Opgørelse af krav overgivet til inkasso.
| Sagsnummer: | 20 /2005 |
| Dato: | 08-06-2005 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Inkasso - forbehold for ikke automatisk tilskrevne renter
|
| Ledetekst: | Opgørelse af krav overgivet til inkasso. |
| Indklagede: | Sparbank Vest |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører opgørelsen af to lån ydet af indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.
I november 1995 ydede indklagede M et lån (I); H indtrådte i november 1996 som meddebitor i forbindelse med en låneforhøjelse. Lånet blev senest forhøjet ved gældsbrev af 15. maj 2002 til 28.705 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 950 kr. Lånets rente var p.t. 1,88% pr. måned.
I april 2000 ydede indklagede H et nyt lån (II). Lånet blev senest forhøjet ved gældsbrev af 11. juni 2002 til 15.510 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 571 kr. Lånets rente var p.t. 1,76% pr. måned.
Fra ultimo 2002 kom begge lån i restance.
Ved skrivelser af 10. februar 2003 opsagde indklagede lånene som misligholdt. Lånenes restgæld blev oplyst til 27.135,20 kr., henholdsvis 14.657,72 kr., ligesom det fremgik, at manglende betaling inden for 10 dage ville medføre yderligere omkostninger.
Indklagede har oplyst, at pr. 28. februar 2003 blev den automatiske renteberegning sat i bero.
Ved skrivelser af 12. marts 2003 meddelte indklagedes inkassoafdeling størrelsen af restancen på lånene. Indklagede oplyste, at ved indbetaling af restancerne inden fire dage ville der ikke påløbe yderligere omkostninger. I modsat fald ville indklagede overgive sagen til retslig inkasso.
Den 27. maj 2003 indbetalte klagerne på lånene henholdsvis 5.700 kr. og 3.426 kr. svarende til seks måneders ydelse for hvert af lånene, der herefter var ajour. Klagerne fortsatte afviklingen af lånene med i det væsentlige regelmæssige månedlige indbetalinger.
I forbindelse med lånenes månedlige afvikling fremsendte indklagede opkrævning med indbetalingskort til klagerne med en samtidig angivelse af den aktuelle restgæld.
Af opkrævninger fremsendt formentlig ultimo januar 2004 til klagerne vedrørende begge lån fremgår, at fradragsberettigede renter udgjorde 993,86 kr. (lån I) og 502,06 kr. (lån II). Lånenes restgæld pr. 15. januar 2004 var endvidere oplyst, ligesom det fremgik, at begge lån var i restance med en ydelse.
Af opkrævninger fremsendt formentlig ultimo februar 2004 til klagerne vedrørende begge lån fremgår lånenes restgæld, "Saldo os til gode pr. 14.02.2004", med henholdsvis 14.171,94 kr. og 6.460,01 kr., idet det var oplyst, at der ikke forelå restance.
Indklagede har anført, at den 15. september 2004 blev begge lån tilbageført fra inkassoafdelingen, hvorfor rente fra inkassoperioden fra 28. februar 2003 til 15. september 2004 blev bogført med henholdsvis 6.120,45 kr. og 2.839,50 kr. Den 22. september 2004 blev inkassoomkostninger bogført med 1.100 kr. og 900 kr. Lån I's restgæld udgjorde herefter 14.817,39 kr. og lån II's restgæld 6.277,51 kr. Indklagede har anført, at beløbene på 1.100 kr. og 900 kr. udgør udenretlige inddrivelsesomkostninger, jf. bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 med tillæg af 100 kr. i gebyr for hvert lån for overgivelse til intern inkassobehandling.
Posteringerne foretaget den 22. september 2004 fremgik af opkrævninger vedrørende novemberydelserne fremsendt til klagerne den 21. oktober 2004.
Ved skrivelse af 25. oktober 2004 gjorde klagerne indsigelse mod oplysningerne i opkrævningen vedrørende novemberydelsen. Klagerne anførte, at lån I med udgangspunkt i indklagedes opgørelse pr. 1. marts 2004 ville have en restgæld 5.621,94 kr. efter betaling af novemberydelsen. For så vidt angik lån II ville restgælden efter betaling af novemberydelsen være 1.321,01 kr. Klagerne anførte, at de ikke på grundlag af opgørelserne fra 2. februar og 1. marts 2004 kunne beregne størrelsen af restgælden. Klagerne tilbød indklagede betaling af henholdsvis 6.500 kr. og 2.000 kr. til indfrielse af begge lån.
Ved skrivelse af 27. oktober 2004 oplyste indklagede, at baggrunden for rentetilskrivningen på lånene pr. 22. september 2004 var, at begge lån fra den 28. februar 2003 til den 15. september 2004 havde været administreret via indklagedes inkassoafdeling. Rentebeløbene angivet i indklagedes opkrævninger vedrørende februarydelsen var renter, der var fradragsberettigede for 2002. Indklagede afslog at give saldokvittering for lånene.
Ved skrivelse af 1. december 2004 anførte klagerne, at indklagedes renteopgørelse i 2003 havde medført en dårligere likviditet for dem. Indklagede havde i flere måneder opgivet forkerte saldi. Klagerne foreslog på denne baggrund, at lånene blev indfriet ved betaling af henholdsvis 9.500 kr. og 3.000 kr. mod saldokvittering.
Ved skrivelse af 3. december 2004 redegjorde indklagedes inkassoafdeling for ekspeditionen af lånene. Indklagede anførte bl.a., at efter at klagerne den 27. maj 2003 havde berigtiget lånenes restance, blev lånene bibeholdt i inkassoafdelingen for at påse, at afviklingen blev overholdt punktligt. Indklagede anførte yderligere:
"…
Årsagen til, at renten først bogføres på dette tidspunkt er, at vi typisk ikke under et inkassoforløb bogfører renter, da uregelmæssige eller manglende betalinger i nogle tilfælde vil kunne betyde, at man kunne opnå et fradrag for penge man ikke har indbetalt. Så renten for hele inkassoperioden bogføres d. 22/9-04, hvor De så får det fulde rentefradrag, i stedet for fordelt mellem 2003 og 2004. Men hvis De kan dokumentere overfor os, at Deres rentefradrag havde større værdi i 2003 (skatteprocent, fradragsprocent mv.), må vi jo godtgøre Dem differencen, hvilket ud fra en generel betragtning vil være et meget lille beløb.
…"
Ved skrivelse af 6. december 2004 meddelte klagerne indklagede, at de samme dag havde indbetalt henholdsvis 9.500 kr. og 3.000 kr. på lånene, hvorfor de anmodede om saldokvittering. Med henvisning til indklagedes skrivelse af 3. s.m. anførte klagerne, at: "De glemmer, at vi havde en telefonisk aftale vedr. de manglende betalinger. Der har ingen omkostninger været med hensyn til den manglende betaling."
Ved skrivelse af 30. december 2004 meddelte indklagede, at de modtagne betalinger på henholdsvis 9.500 kr. og 3.000 kr. var bogført som ekstraordinære afdrag. Indklagede afviste at udstede saldokvitteringer. Indklagede anførte, at der ikke i perioden fra 18. december 2002 og frem til inkassotidspunktet havde været telefonisk aftale omkring den manglende afvikling af lånene.
Parternes påstande.
Klagerne har den 14. januar 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at meddele saldokvittering for begge lån.
Under sagens forberedelse har indklagede tilbageført inkassoomkostningsbeløbene på 1.100 kr. og 900 kr. debiteret i september 2004 med tillæg af renter 165 kr. og 135 kr. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de efter modtagelsen af indklagedes inkassoskrivelse af 12. marts 2003 kontaktede indklagede telefonisk og fik en aftale om betaling.
De stiller sig undrende over for, at indklagede undlader at opgive renter og først tilskriver renter i september 2004 for en periode omfattende 1¾ år.
Ved overgivelse til inkasso har skyldneren krav på at få oplyst hovedstol, omkostninger og renter, ligesom der skal tilbydes et frivilligt forlig. De har betalt restgælden, når der ses bort fra inkassoomkostninger.
Indklagede har anført, at efter fremsendelsen af skrivelsen af 12. marts 2003 hørte man ikke fra klagerne i en længere periode. Det bestrides, at der blev indgået aftale om afvikling af restancen.
Uoverensstemmelserne mellem de fremsendte opkrævninger og efterfølgende kontoudskrifter skyldes, at indklagede skiftede edb-system. Herved blev enkelte posteringer ikke bogført rettidigt, hvilket blev korrigeret den 15. februar 2004.
Uanset udformningen af årsopgørelser må det stå klagerne klart, at man ikke havde givet afkald på forrentning af gælden, og at oplyste saldi ikke var udtryk for den samlede restgæld.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge indklagede at udstede saldokvittering for de to lån. Ankenævnet kan derimod tage stilling til, om lånene kan anses for indfriet ved klagernes betalinger, herunder om debitering af rente er sket med rette.
I forbindelse med lånenes opsigelse på grund af misligholdelse satte indklagede den 28. februar 2003 den automatiske renteberegning i bero. Af de opkrævninger, som indklagede fremsendte i perioden frem til oktober 2004, fremgik derfor ikke længere beregnede renter. Den saldo, der fremgik af opkrævningerne, indeholdt således ikke renter. Ankenævnet anser det for kritisabelt, at der ikke blev taget forbehold for rentetilskrivning. Ankenævnet finder dog, at det uanset udformningen af opkrævningerne måtte stå klagerne klart, at indklagede ikke havde givet afkald på forrentning af gælden, og at oplyste saldi ikke var udtryk for den samlede restgæld. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at nedsætte lånenes restgæld, hvorved bemærkes, at indklagede under sagens forberedelse har imødekommet klagen for så vidt angår de i september 2004 debiterede omkostningsbeløb.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.