Afviklingsaftale, rentehenstand.
| Sagsnummer: | 387/1994 |
| Dato: | 31-01-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Kaution - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Afviklingsaftale, rentehenstand. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I november 1987 kautionerede klageren, klagerens svigermor samt en tredje person for en kassekredit ydet af indklagede til klagerens søn. Kautionisterne hæftede for hver 60.000 kr.
Efter sønnens konkurs opsagde indklagede i november 1988 kassekreditten. Da klagerens svigermor ikke kunne opfylde sin kautionsforpligtelse, tilbød klageren at påtage sig denne. Den 1. oktober 1990 underskrev klageren herefter gældsbrev på 119.452,55 kr., som skulle afvikles med 1.000 kr. månedligt. Som selvskyldnerkautionist for lånet underskrev klagerens svigermor.
Klageren havde vanskeligt ved at overholde forpligtelserne på lånet. Efter at indklagede havde fusioneret med et andet pengeinstitut, hvor klageren havde et lån under afvikling, tilbød indklagede en periode at stoppe renteberegningen på "kautionslånet". Ifølge indklagede aftaltes det, at "kautionslånet" skulle genforhandles med henblik på igangsætning af renteberegning og en forhøjelse af ydelsen, når det andet lån var indfriet.
Den 18. oktober 1991 underskrev klageren gældsbrev vedrørende "kautionslånet", hvis restgæld var 132.122,44 kr., som skulle afvikles med 1.000 kr. månedligt. Det fremgik, at lånet skulle genforhandles hvert år, første gang den 30. september 1992; lånets rentesats var for tiden 0%. Klagerens svigermor underskrev som selvskyldnerkautionist. Den 12. januar 1993 underskrev klageren og klagerens svigermor et tilsvarende gældsbrev. Restgælden var nu 117.922,44 kr.
I skrivelse af 16. juni 1994 til klageren meddelte indklagede, at renteberegningen på "kautionslånet" var genoptaget med virkning fra samme dag. Rentesatsen blev oplyst til 12% p.a., variabel. Efter indfrielse af klagerens andet lån hos indklagede havde klageren forøget den månedlige indbetaling på "kautionslånet" til 1.600 kr. Med henvisning hertil anmodede indklagede klageren om at underskrive nyt gældsbrev for "kautionslånet", hvorefter restgælden på 94.622,44 kr. skulle nedbringes med 1.600 kr. månedligt svarende til en løbetid på fem år. Klageren underskrev gældsbrevet som debitor den 29. juni 1994, og klagerens svigermor underskrev som selvskyldnerkautionist.
Ved klageskema af 30. juni 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at undlade at stille krav om genforhandling én gang årligt, at undlade at tilskrive renter på lånet, samt at frigive hendes svigermor som kautionist.
Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at man er indstillet på at frigive klagerens svigermor som kautionist, ligesom man har givet tilsagn om, at lånet ikke skal genforhandles. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ikke er i stand til at betale renter på lånet.
Indklagede har anført, at lånet oprindeligt baserede sig på et rentebærende gældsbrev underskrevet af klageren i oktober 1990. Indklagede foretog pr. kulance et rentestop, som skulle løbe, indtil klagerens andet lån var indfriet. Den 29. juni 1994 udfærdigedes i forbindelse med igangsætning af renteberegningen nyt gældsbrev. Klageren har ved sin underskrift på dette accepteret genoptagelsen af renteberegningen.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at indklagede i en periode pr. kulance undlod at beregne renter af "kautionslånet" under hensyn til klagerens økonomiske forhold. Ankenævnet finder ikke, at klageren i denne forbindelse eller på andet grundlag med føje har kunnet få den opfattelse, at rentefritagelsen skulle vedvare, indtil lånet var afviklet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.