Spørgsmål om mangelfuld pleje af værdipapirdepot.
| Sagsnummer: | 55/2003 |
| Dato: | 16-09-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om mangelfuld pleje af værdipapirdepot. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af mangelfuld pleje af klagerens depot har pådraget sig et erstatningsansvar.
Sagens omstændigheder.
Den 1. august 1996 underskrev klageren en aftale med indklagede om formuepleje, idet klageren samtidig indskød 976.000 kr.
"[Indklagede] etablerer, på kundens vegne i overensstemmelse med de nedenfor med kunden aftalte rammer, en portefølje af værdipapirer ("Porteføljen") for det indskudte beløb, med henblik på at opnå bedst muligt afkast til kunden.
……
[Indklagede] gennemgår 1 gang om måneden ovennævnte depot. [Indklagede] foretager - efter aftale fra kunden i hvert enkelt tilfælde - investering i værdipapirer under henvisning til punkt 3.
Med henblik herpå fremkommer [indklagede] skriftligt eller telefonisk med forslag til investeringer/omlægninger, såfremt gennemgangen af depotet giver anledning hertil. Som bekræftelse på indgåelse af en handel, modtager kunden nota, jævnfør punkt 5.
Et eventuelt investeringsforslag vil være baseret på markedet og kurserne på tidspunkt for forslaget.
……
Investeringsstrategien vil i øvrigt blive drøftet på det årlige møde mellem kunden og [indklagede], jævnfør punkt 5.
5. Orientering til kunden
[Indklagede] fremsender løbende følgende materiale til kunden:
- Notaer på foretagne handler
- Udbytte-, rente- og udtrækningsmeddelelser
-[Indklagedes] blad "Investering"
[Indklagede] indkalder en gang om året kunden til et møde. På dette møde gennemgås den hidtidige udvikling i investeringen. Investeringsstrategien for det kommende år fastlægges på baggrund af kundens behov, den aktuelle markedssituation og forventningerne til den fremtidige markedsudvikling. Eventuelle ændringer i investeringsstrategien aftales og [indklagede] udfærdiger en ny investeringsstrategi for det kommende år, som kunden skal underskrive, hvorefter denne nye investeringsstrategi fungerer som tillæg til denne aftale.
……
7. Ansvar, force majeure og værneting
Investering i de valgte værdipapirer og den løbende porteføljepleje foretages efter [indklagedes] skøn og overbevisning og uden ansvar for [indklagede].
[Indklagedes] dispositioner efter denne aftale sker således for at tilgodese kundens ønske om størst muligt afkast indenfor den aftalte investeringsstrategi, men [indklagede] indestår ikke for opnåelse af et bestemt afkast til kunden, ligesom [indklagede] ikke kan gøres ansvarlig for kurs- og renteudviklingen på de erhvervede værdipapirer og/eller finansielle kontrakter."
Den 21. februar 1997 blev der til klagerens depot indkøbt 3.200 stk. Nokia aktier til kurs 3,321.
Den 3. november 1997 blev der indkøbt yderligere 1.600 stk. Nokia aktier til kurs 4,935.
Den 12. april 2000 udgjorde værdien af depotet 2.908.837 kr. Heraf udgjorde værdien af de i alt 4.800 stk. Nokia aktier 1.894.924 kr. (kurs 53).
I sommeren 2000 skulle klageren rejse til Thailand i 1 år. Forud for rejsen blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede, hvor investeringerne blev gennemgået. Under mødet blev et eventuelt salg af Nokia aktierne drøftet. Indklagede fik klagerens e-mailadresse, således at han kunne blive kontaktet under udlandsopholdet.
Klageren har anført, at indklagede under mødet spurgte, om han ønskede at sælge beholdningen af Nokia aktier eller en del heraf. Han spurgte, om der var en særlig grund hertil, hvilket indklagede meddelte ikke var tilfældet. Han valgte at beholde aktierne navnlig under hensyn til, at han ikke havde ejet samtlige aktier i tre år, og han derfor ved et salg ville blive beskattet af fortjenesten. Det blev aftalt, at indklagede skulle overvåge aktien og fik oplyst hans e-mail-adresse, således at indklagede hurtigt kunne kontakte ham, hvis der skete ændringer i markedet eller i aktien.
Indklagede har anført, at klageren blev anbefalet at sælge ud af sine Nokia aktier, idet det ikke var hensigtsmæssigt at have så meget overvægt i en enkelt aktie. Klageren havde imidlertid særlig tiltro til aktien og ønskede denne overvægt. Det bestrides, at man påtog sig at overvåge udviklingen. Der var alene tale om, at man uændret skulle komme med forslag til ændringer i klagerens depot, og klagerens e-mail-adresse blev oplyst til brug herfor.
I marts 2001 kontaktede klageren indklagede med henblik på at få solgt en post AB Fodbold aktier.
Senere samme måned anbefalede indklagede klageren at sælge sine Lundbeck aktier, idet indklagede vurderede, at aktien nu havde nået et kursniveau, der var for højt i forhold til risikoen. Klageren fulgte anbefalingen og solgte aktierne.
Den 12. juli 2001, hvor klageren havde afsluttet sit udlandsophold, blev der afholdt et nyt møde mellem klageren og indklagede. Klageren udtrykte utilfredshed med indklagedes kontakt med ham under udlandsopholdet, navnlig vedrørende kursudviklingen på Nokia aktier, som havde været faldende. Formueplejeaftalen blev herefter opsagt af klageren.
Indklagede har oplyst, at kursen på Nokia aktier steg til over 50 i april 2000. Indtil august 2000 lå kursen omkring dette niveau og endda over 60 indimellem. I perioden august 2000 - januar 2001 svingede kursen på et lavere niveau mellem 55 og 35, primært omkring 45. I første kvartal 2001 faldt kursen ned i niveau 25, hvorefter den i andet kvartal steg til niveau 30-35. Den 18. juni 2001 var kursen 26,19. Den 20. februar 2003 var kursen 13,07.
Parternes påstande.
Den 6. februar 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede burde have rettet henvendelse til ham om kursfaldet på Nokia aktierne. Såfremt han var blevet kontaktet i efteråret 2000 pr. e-mail eller telefon, kunne aktierne være blevet solgt med en større fortjeneste, end det er muligt at opnå i dag. Indklagede bør betale en erstatning svarende til den mistede kursgevinst.
Forud for hans afrejse var det aftalt, at indklagede skulle overvåge udviklingen i aktien og vende tilbage, hvis der var særlig anledning til at overveje et salg. Med henblik herpå fik indklagede oplyst hans e-mailadresse.
Netop fordi han havde en formueplejeaftale med indklagede, som han betalte for, fulgte han ikke selv kursudviklingen.
Indklagede var i henhold til den skriftlige formueplejeaftale i hvert fald forpligtet til at gennemgå depotet en gang om måneden. Han har grund til at formode, at indklagede ikke har opfyldt denne forpligtelse i den periode, hvor han var bortrejst, idet indklagede efter hans hjemkomst ikke kunne dokumentere, at depotet rent faktisk var blevet gennemgået. Ifølge en navngiven medarbejder hos indklagede skal der ifølge indklagedes forretningsprocedurer udfærdiges notater om indklagedes overvejelser i forbindelse med gennemgang af depotet. Der foreligger ikke notater vedrørende gennemgang af hans depot.
Det væsentligste kursfald på aktien skete i perioden under hans udlandsrejse. Som følge af indklagedes misligholdelse af aftalen har han mistet muligheden for en gevinst på 25-35 kurspoint.
Indklagede har anført, at det bestrides, at det forud for klagerens afrejse blev aftalt, at indklagede løbende skulle informere klageren om kursudviklingen. Klageren havde via Internettet mulighed for at følge med. Formueplejeaftalen skulle fortsætte uændret således, at indklagede alene skulle komme med anbefalinger efter skøn. Klagerens e-mail-adresse blev oplyst til brug herfor. Formueplejeaftalen medførte alene en forpligtelse til at komme med anbefalinger/forslag, når indklagede fandt anledning hertil. Denne forpligtelse blev opfyldt.
Klageren kunne i foråret 2000 have fulgt anbefalingen om salg til den lave beskatning for så vidt angår 2/3 af aktiebeholdningen, idet disse havde været ejet i tre år. Klageren valgte bevidst at have en stor overvægt i Nokia aktier, og ønskede ikke at følge anbefalingen om at sælge ud af aktien for at mindske risikoen.
I den periode, hvor klageren var bortrejst, havde man købsanbefaling på Nokia aktien, hvilket betyder, at man troede på, at aktien ville stige i løbet af det næste år. Aktien blev vurderet positivt og klarede sig pænt i forhold til markedet. Kursfaldet skete over tid ved svingende kurser. I forbindelse med de månedlige gennemgange af klagerens depot var der derfor ikke anledning til på ny at anbefale klageren at sælge.
Det noteres, hvilke anbefalinger der faktisk gives i henhold til formueplejeaftalen, og hvilke handler der gennemføres. Der var først i slutningen af marts 2001 anledning til at sende klageren en anbefaling.
Klageren har ikke solgt Nokia aktierne. Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende, og klageren har ikke lidt noget tab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det lægges i overensstemmelse med det af indklagede anførte til grund, at forpligtelsen i medfør af formueplejeaftalen til at gennemgå klagerens depot en gang om måneden blev overholdt af indklagede i perioden sommeren 2000 - sommeren 2001, hvor klageren opholdt sig i udlandet.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede herudover påtog sig at overvåge udviklingen i klagerens investering i Nokia aktier, ligesom der heller ikke foreligger oplysninger om, under hvilke forudsætninger klageren overvejede at sælge.
Ankenævnet finder herefter ikke, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med plejen af klagerens investeringer og finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.