Spørgsmål om rettidig meddelelse.
| Sagsnummer: | 110/1998 |
| Dato: | 15-07-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rettidig meddelelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt klageren har anmeldt tyveri af sit dankort for sent, og i hvilket omfang han hæfter for tyvens misbrug af dankortet.
Sagens omstændigheder.
Den 18. februar 1998 ved middagstid rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagedes Vejle afdeling og oplyste, at hans dankort tilknyttet en konto hos indklagede var bortkommet; kortet blev herefter spærret kl. 12.54. Klageren havde sidst anvendt kortet samme dag kl. 05.22.
Klageren har over for Ankenævnet oplyst følgende hændelsesforløb:
"Det skete på et værtshus i København city nærmere betegnet Lurblæseren på Strøget. Det var onsdag morgen d. 18/2 1998 ca. kl. 0530. Inden der var gået en halv time havde tyven eller Tyvene allerede hævet 7.000,- kr. på min konto. Med andre ord havde de hævet før jeg faktisk var klar Over at mit kort var væk. Jeg ledte efter det på værtshuset, samt spurte bartenderen om han havde set Det. Inden da havde jeg lige hævet 300,- kr. inde på lurblæseren, efter en del problemer, da jeg måtte køre kortet igennem mindst 10 gange, før det virkede, hvilket det gjorde da bartenderen kom over til mig ved automaten. Derefter tager jeg hjem og går i seng, da jeg vågner ved middagstid går det først rigtig op for mig at jeg har mistet mit visa kort. Jeg kontakter banken og for spærret kortet. Derefter tager jeg ned på station 1. København V og for lavet en anmeldelse. Den efterfølgende dag kommer div. informationer ind i bankens system som viser at personen eller personerne har brugt ca. 2500,- kr i 7-Eleven butikker, og desuden hævet 2000,- Svenske kr."
Kortet var forinden spærringen blevet misbrugt ved følgende transaktioner:
kl. 05.46 200,- kr. pengeautomat kl. 05.47 1.800,- kr. pengeautomat kl. 05.55 2.000,- kr. pengeautomat kl. 05.56 2.000,- kr. pengeautomat kl. 05.58 1.000,- kr. pengeautomat kl. 06.02 300,- kr. forretning kl. 06.04 400,- kr. forretning kl. 06.11 49,- kr. forretning kl. 06.12 48,50 kr. forretning kl. 06.14 90,- kr. forretning kl. 06.31 653,- kr. forretning kl. 06.33 152,50 kr. forretning kl. 06.40 305,- kr. forretning kl. 06.52 87,25 kr. forretning
Indklagede har oplyst, at kortet herudover blev misbrugt i Sverige kl. 08.54 ved hævning af 2.000 SEK, der er debiteret klagerens konto med 1.729,52.
Ved meddelelse af 18. februar 1998 oplyste indklagede klageren om, at hans dankort var spærret fra samme dag kl. 12.54. Meddelelsen var forsynet med en række spørgsmål, som klageren ved afkrydsning blev anmodet om at besvare og returnere til indklagede. Klageren anførte efter spørgsmålet "kortet formodes stjålet, den": "18/2-1998 kl. ca. 05.15-05.45."
Ved skrivelse af 3. marts 1998 meddelte indklagede klageren, at denne hæftede for 8.000 kr. af misbruget.
Parternes påstande.
Klageren har den 19. marts 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.800 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært at klagerens hæftelse nedsættes til et beløb lavere end 8.000 kr., men større end 1.200 kr.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at der er tale om et professionelt tyveri med samtidig afluring af koden. Hans hæftelse bør derfor kun være på 1.200 kr.
Indklagede har anført, at klageren jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, bør hæfte for 8.000 kr. af det uberettigede brug. Klageren undlod at underrette indklagede snarest muligt efter, at han på værtshuset erfarede, at kortet var bortkommet. Klageren burde have reageret straks efter at have konstateret, at kortet var væk, dvs. senest 05.35, idet han opholdt sig i nærheden af en telefon på et værtshus. Selv hvis det måtte lægges til grund, at klageren først kl. 05.45 var blevet opmærksom på, at kortet var væk, betyder dette, at klageren burde have reageret senest kl. 05.50, hvilket fortsat medfører en hæftelse på 8.000 kr., idet hævninger efter dette tidspunkt overstiger de 8.000 kr. Subsidiært bør klageren hæfte for beløb hævet fra, at han fik kendskab til bortkomsten og til sidste uberettigede hævning kl. 09.02.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter kortindehaveren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingskortet, hvis kortudsteder godtgør, at kortindehaveren har undladt at "underrette kortudstederen snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet". Hæftelse for misbrug kan efter denne bestemmelse således pålægges kortindehaver, hvis det kan bebrejdes denne, at underretning om bortkomst ikke blev foretaget hurtigere end sket, og kortindehaverens simple uagtsomhed i denne henseende er tilstrækkelig til, at hæftelse efter bestemmelsen indtræder.
Det lægges efter de forliggende oplysninger til grund, at klageren den 18. februar 1998 kl. 05.45 blev opmærksom på, at han ikke længere var i besiddelse af sit dankort. Ankenævnet finder, at klageren herefter burde have sat sig i forbindelse med PBS så betids, at kortet kunne være spærret inden misbrugene kl. 6.11 og senere fandt sted. Klageren hæfter herefter for disse misbrug, hvorimod der ikke er tilstrækkelig grundlag for at lade klageren hæfte for de misbrug, der blev foretaget tidligere. Klageren hæfter herefter for i alt 3.114,77 kr. i anledning af det skete misbrug.
Som følge af det anførte
Indklagede skal anerkende, at klageren alene hæfter for 3.114,77 kr. i forbindelse med de misbrug, der fandt sted af klagerens dankort den 18. februar 1998. Klagegebyret tilbagebetales klageren.