Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om kredit.

Sagsnummer: 185/2000
Dato: 05-09-2000
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen
Klageemne: Kassekredit - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om kredit.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om at udnytte en kredit på 200.000 kr., som klageren hævder, at indklagede har bevilget.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes daværende ægtefælle, H, ophævede i foråret 1998 samlivet og udarbejdede den 1. april 1998 en bodelingsoverenskomst.

Af bodelingsoverenskomsten fremgår bl.a., at klagerens og H's fællesejede hus var "sat til salg, og i det øjeblik det er solgt, og al personlig gæld i [indklagede], beliggende Fakse Ladeplads, er betalt, deles overskuddet ligeligt mellem os". Når overskuddet for hussalget forelå, skulle klageren betale 14.150 kr. til H,.

Primo september 1998 underskrev klageren og H en omprioriteringsaftale med indklagedes Lyngby afdeling, hvorefter indklagede i forbindelse hussalget skulle forestå hjemtagelsen af et ejerskiftelån på 998.000 kr. og indfrielsen af 4 nærmere angivne prioriteter i ejendommen.

Samtidig underskrev klageren og H en kreditkontrakt med indklagede vedrørende en omprioriteringskonto med et tilknyttet kreditmaksimum på 200.000 kr. Kreditten forfaldt til indfrielse den 1. november 1998.

På omprioriteringsaftalen er der med håndskrift noteret: "Bev. max. 200.000 1/11-98".

Ved skrivelse af 26. januar 1999 til henholdsvis klageren og H opgjorde indklagede omprioriteringskontoen, hvis saldo på 178.273 kr. blev fordelt med 89.133 kr. til H og 89.140 kr. til klageren. Klagerens andel blev jf. bodelingsoverenskomsten fratrukket 14.150 kr., som blev overført til H.

Ud over de i omprioriteringsaftalen 4 angivne prioriteter var der via omprioriteringskontoen den 9. september og den 26. oktober 1998 sket indfrielse af 2 lån med restgæld på henholdsvis 23.344,22 kr. og 28.132,91 kr. Lånene var etableret med H som debitor.

Den 19. februar 1999 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet. Klagesagen blev afsluttet forligsmæssigt, idet indklagede udbetalte 25.738,65 kr. til klageren. Beløbet svarer til halvdelen af det samlede indfrielsesbeløb for de to lån, der blev indfriet henholdsvis den 9. september og den 26. oktober 1998 ((23.344,22 kr. + 28.132,91 kr.) : 2 = 25.738,65 kr.).

Parternes påstande.

Den 5. maj 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at give ham mulighed for at "disponere over det bevilgede overtræk, alternativt dokumentation for, hvor de tidligere oprettede lån er oprettet".

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at indklagede tilsyneladende har bevilget et overtræk på 200.000 kr. på en konto, som han hæfter for tillige med H, jf. påtegningen på omprioriteringsaftalen "bev. max. 200.000 1/11-98". Påtegningen er påført aftalen efter, at han underskrev denne.

En konto bør ikke lukkes, så længe der stadig er et ubrugt bevilget overtræk, men indklagede står stejlt på, at kontoen er lukket.

Da han som medkontohaver hæfter for H's træk på kreditten, bør indklagede tillige give ham mulighed for at udnytte kreditten.

Indklagede har anført, at klageren aldrig har haft en egentlig kassekredit, men at han sammen med H i september 1998 fik bevilget 200.000 kr. i kredit på en omprioriteringskonto.

Klagen vedrører det samme klagetema, som klageren har rejst ved klageskema af 3. februar 2000, jf. Ankenævnets sag nr. 52/2000.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges til grund, at det kreditmaksimum, som ved kreditkontrakt af september 1999 blev tilknyttet klagerens og H's omprioriteringskonto hos indklagede, udløb i forbindelse med ejendomshandlens gennemførelse, og at kundeforholdet mellem klageren og indklagede hermed ophørte.

Som følge heraf, og idet klagerens påstand om udlevering af oplysninger vedrørende H's lån er behandlet ved Ankenævnets kendelse i sag nr. 52/2000,

Klagen tages ikke til følge.