Afgørelse

Størrelsen af gebyr ved overførsel af depot indeholdende udenlandske aktier.

Indledning.

Denne klage vedrører størrelsen af indklagedes gebyr for overførsel af et depot indeholdende udenlandske aktier.

Sagens omstændigheder.

Den 7. november 2002 købte klageren 580 Ericsson B aktier for et samlet beløb på 3.894 kr. Den 5. december 2002 købte klageren 100 stk. Telia AB aktier for et samlet beløb på 2.928,83 kr. Papirerne blev registreret i klagerens depot hos indklagede.

Den 8. september 2003 underskrev klageren anmodning om overførsel af sit engagement hos indklagede til pengeinstituttet P. Af overførselsanmodningen fremgår bl.a., at klageren frabad sig "enhver form for telefonisk henvendelse fra Dem".

I forbindelse med overførslen af klagerens depot opkrævede indklagede et gebyr på 1.000 kr. vedrørende overførsel af aktierne i Ericsson og Telia.

Ved skrivelse af 2. oktober 2003 protesterede klageren mod størrelsen af gebyret på 1.000 kr. Ved skrivelse af 9. s.m. afviste indklagede klagen.

Under sagen er fremlagt indklagedes generelle forretningsbetingelser, som klageren i december 1997 kvitterede for modtagelsen af. Af forretningsbetingelserne fremgår:

"Gebyrer

Banken tager gebyr for serviceydelser og for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder. Gebyrerne opkræves enten som et fast beløb for ydelsen eller som en procentsats eller en timesats i forhold til ydelsens omfang. Beregningsmetoderne kan kombineres.

De almindelige gebyrer står i en prisliste, som De kan få i banken. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel fra Dem."

Af indklagedes prisliste fra 2. juni 1997 fremgår, at indklagede med hensyn til udenlandske værdipapirer opkræver et gebyr på 500 kr. pr. fondskode ved ekstern overførsel fra indklagede. Hertil kommer eventuelle udenlandske omkostninger.

Parternes påstande.

Klageren har anført, at indklagede tilpligtes at betale 1.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i forbindelse med en låneomlægning havde opnået 10.000 kr. som en fremtidig reserve. Beløbet blev sat i to danske og to svenske aktier. Indklagede påpegede, at Ericsson-aktien var risikofuld, men han fastholdt købet, da der var tale om et beskedent beløb.

Indklagede burde have gjort ham opmærksom på, at der lå skjulte gebyrer bag.

Han har bemærket, at der ved indgangen til den afdeling, hvor han er kunde, hænger en plakat med ordlyden "gebyrfri zone".

Indklagede har anført, at gebyret fremgår af indklagedes prisliste og har hjemmel i indklagedes forretningsbetingelser.

Ved overførsel af udenlandske aktier skal der udveksles oplysninger med det nye pengeinstitut om hver enkelt fondskode, herunder oplysninger om, til hvilken udenlandsk depotbank og til hvilket depotnummer værdipapirerne skal overføres. Der skal afgives instruks via SWIFT til den udenlandske depotbank; instruks skal afgives for hver enkel fondskode. Der skal ske manuel sletning af værdipapirerne i kundens depot, ligesom der skal foretages kontrol af, at levering af hver enkel fondskode finder sted i den udenlandske depotbank. Udover lønomkostningerne ved disse ekspeditioner skal overførselsgebyret give en rimelig dækning til anvendt edb-tid, anvendt telefon-/faxtid, kontrol- og afstemningsprocedurer samt bidrag til dækning af faste omkostninger.

Af Sø- og handelsrettens dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 633 fremgår, at der ikke ud fra markedsføringsretlige regler er hjemmel til at gribe ind over for den måde, hvorpå et pengeinstitut fastsætter sin indtjeningspolitik eller indtjeningsstruktur.

Fastsættelse af gebyrerne er et konkurrenceparameter, som man overvejer og fastsætter sammen med rentestrukturen som et samlet hele.

Ud fra en konkurrenceretlig betragtning må det anses for betænkeligt, hvis Ankenævnet søger at påtage sig en konkurrencestyrende normdannende funktion på gebyrområdet. Dette vil lægge alvorlige hindringer i vejen for den frie konkurrence mellem pengeinstitutterne, og Ankenævnet må derfor konsultere konkurrencemyndighederne, inden nævnet søger at påtage en sådan rolle.

Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at fastsætte indklagedes gebyrer, såfremt disse er lovligt vedtaget mellem parterne og i øvrigt ikke kan anfægtes efter aftalelovens § 36 eller tilsvarende betragtninger.

Gebyrberegningen i den konkrete sag har været rimelig henset til det med overførslen forbunde arbejde.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved overførslen af de to udenlandske aktier til klagerens nye pengeinstitut beregnede indklagede sig et gebyr på to gange 500 kr. Gebyret fremgår af indklagedes prisliste.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Karin Duerlund og Erik Sevaldsen - udtaler herefter:

Vi finder ikke grundlag for at fastslå, at det var en fejl, at indklagede efter det oplyste ikke ved klagerens køb af de omhandlede aktier henledte hans opmærksomhed på, at der ville være gebyr forbundet med at overflytte aktierne til et nyt depot.

Vi finder endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at gebyret overstiger det rimelige.

Som følge heraf stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer - Rut Jørgensen og Kåre Klein Emtoft - udtaler:

Vi finder, at indklagede allerede ved købet af de omhandlede udenlandske aktier burde have vejledt klageren om de gebyrer, der kunne være forbundet med besiddelse af disse aktier.

Ved vurderingen af størrelsen af indklagedes gebyr for at overføre klagerens udenlandske værdipapirer til et andet pengeinstituts udenlandske depotbank, må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve et gebyr, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med overførsel af værdipapirdepoter.

Indklagede har ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at det arbejde, der er forbundet med at overføre udenlandske værdipapirer til et andet pengeinstituts udenlandske depotbank, berettiger indklagede til at beregne sig et gebyr på 500 kr. pr. fondskode. Da det må antages, at den arbejdstid, der medgår ved overførsel af værdipapirer til et andet pengeinstitut, gennemsnitlig er forholdsvis beskeden, finder vi, at det af indklagede opkrævede gebyr væsentligt overstiger det rimelige og derfor bør nedsættes, jævnfør aftalelovens § 38 c sammenholdt med § 36.

Efter det foreliggende er det vores opfattelse, at bl.a. muligheden for at benytte elektronisk bistand medfører, at udenlandske overførsler som den pågældende ikke i meget væsentligt omfang er mere tidskrævende end en indenlandsk overførsel. Vi anslår, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med overførsel af værdipapirdepoter i hvert fald ikke overstiger 100 kr. pr. fondskode maksimeret til 200 kr. pr. depot. Vi finder derfor, at gebyret for overførsel af klagerens udenlandske værdipapirer bør nedsættes i overensstemmelse hermed.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.