Afgørelse

Afvisning af klage på grund af manglende kundeforhold og konkret økonomisk mellemværende

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser vedrørende en fordring, som Ekspres Bank har solgt til tredjemand.

Sagens omstændigheder

Den 17. oktober 2003 optog klageren et lån på 28.000 kr. hos HandelsFinans (nu Ekspres Bank). Det er anført i låneaftalen, at renten er variabel og på daværende tidspunkt var 13,5 % p.a. Det er endvidere anført i låneaftalen, at det lånte beløb, renter og eventuelle gebyrer skulle tilbagebetales over ca. 36 måneder med en månedlig ydelse på 971 kr.

I 2005 blev lånet misligholdt og overgivet til inkasso.

Klageren har fremlagt et brev af 30. september 2005, som han modtog fra bankens inkassobureau, hvori gælden blev opgjort til 21.344,96 kr., som han blev bedt om at indbetale inden 10 dage fra den 30. september 2005.

Banken har oplyst, at den i 2010 solgte den omtalte fordring mod klageren til tredjemand, T, og at den derfor ikke længere har noget tilgodehavende hos klageren.

Klageren har fremlagt et denunciationsbrev af 1. december 2010 fra T til ham, hvoraf fremgår, at Ekspres Bank den 15. november 2010 har overdraget fordringen i henhold til låneaftalen til T, og at betaling med frigørende virkning kun kan ske til T C/O T’s inkassobureau. Fordringen blev på daværende tidspunkt opgjort til 35.171,88 kr.

Klageren har endvidere fremlagt et krævebrev af 2. oktober 2014 fra T’s inkassobureau til ham, hvori han bliver bedt om at indbetale et beløb på i alt 31.306,01 kr. til inkassobureauet, heraf et salær på 3.312,50 kr.

Parternes påstande

Den 10. februar 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at der i forhold til Ekspres Bank og dermed T ikke består nogen restgæld på lånet, subsidiært at en eventuel restgæld skal nedsættes.

Ekspres Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Ekspres Bank har solgt fordringen mod ham til T uden hans samtykke.

Lånet er optaget i 2003, og gælden er forældet på nuværende tidspunkt.

Til støtte for den subsidiære påstand har han anført, at de af T beregnede renter er forældede.

Han har endvidere ikke underskrevet og godkendt en rente på 13,5 %, og det af T opgjorte salær på 3.312,50 kr., som han bliver afkrævet, figurerer ikke på den oprindelige låneaftale. Det gør de af T opgjorte gebyrer heller ikke.

Ekspres Bank har anført, at banken i 2010 har solgt fordringen mod klageren i henhold til låneaftalen til T. Banken er ikke længere kreditor på fordringen, hvilket blev meddelt klageren i denunciationsbrevet af 1. december 2010 fra T.

Kravet var ikke forældet, da banken solgte fordringen til T, jf. brevet af 30. september 2005 fra bankens inkassobureau til klageren, hvor påmindelse om kravet blev fremsendt.

Bankens salg af fordringen mod klageren til T krævede ikke klagerens accept.

En eventuel indsigelse mod salget af fordringen fra klageren er i øvrigt fortabt ved passivitet, idet klageren først fremkommer med indsigelse mod salget af fordringen/kreditorskiftet mere end 4 år efter salget fandt sted.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren optog den 17. oktober 2003 et lån på 28.000 kr. hos HandelsFinans (nu Ekspres Bank). Den 15. november 2010 solgte banken fordringen mod klageren til T, der i et brev af 1. december 2010 gav klageren meddelelse om, at fordringen var overdraget til T, og at betaling med frigørende virkning alene kunne ske til T.

Klageren er ikke længere kunde i Ekspres Bank, og klagerens påstand vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, men om den fordring, som T efter kreditorskiftet har rejst mod klageren på nuværende tidspunkt er forældet, subsidiært om T har opgjort fordringen korrekt eller er forpligtet til at nedsætte fordringen mod klageren.

Ankenævnet finder herefter, at klagen ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.