Indsigelse mod hæftelse for gælden på det ene af to fælles lån hidrørende fra salg af fælles ejendom med underskud begrundet i mangelfuld rådgivning. Spørgsmål om solidarisk hæftelse for lånene var frafaldet af banken.
| Sagsnummer: | 398/2020 |
| Dato: | 27-08-2021 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, George Wenning, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for gælden på det ene af to fælles lån hidrørende fra salg af fælles ejendom med underskud begrundet i mangelfuld rådgivning. Spørgsmål om solidarisk hæftelse for lånene var frafaldet af banken. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for gælden på det ene af to fælles lån hidrørende fra salg af fælles ejendom med underskud begrundet i mangelfuld rådgivning. Spørgsmål om solidarisk hæftelse for lånene var frafaldet af banken.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans ekskone, H, var kunder i Danske Bank. I slutningen af 2015 solgte klageren og H deres fælles ejendom, da de skulle skilles. Ejendommen blev solgt med underskud.
Klageren og H optog i den forbindelse som solidarisk hæftende debitorer to lån, lån -267 og lån -283, begge med en hovedstol på 187.500 kr. Klageren underskrev begge gældsbreve digitalt den 21. januar 2016.
Af gældsbrev -267 fremgik blandt andet, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.300 kr., der skulle hæves på klagerens konto i banken. Renten var variabel på for tiden 8,2 % om året.
Af gældsbrev -283 fremgik blandt andet, at lånet skulle afvikles med 500 kr. de første 12 måneder og herefter med en månedlig ydelse på 2.600 kr., der skulle hæves på H’s konto i banken. Renten var variabel på for tiden 8,2 % om året.
Banken har endvidere fremlagt et brev af 4. februar 2016 til klageren og H, hvoraf fremgår, at banken bevilgede en midlertidig rentenulstilling af lån -283 gældende til den 31. januar 2017.
Ved et brev af 6. marts 2017 til klageren og H blev den midlertidige rentenulstilling og aftalen om betaling af en månedlig ydelse på 500 kr. forlænget i yderligere et år til den 31. januar 2018. I den forbindelse underskrev klageren og H et gældsbrev digitalt, hvoraf fremgik, at lån -283 blev forhøjet med 2.600 kr. til 181.569,44 kr., og at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr. de første 12 måneder og herefter med en månedlig ydelse på 2.600 kr.
Den 30. juni 2017 indfriede klageren lån -267.
Der er uenighed mellem parterne om, hvilken dialog der har været mellem klageren og banken om klagerens hæftelse for lån -283.
Efter udløbet af den midlertidige rentenulstilling på lån -283 og ændring af den månedlige ydelse på lånet til 2.600 kr. kom lånet i restance. Banken opsagde lånet til fuld indfrielse den 27. juli 2018 og overgav lånet til bankens inkassoafdeling.
I forbindelse med inkassobehandlingen sendte banken et frivilligt forlig til klageren, men han ønskede ikke at underskrive dette.
Banken sendte den 7. marts 2020 sagen i fogedretten og begærede samtidig udlæg for gælden.
Af en udskrift af retsbogen fremgik, at klageren i fogedretten den 10. september 2020 anførte, at han ikke hæftede for lån -283, idet banken ved oprettelsen af lån -267 og lån -283 havde oplyst ham om, at han ikke hæftede for lån -283.
Den 24. september 2020 afsagde fogedretten en kendelse om, at sagen blev udsat på forelæggelse for Det finansielle ankenævn, og at et udlæg foretaget i klagerens ejendom den 19. august 2020 blev ophævet. Det fremgik endvidere af kendelsen, at gælden på daværende tidspunkt. blev opgjort til 218.526,36 kr.
Parternes påstande
Den 12. oktober 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frafalde hans hæftelse for lån -283.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han og H i forbindelse med finansiering af underskuddet ved salget af deres ejendom var til møde i banken. De fik hver halvdelen af underskuddet og hver deres aftale. Grundet lånenes formulering spurgte han bankrådgiveren direkte, om han kunne komme til at risikere at hænge på H’s halvdel. Han fik det svar, at det skulle han ikke bekymre sig om.
H’s aftale skulle fornyes årligt, da hun kun skulle betale 500 kr. om måneden. Han forstod på banken, at han også skulle godkende H’s aftale, og at hendes ydelse skulle hæves, når hun kom i fast arbejde. Bankrådgiveren sagde til ham, at det skulle være ”en gulerod” for H.
Underskuddet ved salget af ejendommen blev delt i to lige store nye lån, som han og H underskrev digitalt. Banken har ikke kunnet redegøre for, hvorfor der skete en opdeling i to beløb, hvis de begge fortsat skulle hæfte for det samlede beløb.
Det fremgår af side et i gældsbrevet, at låntager er klageren og H, boende hver sit sted, og med tilføjelsen: ”Hvis der er flere låntagere, gælder gældsbrevets vilkår for hver enkelt låntager. Derfor er gældsbrevet formuleret i jeg-form.”
Det fremgår af gældsbrevets individuelle betingelser fra side to til side otte, at resten af gældsbrevet er i jeg-form.
Da han ønskede at være fri for sin gæld og komme videre med livet, arbejdede han 60-80 timer om ugen, og den 30. juni 2017 indfriede han sit lån -267. Hvis han havde vidst, at han ligeledes hæftede for lån -283 og havde kendt til det forløb, som han er i nu, ville han ikke have slidt sig selv halvt i stykker for at betale sin del, mens H intet gjorde, og banken intet gjorde for at inddrive nogen af pengene hos hende.
Der er tale om, at han er blevet rådgivet dybt illoyalt af banken.
Der er blevet givet ”henstand” til H grundet ”kundernes økonomiske situation”, og banken har velvilligt set ham afdrage på sin gæld i hastige skridt, alt imens den intet har gjort for at inddrive gælden hos H.
I det øjeblik han har afviklet al sin gæld – efter ingenting at have gjort i forhold til H - er der ingen grænser for, hvad banken forsøger at gøre for at hente pengene hos ham. De penge, som banken ingen bestræbelser tidligere har gjort for at få hjem.
Banken må i stedet inddrive gælden hos H. fordi den har handlet, som om der var tale om to uafhængige låneforhold til to uafhængige parter.
Hvis han ikke var blevet rådgivet, som han blev, havde han aldrig betalt hele sin gæld uden undervejs at sikre sig, at H gjorde det samme. Den mulighed har banken frataget ham og vil nu have, at han skal betale hele regningen.
Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.
I forbindelse med at klageren og H solgte deres fælles ejendom med underskud, bevilgede banken en finansiering af underskuddet. Klageren og H ønskede i deres indbyrdes forhold at afvikle gælden forskelligt, og banken indvilgede som følge heraf i at etablere finansiering af underskuddet på to lån, dog betinget af at såvel klageren som H var debitorer på begge lån.
Klageren har underskrevet gældsbrev -283 som låntager sammen H, og klageren hæfter derfor solidarisk for gælden sammen med H. Klagerens bevæggrund for en hurtig indfrielse af lån -267 ændrer ikke herved.
Det bestrides, at banken skulle have oplyst klageren om, at han ikke hæfter for lån -283.
Det fremgår af gældsbrevet, at det er formuleret i jeg-form, da vilkårene gælder for begge debitorer.
Banken har løbende sendt kontoudskrifter til klageren vedrørende begge lån.
Gælden til banken er ikke forældet.
Klageren og H’s indbyrdes aftale om hæftelse og tilbagebetaling af gælden er banken uvedkommende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hans ekskone, H, var kunder i Danske Bank. I slutningen af 2015 solgte de deres fælles ejendom med underskud.
Klageren og H optog i den forbindelse som solidarisk hæftende debitorer to lån i banken, lån -267 og lån -283, begge med en hovedstol på 187.500 kr. Klageren underskrev begge gældsbreve digitalt den 21. januar 2016.
Den 30. juni 2017 indfriede klageren lån -267.
Efter udløb af en midlertidig rentenulstilling på lån -283 og en aftalt ændring af den månedlige ydelse til 2.600 kr. kom lånet i restance. Banken opsagde lånet den 27. juli 2018 og overgav lånet til bankens inkassoafdeling.
Det fremgår af gældsbrev -283, at klageren og H er solidarisk hæftende debitorer. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at banken på trods af den aftalte hæftelse i gældsbrevet skulle have givet ham tilsagn om, at han ikke hæftede for lån -283.
Som følge af den solidariske hæftelse er banken berettiget til at gøre hele restgælden gældende over for klageren. Dette gælder også, selv om klageren tidligere har indfriet lån -267.
Ankenævnet har ikke herved taget stilling til det indbyrdes hæftelsesforhold for lånene mellem klageren og H.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen