Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om uoverensstemmelse mellem indklagedes optælling af indleverede mønter og klagerens angivelse af værdien af de indleverede mønter.

Sagsnummer: 117 /2006
Dato: 06-10-2006
Ankenævn: Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Jørn Ravn, Astrid Thomas
Klageemne: Fejlekspedition - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål om uoverensstemmelse mellem indklagedes optælling af indleverede mønter og klagerens angivelse af værdien af de indleverede mønter.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger: OF IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører en uoverensstemmelse mellem indklagedes optælling af et antal mønter, som klageren indleverede til indklagede, og klagerens angivelse af værdien af mønterne.

Sagens omstændigheder.

Den 16. februar 2006 henvendte klageren sig i indklagedes Gørlev afdeling medbringende en pose med ti- og tyvekroners mønter, som klageren anmodede indklagede om at veksle til sedler.

Klageren har anført, at han ved afleveringen gjorde indklagedes medarbejder opmærksom på, at der var 100 stk. tyvekroner og 100 stk. tikroner. Medarbejderen tog posen med til en vekselautomat placeret bag skranken i afdelingen, hvorved han ikke havde mulighed for at følge med i processen ved optællingen. Kort efter meddelte medarbejderen, at der var optalt 1.990 kr. Han afviste dette, da han vidste, at der var mønter for 3.000 kr. Medarbejderen meddelte, at automaten ikke tidligere havde talt forkert, og at han først efter 14 dage ville kunne få et revisionsresultat af en optælling. Senere samme dag gav indklagedes medarbejder telefonisk tilsagn om at ville kontakte ham telefonisk efter 14 dage, hvilket imidlertid ikke skete. Han kontaktede derfor selv indklagede, og medarbejderen oplyste nu, at automaten havde talt rigtigt.

Indklagede har anført, at afdelingen den 28. februar 2006 indsendte møntbeholdningen til en central hovedkasse, som optalte møntbeholdningen og konstaterede, at der ikke var differencer. Klageren blev umiddelbart herefter orienteret telefonisk. Efter en yderligere henvendelse fra klagerens ægtefælle den 10. marts 2006 skete der igen en kontroloptælling.

Ved skrivelse af 2. april 2006 rettede klageren henvendelse til indklagedes Holbæk afdeling om optællingen den 16. februar 2006. Klageren beskrev hændelsesforløbet ved møntoptællingen og bad indklagede om at undersøge sagen nærmere.

Ved skrivelse af 10. april 2006 meddelte indklagede klageren, at sagen havde været drøftet med Gørlev afdeling, og at mønttælleren var blevet eftertalt af to andre medarbejdere, hvor der ikke var konstateret differencer. Der havde heller ikke været konstateret differencer i den mønt, som var afregnet til indklagedes hovedkontor.

Parternes påstande.

Klageren har den 25. april 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at han ønsker "at få de manglende 1.000 kr. udbetalt".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han selv havde talt mønterne op i to rækker, en med tyvekroner og en med tikroner i ti søjler med ti mønter i hver række.

Indklagede burde have givet ham en udskrift fra automatens optælling. Da mønterne åbenbart alle løber ned i en stor beholder, burde der have været mulighed for en kontroloptælling af de afleverede mønter. Alternativt burde man straks kunne tømme maskinen og tjekke beholdningen. Han burde i det mindste være blevet tilbudt at være til stede ved kontroloptællingen.

Af indklagedes skrivelse af 6. april 2006 fremgår, at man i Gørlev afdeling har haft to medarbejdere til at revidere automaten, hvilket ikke stemmer overens med de oplysninger, han havde fået i afdelingen, hvorefter indklagedes revisionsafdeling skulle kontrollere automaten, da afdelingens personale ikke selv kunne gøre dette.

Han er uforstående over for, hvorfor han skulle vente i 14 dage på resultatet af opgørelsen.

Systemet med vekselautomaten er ikke tidssvarende, da der bør være mulighed for at kontrollere hver aflevering af mønter. Endvidere bør kunden modtage en eller anden form for udskrift vedrørende det indleverede beløb.

Indklagede har anført, at optællingen af de mønter, som klageren afleverede, var korrekt, uanset at den omhandlede optællingsmaskine er af ældre dato..

Sagen er blevet undersøgt grundigt af Gørlev afdeling samt indklagedes centrale hovedkasse, som modtager al mønt fra afdelingerne.

De kunder, som den 16. februar 2006 og efter ekspeditionen af klageren fik foretaget møntoptælling, er alle ekspeditioner på under 200 kr. Det kan derfor afvises, at en eventuel uoptalt møntbeholdning fra klagerens ekspedition efterfølgende er blevet udbetalt til andre kunder.

Havde værdien af klagerens mønter været på 3.000, ville man efterfølgende have kunnet konstatere en difference ved kontroloptællingen af møntbeholdningen. En sådan difference er ikke påvist, og der er ikke konstateret uregelmæssigheder.

Møntbeholdningen er blevet kontrolleret to gange af Gørlev afdeling. Første gang den 28. februar 2006, hvor afdeling indsendte beholdningen til den centrale hovedkasse, og anden gang den 10. marts 2006, hvor beholdningen også blev indsendt til hovedkassen. Ingen af kontroloptællingerne har påvist differencer. Kontrollen den 10. marts 2006 skete alene for at kontrollere, om der da kunne konstateres uregelmæssigheder ved møntmaskinen.

Indklagede har truffet de foranstaltninger, der var mulige for at undersøge klagerens påstand, hvorfor det fastholdes, at optællingen af de mønter, som klageren afleverede den 16. februar 2006, var korrekt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer - Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen og Jørn Ravn - udtaler:

Den møntoptællingsmaskine, som blev anvendt ved optællingen af de mønter, som klageren afleverede til indklagede den 16. februar 2006, er efter det oplyste indrettet således, at det ikke er muligt at foretage en kontroloptælling af en netop optalt møntbeholdning.

Vi finder, at en sådan indretning af en møntoptællingsmaskine bevismæssigt stiller kunden urimeligt ringe i tilfælde, hvor kunden anser optællingen for fejlagtig, og at indklagede under disse omstændigheder er nærmest til at bære risikoen for en kundes indsigelse mod resultatet af en optælling. Da der endvidere ikke er grundlag for at tilsidesætte klagerens oplysning om værdien af de afleverede mønter, stemmer vi for at tage klagen til følge.

To medlemmer - Ole Jørgensen og Astrid Thomas - udtaler:

Der blev ikke konstateret nogen difference ved kontroloptællingen af den samlede møntbeholdning i indklagedes møntoptællingsmaskine den 28. februar 2006, og der er heller ikke i øvrigt konstateret fejl ved maskinen. Vi finder, at det herefter må lægges til grund, at optællingen af de mønter, som klageren afleverede den 16. februar 2006, var korrekt, og at der således kun var mønter for 1.990 kr. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger betale 1.000 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.