Afgørelse

Krav om erstatning for tab på en valutaswapaftale. Spørgsmål om forældelse.

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for tab på en valutaswapaftale, der blev indgået i 2008 og lukket i 2010, herunder om et eventuelt krav er forældet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Nord Bank.

Klageren har oplyst, at han blev kontaktet af en medarbejder hos banken om investering af sine pensionsmidler. I samme forbindelse blev han af banken introduceret til muligheden for at indgå en valutaswap som alternativ til et realkreditlån på 1,8 mio. kr., som han på daværende tidspunkt havde i Totalkredit. Han fik at vide, at han ved indgåelse af en valutaswap kunne opnå en rentebesparelse på realkreditlånet.

Klageren fik herefter etableret en valutaswap i Schweizerfranc (CHF).

Banken har oplyst, at valutaswappen blev indgået i 2008.

Klageren har fremlagt en kopi af en Rammeaftale for Rente- og valutaprodukter, der ikke er dateret. Det fremgik heraf, at rammeaftalen udløb 1. september 2013, og at han fik en risikoline for handel med derivater i Spar Nord Bank på 300.000 kr. fordelt på en forretningsline på 200.000 kr. og en tabsline på 100.000 kr. Af rammeaftalen fremgik i øvrigt blandt andet:

”Tabsline

På tabslinen belastes dagligt summen af ændringer i markedsværdierne på de indgåede forretninger. Når saldoen er i Spar Nords favør, betegnes den som ”negativ markedsværdi” for Kunden.

Markedsværdien er opgjort på baggrund af aktuelle markedskurser på de respektive børser/markeder.

En af Spar Nord beregnet negativ markedsværdi er således udtryk for Kundens aktuelle tab på opgørelsestidspunktet, men Kundens risiko for tab på de indgåede forretninger er ubegrænset.

…

16. Risiko og hæftelse

Kunden er bekendt med og er fuldt indforstået med risikoen ved indgåede forretninger med finansielle instrumenter.

Kunden hæfter ved sin underskrift på rammeaftalen som debitor på alle indgåede forretninger og for ethvert tab derpå, uanset aftalen om maksimum på tabsline.

Det er Kunden alene, der træffer alle beslutninger vedrørende enhver forretning under rammeaftalen. Kunden er derfor ansvarlig for resultatet heraf, uanset at forretningerne gennemføres efter rådgivning fra Spar Nord.

Spar Nord påtager sig ingen forpligtelse til at overvåge de indgåede forretninger. Spar Nord er således ikke forpligtet til at kontakte Kunden ved kurs- og renteændringer eller lignende.

…”

Banken har oplyst, at klageren i forbindelse med etableringen af valutaswapaftalen den 5. september 2008 udover Rammeaftale for Rente- og valutaprodukter ligeledes underskrev en Aftale om finansielle instrumenter, en Investeringsaftale og et Bilag - investeringsaftale vedrørende rente- og valutaderivater.

Af investeringsaftalen fremgik blandt andet, at klagerens generelle risikoprofil var høj. Endvidere fremgik, at klageren valgte en meget høj risikoprofil, som blev beskrevet således:

”…

Investeringerne sker på et mere spekulativt grundlag, hvor risikoen for tab vil være høj. Investeringerne er ofte kortsigtede, ensidige og kan være uden behørig spredning.

Investeringerne sker selektivt. Investeringerne kan have et kortsigtet eller spekulativt motiv. Investeringerne kan ske ensidigt i aktier, obligationer, valuta, strukturerede obligationer eller afledte finansielle instrumenter. Investeringerne kan ske for lånte midler.

…”

Af Bilag - investeringsaftale vedrørende rente- og valutaderivater fremgik blandt andet:

”…

3. Kan du acceptere, at du – for at kunne opnå et højt afkast – har risiko for tab?

Dit svar: Ja

4. Kan du acceptere, at du kan komme til at betale et beløb, der overstiger tabsline i rammeaftalen?

Dit svar: Ja

Beskrivelse af risikoprofil og investeringsstrategi for derivater

Du har oplyst, at dit investeringsformål er: Afdækning.

Risikoprofil

Der indgås forretninger med henblik på afdækning af allerede eksisterende risici.

Investeringsstrategi

Ved brug af rammeaftalens produkter kan der elimineres eller delvist elimineres risiko for tab. Der kan være tale om risici i følgende kategorier: valuta- og renterisici. Eksempelvis afdækning af kommercielle risici.

Du har fået bevilget en rammeaftale 05-09-2008.

Det bekræftes hermed, at jeg alene ønsker at investere i følgende derivater omfattet af Spar Nord Bank A/S’ rammeaftale til afdækningsformål:

• Rente- og valutaderivater

…”

Ifølge det oplyste udviklede valutaswappen sig herefter negativt for klageren på grund af udviklingen i CHF- kursen og renteniveauet.

Af en mail af 29. juni 2010 fra banken til klageren fremgik blandt andet:

” …

Som aftalt har vi i går lukket din Sfr forretning på 5,5415 med termin 03.09.2010.

Tab 310.899,-

(blot til din orientering kl. 12:08 i dag stod SRF i kurs 5,6156)

Som aftalt finder vi en løsning på hvordan vi får afviklet dette tab – og som aftalt kunne det være en prioritetskredit til absolut laveste rente.

…”

Den 24. august 2010 blev afholdt et opfølgningsmøde i banken med klageren om lukningen af hans valutaswapaftale. Af et mødereferat af 30. august 2010 fra banken til klageren fremgik blandt andet:

”…

1) Dokumenter ifbm. indgåelse af rammeaftalen blev gennemgået af [bankens medarbejder] – følgende begreber blev gennemgået:

-tabsline

-forretningsline

-risikoline

2) [Klageren] henviste til mailen omkring skattefradrag fra [bankens medarbejder], hvor [bankens medarbejder] fejlagtigt oplyste, at tabet kunne trækkes fra i skat. Dette gav [klageren] et skattefradrag som efterfølgende skulle betales tilbage. Der er her tale om skatteforskydning og har ikke udløst et tab.

[Klageren] gjorde fra starten af mødet opmærksom på, at han forventede en kulance erstatning. Dette blev afslået af [bankens medarbejder] med baggrund i følgende:

-der har løbende været dialog mellem [bankens medarbejder] og [klageren] omkring udviklingen i forretningen hvorfor [klageren] ikke har været i tvivl om, at han lå skævt

-[bankens medarbejder] har udarbejdet et regneark, hvor [klageren] selv kunne indtaste kursen og se, hvor skævt han ligger

-den fejlagtige skatteoplysning har ikke medført et tab – men alene en skatteforskydning

…”

Klagerens tab på valutaswappen blev herefter inddækket ved en forhøjelse af klagerens friværdikredit i banken.

Parternes påstande

Den 5. oktober 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 310.899 kr., subsidiært et af Ankenævnet fastsat mindre beløb.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning om valutaswapaftalen var mangelfuld, og at banken af den grund har handlet ansvarspådragende.

En valutaswapaftale i et ikke-erhvervsforhold er et komplekst finansielt produkt, hvorfor banken var underlagt en skærpet forpligtelse til at rådgive grundigt om risikoen ved produktet, samt til efterfølgende at kunne dokumentere, at en sådan rådgivning havde fundet sted.

Kravet til grundigheden og klarheden af bankens rådgivning skærpes yderligere af, at aftalen kom i stand på bankens initiativ samt af, at han på daværende tidspunkt ikke tidligere havde investeret i lignende komplekse produkter.

På trods af denne skærpede rådgivningsforpligtelse blev valutaswappen fejlagtigt solgt som et overvejende sikkert produkt uden større risiko.

Han blev således ikke i forbindelse med indgåelsen af aftalen i tilstrækkelig grad oplyst om kompleksiteten i produktet, eller om risikoen for tab som følge af udsving i valutakursen i aftalens løbetid eller ved aftalens udløb. Tværtimod modtog han direkte urigtige oplysninger om produktet, herunder at det ville være en fordel for ham med kursstigninger i CHF (grundet rentefald), samt at hans maksimale tab forbundet med indgåelse af aftalen var DKK 100.000 kr.

Valutaswappen blev i juni 2010 tvangsnedlukket med et tab for ham på 310.899 kr.

Kravet er ikke forældet. På mødet afholdt i august 2010 drøftede parterne bankens fejlrådgivning omkring fradragsret for det realiserede tab og forhold efter aftalens indgåelse. Parterne drøftede på dette tidspunkt ikke fejlrådgivning i forbindelse med forretningens etablering.

Han blev først bekendt med muligheden for at rejse et erstatningskrav umiddelbart forud for indbringelsen af klagen til Ankenævnet, det vil sige, at han ikke kendte eller burde kende de omstændigheder, som lå til grund for erstatningskravet på et tidligere tidspunkt.

Spar Nord Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, idet den har ydet en fyldestgørende rådgivning. De af klageren underskrevne aftaler i forbindelse med etableringen af valutaswappen viser, at klageren har været fuldt bekendt med, at han indgik en risikofyldt forretning, og at dette var helt i overensstemmelse med hans risikoprofil.

Klageren har ikke fremført omstændigheder eller godtgjort, at der skulle være grundlag for at fastslå, at banken har begået fejl i rådgivningen af klageren.

Særligt vedrørende det af klageren anførte om tabsline bestrides det, at banken skulle have oplyst, at klagerens risiko skulle være maksimeret til 100.000 kr. Dette er i modstrid med beskrivelsen af tabsline i rammeaftalen, hvor det forklares, at kundens risiko for tab er ubegrænset og med Bilag – investeringsaftale, hvor klageren har accepteret at kunne tabe mere end tabsline.

Det fremgår af bankens mail af 29. juni 2010 til klageren, at der ikke var tale om en tvangsnedlukning af valutaswappen, men at lukningen skete efter aftale med klageren.

Banken kan i øvrigt ikke pålægges at dokumentere sin rådgivning mere end 8 år efter, at den fandt sted og mere end 6 år efter, at forretningen blev lukket.

Et eventuelt erstatningsansvar er under alle omstændigheder forældet. Rådgivningen fandt sted i 2008, og klageren har i hvert fald siden nedlukningen af forretningen i 2010 haft et sådant kendskab til konsekvenserne af bankens rådgivning, at han kunne rejse et eventuelt erstatningskrav. Klageren fremsatte på mødet den 24. august 2010 et krav om erstatning, der blev afvist af banken.

Ankenævnets bemærkninger

I 2008 indgik klageren en aftale om en valutaswap i CHF i tilknytning til et realkreditlån i sin faste ejendom. Aftalen udviklede sig negativt for klageren på grund af udviklingen i CHF-kursen og renteniveauet. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der var indgået en aftale om, at klagerens tab maksimalt kunne udgøre 100.000 kr.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at der mellem banken og klageren i juni 2010 blev indgået en aftale om lukning af forretningen den 3. september 2010.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at et erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren var ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.

Det fremgår af referatet af 30. august 2010 af opfølgningsmødet i banken med klageren om lukningen af hans valutaswapaftale, at der havde været en løbende dialog mellem klageren og banken om udviklingen i valutaswappen, herunder om at den havde udviklet sig negativt for klageren. Der blev realiseret et tab på 310.899 kr. ved lukningen af valutaswappen, og klageren fremsatte på mødet den 24. august 2010 et krav om erstatning, der blev afvist af banken.

Ankenævnet finder, at klageren senest i september 2010 havde tilstrækkelig kendskab til konsekvenserne af bankens rådgivning til at rejse et erstatningskrav. Det gælder også med hensyn til bankens rådgivning forud for etableringen af valutaswappen.

Klagerens eventuelle erstatningskrav var derfor forældet, da sagen blev indbragt for Ankenævnet.

Klageren får allerede derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.