnævnte forhold fremgår af skrivelserne af 14. og 19. maj 2003.
Klageren er på intet tidspunkt blevet bevilget en kassekredit eller andre egentlige kreditfaciliteter. Engagementet bestod af en anfordringskonto med tilknyttet checkhæfte. Overtrækket var ikke bevilget permanent.
På mødet den 4. april 2003 meddelte indklagedes medarbejder, at man ønskede en afviklingsordning for overtrækket, og at man ikke var indstillet på at bevilge en egentlig kassekredit. Dette var baggrunden for skrivelsen af 4. april 2003.
Det bestrides, at indklagede ønskede et halvårsregnskab for 2003. Af skrivelsen af 14. maj 2003 fremgår, at der var tale om regnskab for 2002 samt balance for første kvartal 2003.
Indklagedes medarbejder O kan ikke erindre at have haft en telefonsamtale med klageren den 15. maj 2003 og kan heller ikke genkende indholdet af den påståede telefonsamtale med S. Det har på intet tidspunkt været på tale at ændre betingelserne for det midlertidige overtræk anført i skrivelsen af 14. maj 2003.
Klageren fortsatte på trods af aftalen indgået på mødet den 12. maj 2003 med at overtrække kontoen, hvorfor returneringen af checken den 21. maj 2003 var berettiget. Hævning af checkgebyret på 225 kr. er derfor rimeligt og har hjemmel i indklagedes almindelige forretningsbetingelser.
Primo juli 2003 konstaterede man, at overtrækket i strid med det aftalte ikke var indfriet, ligesom det nødvendige regnskabsmateriale ikke var fremsendt, hvilket var en forudsætning for bevilling af en egentlig kassekredit. På denne baggrund krævede man overtrækket på knap 25.000 kr. indfriet med det samme.
Indklagede rykkede efterfølgende for inddækning af overtræk og konstaterede, at klageren havde flyttet sin driftskonto til et andet pengeinstitut. Efter på ny at have rykket ultimo oktober 2003 opsagde man kontoen til fuld indfrielse. Opsigelsen var berettiget og sagligt begrundet i manglende inddækning af overtrækket.
Klageren bør selv afholde udgift til revisor i forbindelse med udarbejdelse af regnskab, ligesom klagerens samlever S selv må bære tab, i det omfang møder hos indklagede har medført indtægtstab.
Rentesatsen for det bevilgede overtræk på kontoen udgjorde ved udløbet af det bevilgede overtræk den 1. juli 2003 15%. For træk ud over det bevilgede overtræk er beregnet almindelig overtræksrente på 19%. Indklagedes overtræksrente er fastsat som et tillæg til kreditrenten, herunder den bevilgede overtræksrente. Rentetillægget udgør 6%.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er ikke godtgjort, at indklagede gav klageren tilsagn om, at overtræk på anfordringskontoen generelt ville blive tilladt; i hvert fald efter møderne den 4. og 11. april 2003 måtte klageren være bekendt hermed.
På baggrund af indholdet af indklagedes skrivelser af 14. og 19. maj 2003 lægger Ankenævnet videre til grund, at det blev aftalt, at overtrækket på kontoen skulle indfries den 1. juli 2003, men således at bestående overtræk ud over 20.000 kr. skulle være indfriet 1. juni 2003. Overtrækket måtte ikke stige. Indklagedes afvisning af checken den 20. s.m. var derfor berettiget, ligesom indklagede som følge heraf var berettiget til at opkræve gebyret på 225 kr.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren dennes udgifter til revisor eller udgifter til tabt arbejdsfortjeneste for så vidt angår S.
Som følge af, at overtrækket ikke var indfriet den 1. juli 2003, finder Ankenævnet, at indklagede var berettiget til at forrente dette i overensstemmelse med indklagedes sædvanlige rente for ubevilget overtræk.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.