Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Investering i ScandiNotes II Senior, III og IV Mezzanine obligationer i henhold til formueplejeaftaler med høj risikovillighed.

Sagsnummer: 1164/2009
Dato: 09-11-2010
Ankenævn: Vibeke Rønne, Troels Hauer Holmberg, Bent Olufsen, Erik Sevaldsen, Karin Sønderbæk
Klageemne: Værdipapirer - formuestyring
Ledetekst: Investering i ScandiNotes II Senior, III og IV Mezzanine obligationer i henhold til formueplejeaftaler med høj risikovillighed.
Indklagede: DiBa Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om DiBa Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med bankens investering i ScandiNotes II Senior, III og IV Mezzanine obligationer i henhold til formueplejeaftaler med høj risikovillighed.

Sagens omstændigheder.

Den 19. december 2003 indgik klagerne M og H med DiBa Bank en formueplejeaftale vedrørende deres frie midler.

Den 22. december 2003 indgik M en formueplejeaftale vedrørende sine pensionsmidler. Af aftalen fremgår:

"…

Bemyndigelse

… Banken er således bemyndiget til løbende at disponere over og omlægge depotet samt foretage geninvestering af indestående på kontoen.

Aftalens formål

Med henblik på størst muligt afkast af opsparingen forvalter banken, dog under hensyntagen til den valgte investeringsstrategi - efter bedste skøn - de aktiver, der er placeret i ovennævnte depot og ovennævnte konto i overensstemmelse med betingelserne i denne aftale.

Banken alene træffer afgørelse om, på hvilke tidspunkter og i hvilke papirer, der skal investeres indenfor den valgte investeringsstrategi. …

Ansvar

Al investering er forbundet med mulighed for både gevinst og tab. Kunden erklærer ved sin underskrift på denne aftale at være bekendt med, at investering i værdipapirer indebærer risiko for tab, der bl.a. kan opstå i forbindelse med ændringer i værdipapirerne, i valutakurser eller i udsteders situation. Omfanget af denne risiko afhænger bl.a. af de aftalte retningslinier for investeringerne. Banken påtager sig intet ansvar for utilfredsstillende resultat, herunder negativt resultat i forbindelse med den løbende forvaltning.

Banken bestræber sig på at forvalte kapitalen i overensstemmelse med denne aftale bedst muligt. Kunden er indforstået med ikke at gøre banken erstatningsansvarlig for noget fejlskøn eller tab, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller bevidste misligheder fra bankens side.

Investeringshorisont

Tidshorisonten for de aftalte investeringer er over 5-15 år. Forventet start af udbetalinger: 2009.

Risikoprofil

Høj risiko:

Der investeres i individuelle danske obligationer/obligationsbaserede investeringsforeninger, udenlandske obligationer via investeringsforeninger, aktieindekserede obligationer, aktiebaserede investeringsforeningers basis- og specialafdelinger samt individuelle danske aktier. Midlerne placeres som hovedregel med en overvægt i aktier.

Investeringsopbygning

Banken baserer investeringer efter denne aftale på en overordnet fordeling mellem aktivtyper. Aktivtyper omfatter kontant indestående (K), obligationsinvestering (O) samt aktieinvestering (A). Fordelingen på aktivtyper bruges som en overordnet styring af risikoen ved kundens investeringer. De værdipapirer, som kunden investerer i gennem denne aftale, benævnes investeringsobjekter. Herunder findes en oversigt over investeringsobjekter med angivelse af risiko og afkastmuligheder.

Værdipapirerne er bedømt på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er udtryk for lav risiko/afkastmulighed og 10 er udtryk for høj risiko/afkastmulighed.



INVESTERINGSOBJEKT

AKTIVTYPE

RISIKO

AFKASTMULIGHED

Indestående på konto

K

1

1

Korte danske obligationer

O

1

2

Lange danske obligationer

O

3

3

Indeksobligationer

O

2

2

Danske erhvervsobligationer

O

4-5

4

Udenlandske statsobligationer

O

4

3

Udenlandske erhvervsobligationer

O

5-6

6

Aktieindekseret obligation

A

4

6

Basis aktieinvesteringsforeninger

A

7

7

Special aktieinvesteringsforeninger

A

9

9

Danske aktier

A

10

10

Udenlandske aktier

A

10

10



Investeringsfordeling

Banken placerer pensionsmidlerne, omfattet af denne aftale, ud fra en bestemt procentuel fordeling mellem aktivtyperne. Midlernes procentuelle fordeling samt valg af investeringsobjekter foretages ud fra bankens aktuelle markedsvurdering og den af kunden valgte risikoprofil og investeringshorisont. Den aktuelle fordeling mellem aktivtyperne kan til enhver tid oplyses af banken.

Kunden erklærer sig indforstået med, at den procentuelle fordeling på grund af markedssvingninger i perioder kan afvige. I sådanne tilfælde vil banken indenfor et passende tidsrum sikre, at depotets sammensætning tilpasses den planlagte fordeling.

…"

Den 24. november 2006 indgik klagerne med DiBa Bank en formueplejeaftale vedrørende deres frie midler til afløsning af aftalen fra december 2003. Af den nye aftale fremgår:

"…

Bemyndigelse

… Banken er således bemyndiget til løbende at disponere over og omlægge depotet samt foretage geninvestering af indestående på kontoen.

Aftalens formål

Med henblik på størst muligt afkast af opsparingen forvalter banken, dog under hensyntagen til den valgte investeringsstrategi - efter bedste skøn - de aktiver, der er placeret i ovennævnte depot og ovennævnte konto i overensstemmelse med betingelserne i denne aftale.

Banken alene træffer afgørelse om, på hvilke tidspunkter og i hvilke papirer, der skal investeres indenfor den valgte investeringsstrategi. …

Ansvar

Al investering er forbundet med mulighed for både gevinst og tab. Kunden erklærer ved sin underskrift på denne aftale at være bekendt med, at investering i værdipapirer indebærer risiko for tab, der bl.a. kan opstå i forbindelse med ændringer i værdipapirerne, i valutakurser eller i udsteders situation. Omfanget af denne risiko afhænger bl.a. af de aftalte retningslinier for investeringerne. Banken påtager sig intet ansvar for utilfredsstillende resultat, herunder negativt resultat i forbindelse med den løbende forvaltning.

Banken bestræber sig på at forvalte kapitalen i overensstemmelse med denne aftale bedst muligt. Kunden er indforstået med ikke at gøre banken erstatningsansvarlig for noget fejlskøn eller tab, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller bevidste misligheder fra bankens side.

Investeringshorisont

Tidshorisonten for de aftalte investeringer er 0 - 5 år, svarende til en kort investeringshorisont.

Risikoprofil

Høj risiko:

Kunden ønsker sig et væsentligt højere afkast end afkastet for den toneangivende danske obligationsrente set over den samlede investeringshorisont. Afkastet kan i perioder udvise særdeles store udsving i både negativ og positiv retning i forhold til det afkast kunden forventer. Kundens absolutte afkast kan i enkelte år være forbundet med betydelige tab, men set over den samlede investeringshorisont er der en mulighed for et særdeles attraktivt afkast, væsentligt over den toneangivende danske obligationsrente.

Definitioner

Obligationsbaserede investeringer: Omfatter danske statsobligationer, realkreditobligationer, erhvervsobligationer, virksomhedsobligationer, obligationsbaserede investeringsforeninger i danske og udenlandske obligationer samt andre investeringsprodukter, hvor det underliggende aktiv er obligationslignende.

Investeringsfordeling

Banken anbefaler følgende overordnede investeringsfordeling:



Risikoprofil

0-5 års investeringshorisont

Over 5 års investeringshorisont

Lav

Aktier:

0-20%

Aktier:

0-30%

Obligationer:

80-100%

Obligationer:

70-100%

Middel

Aktier:

0-30%

Aktier:

0-50%

Obligationer:

70-100%

Obligationer

50-100%

Høj

Aktier:

0-50%

Aktier

0-75%

Obligationer:

50-100%

Obligationer

25-100%



Aktier skal i ovennævnte matrix opfattes som aktiebaserede investeringer, og obligationer skal opfattes som obligationsbaserede investeringer.



Kundens valg af investeringshorisont og risikoprofil

Aktier:

0-50%

giver følgende standard-investeringsfordeling:

Obligationer:

50-100%



Midlernes fordeling samt valg af værdipapirer foretages ud fra bankens aktuelle markedsvurdering og den af kunden valgte risikoprofil og investeringshorisont. Den aktuelle fordeling mellem aktier og obligationer kan til enhver tid oplyses af banken.

Kunden erklærer sig indforstået med, at den procentuelle fordeling på grund af markedssvingninger i perioder kan afvige. I sådanne tilfælde vil banken indenfor et passende tidsrum sikre, at depotets sammensætning tilpasses den planlagte fordeling.

Meddelelser

Banken giver ved hvert køb, salg eller nytegning af værdipapirer meddelelse til kunden om de enkelte handler ved fremsendelse af nota eller via Webbank.

Oplysninger, som banken vurderer skal tilgå kunden, vil straks blive udsendt. Herudover vil kunden hvert kvartal modtage en oversigt over beholdningens sammensætning. …

…"

Banken har oplyst, at pr. 30. juni 2008 udgjorde værdien af klagernes depot ca. 2.800.000 kr. ScandiNotes III Mezzanine obligationer købt for ca. 328.000 kr. til en gennemsnitlig kurs på 90,68 udgjorde ca. 12 % af depotværdien. ScandiNotes IV Mezzanine obligationer købt for ca. 116.000 kr. til en gennemsnitlig kurs på 94,50 udgjorde ca. 4 % af depotværdien.

Af fremlagt oversigt pr. 30. juni 2008 vedrørende klagernes depot fremgår:



Obligationer:

Nominel/stk.

Kurs

Kursværdi DKK

EUR BS CARNEGIE WORLDWIDE LONG 2003/2008

(Kursværdi EUR

10.600,00

19.504,00

184,000000

Valutakurs:

145.458,88

745,7900)

4,00 % ASK HØJRENTELANDE 2010

130.000,00

102,500000

133.250,00

2,00 % DK SKIBSKREDITFOND INK 2013

321.343,96

87,592000

281.471,60

2,00 % RD 10.S.INK 2010

161.528,99

96,525000

155.915,85

2 % NYKREDIT R (TOTALKREDIT) INK 90D STL 2009

510.845,41

98,526000

503.315,54

3,00 % EKSPORTFINANS 2010

180.000,00

88,750000

159.750,00

0 % SCANDINOTES III MEZZANINE 1/11-2015

362.000,00

91,000000

329.420,00

SCANDINOTES IV MEZZANINE

122.747,56

90,500000

111.086,54

Kursværdi for obligationer i alt

1.819.668,42

Aktier:

Kurs

Kursværdi
DKK

DKK SPARINVEST SP500

2.202,00

58,700000

129.257,40

DANISCO

306,00

300,970000

92.096,82

A.P.MØLLER-MÆRSK A

2,00

57665,080000

115.330,16

VALUEINVEST DANMARK, GLOBAL-UIAF

1.870,00

133,620000

249.869,40

BANKINVESTIVBASIS

436,00

280,440000

122.271,84

DSV A/S

882,00

113,140000

99.789,48

INVESTIN AMBER ENERGY ALPHA

1.457,00

99,790000

145.394,03

Kursværdi for aktier i alt

954.009,13

Kursværdi for obligationer og aktier i alt

2.773.677,55



Banken har oplyst, at pr. 30. juni 2008 udgjorde depotværdien af M’s pensionsdepot ca. 850.000 kr. ScandiNotes II Senior obligationer købt for ca. 54.000 kr. til kurs 97,60 udgjorde heraf ca. 6,5 %.

Den 23. april 2009 indgik klagerne en ny formueplejeaftale med middel risikovillighed vedrørende deres frie midler. M indgik vedrørende sine pensionsmidler en ny formueplejeaftale, hvoraf fremgår:

"…

(1-3 = lav risiko, 4-7 = mellem risiko, 8-10 = høj risiko)

Risikovillighed: 5

Risikotal ændret fra 5 til 8

Kunden har hidtil ligget i risiko 8-9, og ønsker at bibeholde denne strategi for nuværende. På sigt vil kunden sænke risikoen, men ønsker ikke at omlægge nu og realisere tab. Ændring af risiko drøftes ved næste opfølgning.

…"

Banken har anført, at klagerne den 4. juni 2009 efter en gennemgang af værdipapirerne i depotet opsagde formueplejeaftalen.

Ved brev af 3. september 2009 anførte klagerne, at de var utilfredse med bankens investering af deres midler i ScandiNotes obligationer. De anmodede om, at banken tilbagekøbte obligationerne til anskaffelseskurserne.

Ved brev af 15. oktober 2009 afviste banken klagen, da banken anså investeringerne for at være i overensstemmelse med formueplejeaftalerne.

Banken har oplyst, at pr. 2. december 2009 er ScandiNotes III Mezzanine 100 % nedskrevet og ScandiNotes IV Mezzanine er nedskrevet med 17 %.

Parternes påstande.

Klagerne har den 6. november 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at DiBa Bank skal tilpligtes at tilbagekøbe ScandiNotes obligationerne til de oprindelige anskaffelseskurser.

DiBa Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at de i 2006 indgik en formueplejeaftale med en fordeling af 50 % aktier og 50 % obligationer.

De anså investeringerne i obligationer, som den sikre del.

Rådgiveren anså deres forslag om anbringelse af en del af midlerne på en indlånskonto som tåbeligt.

Investering i obligationer er i deres verden stats- og realkreditobligationer.

Banken investerede en del af deres midler i ScandiNotes obligationer, hvilket viste sig at være overordentlig risikabelt.

Der er ikke overensstemmelse mellem bankens og deres opfattelse af risiko. De kan ikke acceptere et tab på ca. 342.000 kr. som opgjort af banken indenfor obligationsdelen.

DiBa Bank har bl.a. anført, at formueplejeaftalerne gav banken en fuldmagt - og en forpligtelse - til at handle værdipapirer på klagernes vegne indenfor den valgte investeringsstrategi.

Klagerne valgte - bortset fra i april 2009 - en høj risikovillighed.

I formueplejeaftalerne aftales den nærmere opbygning af investeringerne. Det fremgår, at der kan investeres i erhvervsobligationer, danske og udenlandske aktier efter en af banken bestemt procentuel fordeling mellem de nævnte aktivtyper.

Ved en vurdering af formueforvaltning indgår hele den samlede portefølje.

Klagerne skulle ikke rådgives om de enkelte investeringer, som banken i henhold til formueplejeaftalerne foretog.

Samtlige værdipapirer var børsnoterede, og de officielle kurser kan derfor tages som markedets vurdering af risikoen på investeringstidspunktet.

ScandiNotes III og IV Mezzanine obligationer blev ved udstedelsen ratet Baa, hvilket må anses for lav risiko.

Det fremgår af aftalerne, at klagerne er indforståede med ikke at gøre banken ansvarlig for fejlskøn eller tab undtagen ved grov uagtsomhed eller bevidste misligheder fra bankens side.

Banken har investeret i overensstemmelse med mandatet i de indgåede aftaler.

Ved formueforvaltning kan klagerne ikke bare udvælge tabsgivende investeringer, som banken skal bære, og selv oppebære indtægterne fra de andre investeringer.

Klagernes tab kan pr. 2. december 2009 opgøres til 342.748 kr., hvilket skal reduceres med modtagne renter.

Det bestrides, at bankens rådgiver, som påstået af klagerne, skulle have betegnet en kontant anbringelse af midlerne som "tåbelig". Rådgiveren har ikke nogen præferencer vedrørende klagernes anbringelse af formuen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

M valgte ved indgåelsen af formueplejeaftalen af 22. december 2003 vedrørende sine pensionsmidler en risikoprofil med høj risiko.

Efter det i sagen oplyste udgjorde ScandiNotes II Senior obligationer den 30. juni 2008 ca. 6,5 % af værdien af M’s depot.

Ved indgåelsen af formueplejeaftalen af 24. november 2006 - til afløsning af formueplejeaftalen af 19. december 2003 vedrørende klagernes frie midler - valgte klagerne høj risikoprofil.

Efter det i sagen oplyste udgjorde ScandiNotes III Mezzanine obligationer den 30. juni 2008 ca. 12 % og ScandiNotes IV Mezzanine obligationer ca. 4 % af værdien af klagernes depot.

Ankenævnet finder ikke, at de oplyste investeringer i ScandiNotes obligationerne er i strid med klagernes valg af høj risikovillighed i klagernes formueplejeaftale af 22. december 2003 og 24. november 2006.

Der er ikke hermed taget stilling til, om bankens investeringer i øvrigt på vegne af klagerne - herunder om de skiftende sammensætninger af porteføljen - har været i overensstemmelse med de rammer, som er en følge af formueplejeaftalerne og klagernes risikovillighed. Det bemærkes herved, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af de under en formueplejeaftale foretagne investeringer med henblik på at konstatere eventuelle investeringer i strid med aftalen.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.