Udlån. Kassekredit. Lønkonto med overtræksret. Opsigelse.
| Sagsnummer: | 442/1993 |
| Dato: | 02-05-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kassekredit - opsigelse
|
| Ledetekst: | Udlån. Kassekredit. Lønkonto med overtræksret. Opsigelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med, at klager A i januar 1993 etablerede et firma drevet som et andelsselskab, ydede indklagedes Glostrup afdeling i marts 1993 selskabet en kredit på 25.000 kr. Klager A samt klager B, der blev ansat i selskabet, kautionerede begge for kreditten. I skrivelse af 4. marts til selskabet om kredittens etablering anførte indklagede bl.a.:
"Vi skal gøre opmærksom på, at ovennævnte kredit kan tilbydes under forudsætning af:
*) At lønkonto og budgetkonto for såvel [klager A og B] føres i [indklagede]."
Samtidig med kredittens etablering oprettedes en fælles lønkonto i klager A's navn, for hvilken indklagede bevilgede en overtræksret på 5.000 kr.
Fra den 18. marts 1993 og senere returnerede indklagede som følge af overtræk en række checks trukket på kassekreditten.
Ved transport underskrevet af klager A den 3. maj 1993 fik indklagede transport til sikkerhed i selskabets momstilgodehavende for perioden 1. januar - 31. marts 1993. Momsrefusionen forventedes at udgøre ca. 9.500 kr.
Den 6. maj 1993 udbetaltes fra lønkontoen 2.000 kr., og saldoen var herefter 563,45 kr. Samme dag overførtes 5.000 kr. fra lønkontoen til nedbringelse af et overtræk på kassekreditten, således at kassekredittens saldo herefter var 24.425,07 kr. Indklagede har oplyst, at klagerne denne dag henvendte sig i indklagedes Vesterbro afdeling, København, for at hæve på lønkontoen. Efter kontakt med Glostrup afdeling meddelte man klagerne, at der på grund af overtræk på firmaets kassekredit ikke kunne ske udbetaling fra lønkontoen med det resultat, at saldoen blev negativ. Ifølge indklagede aftalte man herefter overførslen på 5.000 kr. til kassekreditten. Klagerne bestrider, at overførslen blev aftalt.
Den 17. maj 1993 modtog indklagede i momsrefusion 9.388 kr., som indsattes på kassekreditten, hvis saldo herefter var 15.537,07 kr. (negativ).
Indklagede har oplyst, at klager A på et møde den 19. maj 1993 oplyste, at hun havde oprettet lønkonto i et andet pengeinstitut. Indklagede meddelte herefter, at overtræksretten på lønkontoen var bortfaldet; kontoen opgjordes samme dag med en negativ saldo på 5.093,36 kr., som blev debiteret på kassekreditten, hvis saldo herefter udgjorde 20.630,43 kr. Indklagede meddelte samtidig, at også forudsætningerne for kassekreditten var bortfaldet, hvorfor der ikke kunne ske yderligere træk.
I forbindelse med, at indklagede og klagerne i august 1993 indgik aftale om engagementets afvikling, fik klager B udbetalt nettoprovenuet af sin frigørelseskonto hos indklagede med et nettoindestående på 1.829,61 kr.
Ved klageskema af 13. august 1993 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale 5.000 kr. (det fra lønkontoen overførte beløb), 4.360 kr. (den resterende del af momsrefusionsbeløbet) mod tilsvarende forhøjelse af gælden ifølge afviklingsaftalen.
Klagerne har anført, at det erkendes, at klager B i den første tid efter kassekredittens etablering udskrev checks, som medførte overtræk. Som følge af, at indklagede overførte 5.000 kr. fra lønkontoen til inddækning af kassekredittens overtræk, stod klagerne i den situation, at de ikke havde penge til de daglige fornødenheder. Klager A oprettede derfor en lønkonto i et andet pengeinstitut, så de var sikre på i fremtiden at have penge til at leve for. Det var aftalt med en medarbejder, at klagerne skulle have tilbageført de 5.000 kr. til lønkontoen, når momsbeløbet var indgået. Efter at dette var sket, blev lønkontoen imidlertid spærret. De er fortsat bagud med betaling af regninger på grund af de manglende 5.000 kr.; bl.a. er de bagud med betaling af en termin på deres ejerlejlighed. De er indgået på en afviklingsaftale om mellemværendet med betaling af 500 kr. månedligt fra den 1. december 1993. De blev presset hertil, idet klager B's frigørelseskonto ellers ville blive modregnet i kassekreditten.
Indklagede har anført, at det ved kredittens etablering blev oplyst, at en forudsætning for denne var, at der oprettedes lønkonto for klagerne hos indklagede. Efter at man den 19. maj 1993 var blevet bekendt med, at klager A havde oprettet lønkonto i et andet pengeinstitut, meddelte man derfor, at overtræksretten på lønkontoen bortfaldt, og at der ikke kunne trækkes yderligere på kassekreditten. Momstilgodehavendet blev tiltransporteret til sikkerhed for det samlede engagement, og beløbet blev anvendt til nedbringelse af kassekreditten, hvorfor indklagede afviste at udbetale nogen del af beløbet. Med hensyn til klager B's frigørelseskonto undlod man at gøre brug af modregningsretten på betingelse af, at debitorerne indgik en afviklingsaftale, hvilket er sket.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede, der havde fået transport i firmaets momstilgodehavende, den 6. maj 1993 var uberettiget til uden varsel at suspendere trækningsretten på 5.000 kr. på klagernes lønkonto med henvisning til overtrækket på firmaets kassekredit. Det må lægges til grund, at det var dette, der fik klager A til at oprette lønkonto i et andet pengeinstitut. Det må endvidere tages i betragtning, at indklagede i kraft af det indbetalte momsbeløb og den efterfølgende opsigelse af engagementet opnåede en nedskrivning af dette i forhold til det samlede maksimum på 30.000 kr. Efter en samlet vurdering af det passerede findes klagernes påstand herefter at burde tages til følge for så vidt angår beløbet på 5.000 kr.
Det bemærkes, at indklagede efter almindelige regler havde ret til at foretage modregning i det frigivne nettoindestående på klager B's frigørelseskonto, og at indklagede derfor også havde ret til at betinge udbetaling af indeståendet af, at klagerne indgik en afviklingsaftale vedrørende gælden.
Som følge heraf