Gebyr ved overførsel af pensionsdepot indeholdende værdipapirer.
| Sagsnummer: | 397/2003 |
| Dato: | 26-08-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen, Sonny Kristoffersen |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
Depot - gebyr ved overførsel |
| Ledetekst: | Gebyr ved overførsel af pensionsdepot indeholdende værdipapirer. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes gebyropkrævning ved overførsel af klagerens kapitalpension til et andet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder.
I sommeren 2003 forespurgte klageren indklagedes Smørum afdeling, hvor klageren havde en kapitalpension med et tilknyttet depot, om indklagedes gebyr ved overførsel af pensionsordningen til et andet pengeinstitut.
Ved skrivelse af 8. juli 2003 oplyste indklagede, at gebyret var 184 kr. pr. fondskode svarende til et gebyr på 552 kr. for klagerens tre forskellige værdipapirer.
Den 26. august 2003 modtog indklagede en overførselsanmodning vedrørende kapitalpensionen, som klageren ønskede overført til pengeinstituttet P.
Primo september 2003 ekspederede indklagede overførslen og hævede i denne forbindelse et gebyr på 600 kr. for overførsel af depotet til P.
Klageren protesterede over for indklagede mod gebyrets størrelse, hvorefter indklagede godtgjorde klageren 48 kr. ved fremsendelse af en check direkte til klageren.
Parternes påstande.
Klageren har den 3. november 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker indklagedes gebyrer nedsat således, at et for meget betalt gebyr indsættes på hans pensionsordning hos P.
Indklagede har under sagens forberedelse fremsendt 50 kr. til pengeinstituttet P til indsættelse på klagerens kapitalpension. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han efter at have modtaget oplysningen om overførselsgebyret på 552 kr. forespurgte indklagede, hvordan beløbet blev beregnet. Han ønskede at se, hvor det stod f.eks. på indklagedes hjemmeside eller i indklagedes gebyrbog/prisoversigt. Indklagede undlod at efterkomme hans anmodning, hvilket er i strid med prismærkningsloven.
Han finder, at indklagedes gebyr er urimeligt stort, og han er bekendt med, at det er lavere i andre pengeinstitutter.
Hvis han inden overførslen havde haft kendskab til, hvor lidt det ville have kostet ham at sælge papirerne i depotet, ville han have gjort dette med henblik på at genkøbe papirerne efter pengeinstitutskiftet.
Indklagede har anført, at han har modtaget depotbestemmelser med oplysning om de omhandlede gebyrer. Hvis han har modtaget bestemmelserne, ønsker han, at indklagede dokumenterer dette.
Indklagede har anført, at på grund af en fejl oplyste afdelingen ved klagerens forespørgsel ikke de aktuelle priser ved overførsel af værdipapirer.
Efter klagerens indsigelse mod det opkrævede gebyr på 600 kr. modtog klageren en check på det for meget opkrævede gebyr. De 48 kr. burde korrekt have været overført til pengeinstituttet P til indsættelse på klagerens kapitalpensionskonto. Da dette ikke skete, har indklagede valgt at overføre 48 kr. med tillæg af renter til klagerens kapitalpension, i alt 50 kr.
Gebyret for overførsel af en fondskode er sædvanligt både i relation til art som til størrelse.
Ved etableringen af kapitalpensionskontoen har klageren fået udleveret depotbestemmelser, der indeholder oplysning om de pågældende gebyrer. Hertil kommer, at klageren inden overførslen mundtligt og skriftligt modtog oplysning om størrelsen.
Klageren var således fuldt bekendt med, at der var forbundet omkostninger ved at overføre kapitalpensionen og det tilhørende depot.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På klagerens forespørgsel om indklagedes gebyrer i forbindelse med overførsel af hans kapitalpension til et andet pengeinstitut oplyste indklagede ved skrivelsen af 8. juli 2003, at gebyret udgjorde 552 kr. for overførslen af tre fondskoder beroende i klagerens depot. Uagtet dette opkrævede indklagede et gebyr på 600 kr. Indklagede har erkendt denne fejl og under sagens forberedelse indbetalt det for meget opkrævede gebyr med rentekompensation på klagerens pensionsordning i klagerens nye pengeinstitut.
Tre medlemmer - John Mosegaard, Ole Jørgensen og Karin Duerlund - udtaler herefter:
Vi finder ikke grundlag for at anse gebyret på 552 kr. for urimeligt stort og som følge heraf nedsætte dette. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.
To medlemmer - Jette Kammer Jensen og Sonny Kristoffersen - udtaler:
Ved vurderingen af størrelsen af gebyret må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve gebyrer, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med overførsel af værdipapirdepoter.
Da det må antages, at den arbejdstid, der medgår ved overførslen af værdipapirdepoter, gennemsnitlig er beskeden, finder vi, at det af indklagede opkrævede gebyr væsentligt overstiger det rimelige og derfor bør nedsættes, jf. aftalelovens § 38c sammenholdt med § 36.
Efter det foreliggende anslår vi, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med overførsel af værdipapirdepoter i hvert fald ikke overstiger 50 kr. pr. fondskode maksimeret til 100 kr. pr. depot. Vi finder derfor, at gebyret for overførsel af klagerens depot bør nedsættes til 100 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Klageren har anført, at han i forbindelse med forespørgslen om størrelsen af indklagedes gebyrer anmodede om oplysning om, hvor indklagedes gebyrer kunne ses, men at indklagede undlod at efterkomme hans anmodning. Indklagede har ikke kommenteret denne del af klagen, hvorfor klagerens oplysning om indklagedes manglende besvarelse af forespørgslen lægges til grund. Ankenævnet finder, at indklagede havde pligt til at give klageren oplysning om, hvor indklagedes gebyrer kunne efterses. Undladelsen heraf kan dog ikke føre til et andet udfald af klagen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.