Fejlekspedition vedrørende rykning af ejerpantebrev og opsigelse af eksisterende lån. Afvisning, bevis.
| Sagsnummer: | 347 /1994 |
| Dato: | 17-05-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Fejlekspedition vedrørende rykning af ejerpantebrev og opsigelse af eksisterende lån. Afvisning, bevis. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagerne indhentede i efteråret 1993 hos Nykredit et lånetilbud, hvorefter et eksisterende realkreditlån med en obligationsrestgæld på ca. 1.169.000 kr. skulle erstattes af et kontantlån på 1.210.000 kr. Klagerne ønskede selv at forestå omprioriteringen, idet de samtidig indhentede samtykke fra indklagede til, at et ejerpantebrev håndpantsat til indklagede rykkede.
I skrivelse af 16. december 1993 afgav klagerne instruktion til indklagede vedrørende betaling af en pensionsforsikring. Skrivelsen bar overskriften "Vedr. BetalingsService"; nederst var anført: "PS: d.d. har jeg indleveret skødet til tinglysning".
Medio januar 1994 afleverede klagerne det tinglyste kreditforeningspantebrev til Nykredit med anmodning om lånets effektuering. Nykredit meddelte, at udbetaling ikke kunne ske, da indklagede ikke havde ladet ejerpantebrevet rykke for omprioriteringen.
Indklagede tilbød herefter klagerne at ekspedere omprioriteringssagen gebyrfrit. Dette accepterede klagerne.
Den 28. januar 1994 anmodede klagerne pr. telefax indklagede om at opsige det eksisterende Nykredit-lån til indfrielse den 1. april 1994. Ved en fejl undlod indklagede at videreekspedere opsigelsen.
Den 10. februar 1994 underskrev klagerne indklagedes standardformular vedrørende omprioritering. Under særlige bemærkninger var anført, at "pr. 15.2.1994 aftales udbetalingstidspunkt".
Den 24. februar 1994 anmodede klagerne indklagede om at hjemtage lånet samme dag. Indklagede blev da opmærksom på, at det eksisterende Nykredit-lån ikke var opsagt som aftalt. Der fandt en drøftelse sted mellem parterne, som resulterede i, at lånet ikke blev hjemtaget.
I skrivelse af 14. april 1994 anmodede indklagede klagerne om at kontakte indklagede for at aftale nærmere vedrørende opsigelse af Nykredit-lånet. Indklagede rykkede for svar i skrivelse af 21. april 1994. Klagerne reagerede ikke på henvendelserne.
I skrivelse af 23. juni 1994 anmodede indklagede klagerne om at meddele, om omprioriteringssagen skulle stilles i bero; indklagede gjorde samtidig opmærksom på, at en tilsagt erstatning på tre måneders differencerente bortfald pr. 1. juli 1994.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille dem på samme måde, som var der sket udbetaling af Nykredit-lånet pr. 21. januar 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede begik en fejl ved uagtet meddelelsen i skrivelsen af 16. december 1993 at undlade at lade ejerpantebrevet fremsende til lysning af respektpåtegning. Da indklagede i januar 1994 overtog omprioriteringssagen, blev de ikke vejledt om, at det nye lån kunne kurssikres, eller at der kunne ske straks-indfrielse af det eksisterende lån. Heller ikke efter, at man i slutningen af februar 1994 var blevet opmærksom på fejlen vedrørende manglende opsigelse af det gamle lån, blev de rådgivet om muligheden for kurssikring. Det bestrides, at de ville se tiden an og afvente kursudviklingen frem til ultimo april med henblik på beslutning om opsigelse pr. 30. juni 1994. Efterfølgende ønskede de ikke at opsige det eksisterende lån, da kursudviklingen ikke gjorde det attraktivt længere. Indklagede har pådraget sig erstatningsansvar overfor dem, og de har ikke affundet sig med indklagedes fejl.
Indklagede har anført, at den tilbudte godtgørelse på ca. 17.000 kr. blev accepteret af klagerne som kompensation for den mangelfulde opsigelse af det eksisterende lån. De kontaktede medio april 1994 indklagede med henblik på at få oplyst, hvor længe tilsagnet om betaling af 17.000 kr. stod ved magt. Indklagede har endvidere anført, at man i perioden 21.-29. januar 1994 drøftede kurssikring med klagerne, og at man også omtalte mulighederne for straksindfrielse mod differencerenter. Også den 24. februar 1994 omtalte den ekspederende medarbejder mulighederne for kurssikring overfor klagerne. Indklagede meddelte i den forbindelse sine renteforventninger - at renten fortsat ville have faldende tendens - og konklusionen på samtalen blev, at klagerne valgte at afvente bedre kurser; klagerne blev således gjort opmærksom på, at en spekulation i kursernes udvikling skete for deres egen regning og risiko. Klagerne accepterede herefter risikoen for yderligere tab ved ikke straks efter den 24. februar 1994 at indgå kurskontrakt vedrørende det nye lån eller straksindfrielse af det gamle lån med samtidig udbetaling af det nye på garanti.
Ankenævnets bemærkninger:
Spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klagerne afhænger i væsentlig grad af, hvorvidt klagerne har modtaget tilstrækkelig rådgivning om mulighederne for kurssikring af det tilbudte kreditforeningslån. Da parternes oplysninger herom er stærkt modstridende, kan afgørelsen af dette spørgsmål kun træffes på grundlag af en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.