Krav om udbetaling af indfrielsesbeløb for pantebrev, der af sparekasse som kreditor var overdraget til tredjemand.
| Sagsnummer: | 222/2008 |
| Dato: | 04-03-2009 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Pantebreve - indfrielse
|
| Ledetekst: | Krav om udbetaling af indfrielsesbeløb for pantebrev, der af sparekasse som kreditor var overdraget til tredjemand. |
| Indklagede: | Borbjerg Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om udbetaling af et indfrielsesbeløb på 30.000 kr. for et pantebrev, der af Borbjerg Sparekasse som kreditor var overdraget til tredjemand.
Sagens omstændigheder.
Ved brev af 31. oktober 2005 stilet til klageren og dennes søn, A, kvitterede Borbjerg Sparekasse for modtagelsen af 30.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af A's "gæld til sparekassen iflg. pantebrev opr. stort kr. 70.978,76 med pant i matr.nr. …". Af brevet fremgår, at det originale pantebrev var bortkommet, og at "i tilfælde af, at dette fremkommer igen, ændrer dette ikke i gældsforholdet overfor Borbjerg Sparekasse."
Efterfølgende konstaterede sparekassen, at den i 1998 havde overdraget pantebrevet til en tredjemand, T.
Klageren har anført, at han den 31. oktober 2005 købte pantebrevet af sparekassen for 30.000 kr. Klageren har fremlagt en kvittering, der viser, at han den 31. oktober 2005 hævede 30.000 kr. på sin konto i et andet pengeinstitut.
Ved brev af 17. maj 2006 til A informerede sparekassen om fejlen og beklagede denne. Af brevet fremgår bl.a.:
"Vedr. betaling af tilgodehavende til Borbjerg Sparekasse
Den 31. oktober 2005 har du indbetalt kr. 30.000 til sparekassen til fuld og endelig afgørelse af vort tilgodehavende hos dig.
Imidlertid har det vist sig, at fordringen - i 1998 - er overdraget til [T], hvorfor al henvendelse om fordringen bør ske dertil.
Sparekassen har således fejlagtigt modtaget beløbet.
Du bedes derfor kontakte os, for udbetaling af beløbet."
Den 8. november 2006 indledte T en fogedsag mod A vedrørende et tilgodehavende på 76.871,41 kr. i henhold til en dom afsagt af retten i Holstebro i 1995. Kravet blev inklusiv renter og omkostninger opgjort til 128.424,25 kr.
Sparekassen har under klagesagen oplyst, at domsbeløbet på 76.871,41 kr. var restgælden på pantebrevet med tillæg af renter og omkostninger.
Den 19. februar 2007, hvor der endnu ikke var truffet afgørelse i fogedsagen, henvendte klageren og A sig via deres advokat til sparekassen med krav om, at sparekassen skulle friholde såvel klageren som A for ethvert krav fra T's side. Advokaten anførte, at sparekassen mod bedre vidende havde modtaget 30.000 kr. til indfrielse af sin fordring mod A, selv om denne fordring var overdraget til T.
Ved brev af 22. februar 2007 henholdt sparekassen sig til brevet af 17. maj 2006 og vedstod tilbuddet om at tilbagebetale beløbet. Efter sparekassens opfattelse vedkom sagen ikke klageren.
Ved brev af 2. marts 2007 gjorde klageren via sin advokat gældende, at han den 31. oktober 2005 havde købt sparekassens fordring/pantebrev for 30.000 kr. kontant, og at sparekassen var objektivt ansvarlig for at levere fordringen/pantebrevet, jf. gældsbrevslovens § 9 og købelovens § 59. Klageren gjorde et erstatningskrav gældende svarende til domsbeløbet med tillæg af omkostninger og renter, i alt 127.494,25 kr. Advokaten tog samtidig forbehold for et erstatningskrav fra A's side, idet sparekassen havde bibragt A en begrundet forventning om, at hans gæld ifølge dommen/pantebrevet ville være af væsentligt mindre omfang, da fordringen/pantebrevet var erhvervet af hans far.
Sparekassen afviste kravene.
Den 27. marts 2007 fik T i fogedretten udlæg i A's "mulige krav mod Borbjerg Sparekasse ved fejlagtig betaling af 30.000 kr. til denne til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet, jf. Borbjerg Sparekasses kvittering af 31. oktober 2005". Klageren, der mødte i fogedretten sammen med A, oplyste "at kravet tilkommer ham, da det er ham, der har handlet med sparekassen, hvilket også fremgår af kvitteringen". Af udskriften fra retsbogen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Fogeden tilkendegav, at det på grundlag af skyldnerens [A's] eget brev til rekvirenten [T] sammenholdt med de øvrige fremlagte bilag findes godtgjort, at han har været bekendt med, at fordringen var tiltransporteret rekvirenten, og at han derfor ikke med frigørende virkning har kunnet betale til Borbjerg Sparekasse, hvorfor udlægsforretningen fremmes.
…
Fogedretten erklærede, at det registrerede er udlagt til rekvirentens fyldestgørelse ved forauktionering med forbehold af tredjemands bedre ret, idet hun tilkendegav, at dette forhold må afklares via rekvirentens henvendelse til Borbjerg Sparekasse og et muligt sagsanlæg."
T informerede sparekassen om udlægget.
Sparekassen deponerede 30.000 kr. på grund af uklarhed og uenighed med hensyn til, hvem der var berettiget til at få beløbet udbetalt.
Ved stævning af 6. juli 2007 anlagde klageren en retssag mod T med påstand om, at T skulle anerkende, at de 30.000 kr., der var deponeret i sparekassen, rettelig tilkom klageren.
Ved svarskrift af 23. august 2007 nedlagde T påstand om frifindelse. T nedlagde endvidere selvstændig påstand om, at klageren skulle anerkende, at det deponerede beløb skulle udbetales til T i henhold til udlægget.
Den 8. oktober 2007 blev retssagen sat i bero efter anmodning fra klageren, som ønskede at indgive en klage over sparekassen til Ankenævnet.
Parternes påstande.
Den 28. maj 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Borbjerg Sparekasse skal levere den købte fordring.
Borbjerg Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ville hjælpe A ved at købe fordringen/pantebrevet og samtidig få saldokvittering. Sparekassen levede ikke op til aftalen, og A blev derfor ikke frigjort som forudsat.
Det var ham alene, der førte forhandlingerne med Borbjerg Sparekasse, helt uden A's medvirken. Forløbet startede i 2000, hvor han for 5.000 kr. købte et pantebrev på 35.000 kr. i A's ejendom. Købet af pantebrevet på 70.978,76 kr. blev på daværende tidspunkt ikke gennemført, idet sparekassen oplyste, at pantebrevet var blevet væk hos en advokat, og at man senere ville vende tilbage. Dette skete imidlertid ikke, hvorefter handlen alene alligevel blev indgået, jf. sparekassens brev af 31. oktober 2005.
Udbetalingskvitteringen fra hans pengeinstitut dokumenterer, at de 30.000 kr. blev betalt af ham.
A har aldrig indbetalt noget beløb til sparekassen, selv om dette synes at fremgå af sparekassens kvittering af 31. oktober 2005.
Sparekassen solgte en fordring, som man ikke var i besiddelse af, og er derfor erstatningsansvarlig, jf. gældsbrevslovens § 9 og købelovens § 59.
Det er endvidere selvstændigt erstatningspådragende, at sparekassen ikke var opmærksom på, at man ca. 7 år tidligere havde overdraget fordringen/pantebrevet til T. Endvidere gik der ca. 6½ måned, før sparekassen gjorde A opmærksom på fejltagelsen.
Sparekassens fejl tyder på overtrædelse af bogføringsloven, hvilket også i sig selv må kunne medføre, at der statueres et erstatningsansvar.
Borbjerg Sparekasse har anført, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af sparekassens handlemåde i sagen efter, at fejlen blev opdaget.
A reagerede ikke på sparekassens opfordring af 17. maj 2006 til at kontakte sparekassen for udbetaling af beløbet.
Da det ikke er klart, hvem der har indbetalt beløbet, vil sparekassen ikke med frigørende virkning kunne udbetale det til hverken klageren, A eller T, før der foreligger en endelig retslig afklaring.
A var ikke uvidende om sit mellemværende med T.
Den af klageren fremlagte udbetalingskvittering dokumenterer ikke, at de 30.000 kr., som sparekassen fejlagtigt modtog, blev betalt af klageren. Ved udbetaling af beløbet til klageren vil sparekassen kunne blive mødt med et erstatningskrav fra A og/eller T.
Sparekassen kunne have udbetalt beløbet til klageren og A, hvis de i fællesskab havde henvendt sig på et tidspunkt, før udlægget blev foretaget.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Borbjerg Sparekasse begik en fejl ved den 31. oktober 2005 at modtage 30.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af klagerens søn A's gæld i henhold til pantebrevet på oprindelig 70.978,76 kr., idet sparekassen i 1998 havde overdraget pantebrevet til en tredjemand T.
Efter klagerens forklaring, der støttes dels af bilaget vedrørende klagerens pengeinstituts udbetaling af 30.000 kr. til klageren den 31. oktober 2005, dels af det forhold, at Borbjerg Sparekasses brev af samme dato er stilet ikke alene til A, men også til klageren, lægger Ankenævnet til grund, at det var klageren, som betalte beløbet på 30.000 kr. til sparekassen.
Denne betaling, der var led i en akkordaftale mellem sparekassen og A, kan ikke medføre, at klageren anses at have erhvervet en fordring svarende til restgælden i henhold til pantebrevet. Klageren kan af samme grund ikke rejse noget større erstatningskrav mod sparekassen end et krav om tilbagebetaling af beløbet på 30.000 kr. med tillæg af renter.
Klagerens påstand om "levering af den købte fordring" kan derfor - således som Ankenævnet forstår påstanden - ikke tages til følge.
Spørgsmålet om, hvem der har ret til det af sparekassen deponerede beløb på 30.000 kr., må afgøres i den verserende retssag mellem klageren og T. Ankenævnet finder dog anledning til at bemærke, at beløbet efter Ankenævnets opfattelse tilkommer klageren, hvis det lægges til grund, at det var denne, som betalte de 30.000 kr. til sparekassen den 31. oktober 2005. Ankenævnet har ikke taget stilling til, hvorledes beløbet i givet fald kan kræves forrentet, herunder om sparekassens fejl bør medføre, at der kan kræves rente fra betalingsdagen den 31. oktober 2005.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.