Investering i præmieobligationer.
| Sagsnummer: | 188 /1998 |
| Dato: | 03-11-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - præmieobligationer
|
| Ledetekst: | Investering i præmieobligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren, der i april 1996 købte for ca. 200.000 kr. præmieobligationer gennem indklagede. Efter Hypotekbankens meddelelse i januar 1998 om, at præmiobligationslånene ikke ville blive forlænget, afhændede klageren obligationerne i april 1998 med et samlet provenu på ca. 105.800 kr. Klagen angår, om indklagede kan gøres erstatningsansvarlig for klagerens kurstab.
Sagens omstændigheder.
Ved fondsafregninger af 23. april 1996 afregnede indklagede klagerens køb af for ca. 200.000 kr. præmieobligationer i 4 forskellige obligationsserier.
Klageren har oplyst, at baggrunden for investeringen var, at hun i forbindelse med en omprioritering havde fået et provenu på 200.000 kr. Hun henvendte sig i indklagedes Charlottenlund afdeling, hvor en medarbejder orienterede om indklagedes sædvanlige indlånsrente, som hun ikke fandt attraktiv. Det afgørende var, at der ikke måtte være nogen form for risiko for tab af det investerede beløb. Hun havde ikke tidligere ejet præmieobligationer eller haft særlig viden om disse. Hun havde ikke kendskab til, at der gjaldt en løbetid for den enkelte serie, og at løbetiden forudsattes forlænget. Medarbejderen forsikrede hende om, at der ikke var nogen risiko forbundet ved dispositionen ud over, at kursen normalt svingede i forbindelse med udtrækning. Ifølge indklagede blev klageren frarådet at investere udelukkende i præmieobligationer.
Den 12. januar 1998 meddelte Hypotekbanken Københavns Fondsbørs, at ingen af de af staten udstedte præmieobligationslån ville blive forlænget ved de enkelte seriers udløbstidspunkter. Hypotekbankens meddelelse medførte et betydeligt kursfald for obligationsserierne.
Ved skrivelse af 17. marts 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede med krav om at blive holdt skadesløs for det indtrufne kursfald. Indklagede afviste kravet.
Den 17. april 1998 solgte klageren gennem sit nuværende pengeinstitut beholdningen af præmieobligationer. Det samlede provenu var ca. 105.800 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 25. maj 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at holde hende skadesløs for det lidte tab.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at under hensyn til det investerede beløbs størrelse måtte der påhvile indklagede en særlig forpligtelse til at orientere om forhold vedrørende løbetidsforlængelse af præmieobligationslån. Hun fik på forespørgsel oplyst, at der kun var en beskedne risiko for kurssvingninger, typisk som følge af udtrækninger. At indklagede frarådede investering udelukkende i præmieobligationer, er irrelevant. Hun finder derfor, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for hende.
Indklagede har anført, at klageren blev frarådet at placere hele beløbet i præmieobligationer som følge af dels usikkerheden om afkastet heraf, dels risikoen for at løbetiden ikke ville blive forlænget. Hypotekbankens meddelelse om, at der ikke ville ske forlængelse af løbetiden var ganske uventet og udløste et kursfald. Den faste og langvarige praksis om kontinuerlig forlængelse af løbetiden berettigede værdipapirhandlere i markedet til at anse sandsynligheden for ændringer af denne praksis for minimal. Indklagede hverken kunne eller burde forudse Hypotekbankens beslutning om at ændre praksis.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at Hypotekbankens meddelelse i januar 1998 om, at statens præmieobligationslån ikke ville blive forlænget, var helt uventet også for professionelle værdipapirhandlere, hvilket også fremgår af, at meddelelsen straks medførte store kursfald. På denne baggrund finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder, som i forbindelse med klagerens køb af præmieobligationerne i april 1996 frarådede klageren udelukkende at investere i præmieobligationer, begik en ansvarspådragende fejl ved ikke at omtale risikoen for, at lånene ikke ville blive forlænget.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.