Indsigelse mod beregning af overtræksrenter på kassekredit efter udløbsdato.
| Sagsnummer: | 331 /2004 |
| Dato: | 10-05-2005 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Inge Frølich, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Rente - overtræk
Kassekredit - overtræksrente |
| Ledetekst: | Indsigelse mod beregning af overtræksrenter på kassekredit efter udløbsdato. |
| Indklagede: | Sparekassen Lolland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes beregning af overtræksrenter på klagerens kassekredit efter dennes udløb.
Sagens omstændigheder.
Ved kassekreditkontrakt af 27. marts 2002 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle en kassekredit på 950.000 kr. til variabel rente for tiden 7,5% p.a. Pr. samme dato og til samme rente ydede indklagede klagerens og ægtefællens erhvervsvirksomhed en erhvervskredit på 1 mio. kr. I begge kassekreditkontrakter er der anført, at kreditrammen nedskrives "på en gang, den 30.4.2004." Med håndskrift er der tilføjet henholdsvis "(genforhandles)" og "(til genforhandling)".
Ved kassekreditkontrakt af 24. august 2002 blev den private kredit forhøjet med 1 mio. kr. til 1.950.000 kr. Kreditten skulle "nedskrives med 1.950.000,00 kr., på en gang, den 30.4.2004". Samtidig blev erhvervskreditten nedskrevet til 0 kr.
Klagerens kontaktperson hos indklagede var filialdirektøren F.
Ved e-mail af 28. januar 2004 rykkede F for oplysninger om klagerens og ægtefællens økonomi, herunder årsopgørelser, regnskaber og lønoplysninger.
Ved skrivelse af 5. februar 2004 fremsendte klageren årsopgørelser og det seneste regnskab for virksomheden, ligesom klageren redegjorde for øvrige aktiviteter og forventet indtjening.
Ved e-mail af 19. februar 2004 anmodede F om et personligt regnskab for 2002 "og måske snart også et fra 2003".
Ved skrivelse af 8. marts 2004 fik klageren og ægtefællen meddelelse om, at F fratrådte sin stilling, og at kontakten til klageren efter udgangen af måneden ville blive varetaget af en anden medarbejder.
Ved skrivelse af 19. april 2004 blev klageren anmodet om inden ti dage at fremsende nærmere angivet materiale vedrørende sine økonomiske forhold. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Som opfølgning på tidligere samtaler med nu fratrådte filialdirektør F skal vi i forbindelse med, at maksimum på ovenstående kredit bortfalder pr. 30.04.2004 bede dig indlevere følgende til brug for evt. forlængelse af kreditten:
| |
| |
| |
Ovenstående materiale bedes indleveret til Sparekassen inden 10 dage. |
Fremover bedes du indlevere kvartalsvis balance/budgetkontrol på [virksomhed] senest 1,5 måned efter kvartalsafslutning.
Når vi har modtaget materialet vil vi vende tilbage."
Den 21. juni 2004 fremsendte indklagede følgende skrivelse til klageren:
"Kredit -544 kr. 1.950.000,00 udløbet den 30.04.2004
I brev af 19.04.2004 har vi udbedt os om materiale til brug for forlængelse af ovenstående kredit.
I efterfølgende telefonsamtaler - bl.a. 28.04, 05.05 og senest 13.05 har du oplyst, at materialet var tæt på færdiggørelse, og at du i øvrigt forventede at dit engagement ville blive overført til Roskilde Bank inden for kort tidshorisont.
Idet vi ikke har hørt yderligere og forgæves har forsøgt at ringe til dig skal vi anmode om indlevering af det ønskede materiale snarest muligt og inden 25.06.2004.
Alternativt vil engagementet blive opsagt til fuld og endelig indfrielse pr. omgående som følge af almindelig misligholdelse.
Indtil materialet er indleveret eller vi har modtaget en overførselsanmodning fra andet pengeinstitut kan vi desværre ikke acceptere yderligere træk på dine konti.
Evt. træk via betalingsservice eller lign vil blive returneret og yderligere træk via dankort vil medføre, at kortet vil blive spærret.
Dette brev er sendt såvel rekommanderet som almindeligt brev."
Den 14. juli 2004 blev klagerens og ægtefællens engagement overført til et andet pengeinstitut. Af kontoudskriften fra kassekreditten fremgår, at der den 30. juni 2004 blev hævet "rente af gæld" på 9.868,68 kr. og "rente af overtræk" på 48.793,57 kr. Den 14. juli 2004 blev der hævet "rente af overtræk" på 12.373,42 kr.
Indklagede har oplyst, at produktrentesatsen på daværende tidspunkt var 7% p.a. og overtræksrentesatsen 15,75% p.a. Rentetilskrivningen pr. den 30. juni 2004 omfatter en måned til produktrentesatsen og to måneder til overtræksrentesatsen. Rentetilskrivningen den 14. juli 2004 svarer til overtræksrente i 14 dage.
Af indklagedes almindelige betingelser for lån og kreditter fremgår bl.a.:
"7. Overtræksrente og andre omkostninger
Debitor er forpligtet til efter [indklagedes] fastsættelse at betale overtræksrente, provision eller morarente, gebyrer for udsendelse af rykkerbreve samt udgifter ved juridisk inkassation m.v., såfremt en aftale kommer i overtræk, i restance eller udnyttes i strid med de indgåede aftaler med [indklagede]."
Parternes påstande.
Den 23. december 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 61.166,99 kr. (48.793,57 kr. + 12.373,42 kr.), subsidiært et mindre beløb efter Ankenævnets skøn.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede uberettiget har beregnet sig overtræksrenter på kreditten.
Kreditten udløb ikke den 30. april 2004, men skulle pr. denne dato genforhandles. Der var tale om en sammenlægning af de to hidtidige kreditter, for hvilke det var aftalt, at der skulle ske genforhandling pr. denne dato. Vilkåret om genforhandling må derfor indfortolkes i den nye kontrakt. Dette var også i overensstemmelse med F's opfattelse af aftaleforholdet. På F's anmodning fremsendte han oplysninger om sin økonomi til brug for genforhandlingen.
Ifølge e-mailen af 19. februar 2004 manglede der kun en specifikation af selvangivelsen for 2002 i form af en konto opdelt opgørelse. Den 29. februar 2004 meddelte han F, at en sådan opgørelse ikke fandtes, og F erklærede sig enig i, at hovedtallene i selvangivelsen var tilstrækkelige. I skrivelsen af 19. april 2004 spørges der derfor kun til regnskabet for 2003. Han meddelte indklagede, at regnskabet var under udarbejdelse, og at bilag m.v. lå hos revisoren, der skulle aflevere selvangivelsen den 30. juni 2004. Indklagede erklærede sig indstillet på at afvente færdiggørelsen. Den endelige genforhandling afventede herefter, at hans personlige regnskab kom retur fra Told Skat. Der blev ikke nævnt noget om, at indklagede anså kassekreditten for opsagt.
I perioden 19. april - 3. maj 2004 var han bortrejst til udlandet, hvilket indklagede var bekendt med.
Han var ikke bekendt med, at indklagede anså engagementet for kritisk, hvilket der heller ikke var grundlag for.
Såfremt indklagede efter den 30. april 2004 anså kreditten for forfalden til betaling, burde indklagede have gjort tydelig opmærksom herpå.
Den trussel om opsigelse, der er indeholdt i indklagedes skrivelse af 21. juni 2004, viser, at kreditten efter indklagedes egen opfattelse ikke var udløbet.
Indklagede har anført, at det jf. de almindelige betingelser pkt. 7 var berettiget at beregne overtræksrenter af gælden på kreditten efter dennes udløb den 30. april 2004.
Det bestrides, at der i forbindelse med indgåelsen af kassekreditkontrakten af 24. august 2002 blev aftalt et vilkår om genforhandling. Sammenlægningen af de eksisterende kreditter skete efter fornyet kreditbehandling og bevilling, hvor det blev lagt til grund, at kreditten forfaldt til betaling den 30. april 2004. Dette er også blevet lagt til grund i forbindelse med efterfølgende ændringer i engagementet, herunder ved frigivelse af sikkerheder, nedsættelse af låneydelser samt omprioritering og tillægsbelåning.
Selvom der måtte være aftalt et vilkår om genforhandling, var det berettiget at undlade at forlænge/forny kreditten, idet klageren vægrede sig ved at indlevere de økonomiske oplysninger og andet materiale, som var nødvendigt til bedømmelse af engagementet.
Der var i begyndelsen af 2004 ikke tale om genforhandling af engagementet. Klageren blev anmodet om oplysninger om sine økonomiske forhold til brug for den løbende kreditovervågning og engagementsstyring. Baggrunden herfor var, at engagementet i foråret 2003 var sat under observation, idet man anså klagerens økonomi for sårbar.
Den medarbejder, der overtog kontakten til klageren efter F's fratræden, var derfor klar over, at der skulle "gøres noget" ved engagementet, hvilket var baggrunden for meddelelsen af 19. april 2004.
Trods gentagne rykkere afleverede klageren ikke det udbedte materiale, og der var derfor ikke grundlag for at bevilge en forlængelse/fornyelse af kreditten, som derfor stod i overtræk.
Overtræksrentesatsen på 15,75% er ikke urimelig.
Indklagede må i hvert fald være berettiget til produktrenten på 7% p.a. Klagerens krav om 61.166,99 kr. bør allerede af den grund ikke tages til følge.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Uanset om der i kreditkontrakten af 24. august 2002 som anført af klageren skal indfortolkes et vilkår om genforhandling, beroede det på indklagedes egen afgørelse, om klageren og ægtefællen kunne bevilges en forlængelse/fornyelse af kontrakten efter udløbet den 30. april 2004.
Da der den 1. maj 2004 ikke var truffet aftale om forlængelse/fornyelse af kreditten, var indklagede derfor som udgangspunkt berettiget til at betragte gælden som forfalden og beregne sig overtræksrente af gælden, i det omfang indfrielse ikke fandt sted.
Ankenævnet finder imidlertid, at indklagede på tydelig måde burde have meddelt klageren, at man efter udløbet den 30. april 2004 anså gælden for forfalden, og at der som følge heraf ville blive beregnet overtræksrente, indtil indfrielse fandt sted. I hvert fald sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder finder Ankenævnet, at indklagede ved at undlade dette har bibragt klageren en berettiget forventning om, at kassekreditkontrakten ikke blev anset for misligholdt. Ankenævnet finder derfor, at indklagede bør frafalde den beregnede overtræksrente fra udløbsdatoen til indfrielsen fandt sted og bør foretage en omberegning af restgælden på kassekreditten, hvorved klageren stilles, som om der i perioden frem til indfrielsen alene blev beregnet rente med produktrentesatsen på 7% p.a.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger til klageren betale en rentekompensation som oven for anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.