Spørgsmål om, hvorvidt klageren og dennes ægtefælle kunne disponere over fælles konto hver for sig eller alene i fællesskab.
| Sagsnummer: | 548 /1995 |
| Dato: | 29-08-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Fuldmagt - gyldighed
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt klageren og dennes ægtefælle kunne disponere over fælles konto hver for sig eller alene i fællesskab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren og dennes daværende ægtefælle oprettede på et ikke nærmere angivet tidspunkt hos et pengeinstitut, der senere er overtaget af indklagede, en aktionærkonto i begges navn. Klagerens ægtefælle var på det pågældende tidspunkt ansat som vicedirektør (senere direktør) i et forsikringsselskab i samme koncern som pengeinstituttet.
I perioden fra 22. januar 1991 til 6. juli 1992 disponerede såvel klageren som dennes ægtefælle hver for sig ved en række lejligheder over kontoen ved såvel indsætninger som hævninger, som for klagerens ægtefælles vedkommende angik beløb på op til henholdsvis 102.053 kr. og 98.000 kr.
Ved telefaxskrivelse af 13. juli 1992 anmodede klageren om overførsel af 270.000 kr. til sin konto i Jyske Bank. Ved skrivelse af samme dag anmodede indklagede ægtefællen om at godkende overførslen, hvilket blev meddelt klageren den 27. juli 1992. Ved telefaxskrivelse af 29. juli 1992 anførte klageren, at såvel han som ægtefællen kunne disponere over kontoen hver for sig. Ved skrivelse af samme dag afviste indklagede at overføre beløbet, før ægtefællens godkendelse forelå, under henvisning til, at der ikke var registreret fuldmagtsforhold vedrørende dispositionsretten over kontoen, og at ægtefællerne ikke var bosiddende på samme adresse.
Den 25. august 1992 anmodede klageren og ægtefællen indklagede om at overføre kontoens saldo til en konto i Jyske Bank. Den 26. august 1992 overførtes 338.450 kr. Indeståendet på kontoen udgjorde herefter 3,75 kr., og der blev den 20. december 1992 tilskrevet renter med 23.136,83 kr.
Den 19. juli 1993 blev der på ægtefællens anmodning overført 23.000 kr. fra aktionærkontoen til en anden hende tilhørende konto.
Ved skrivelse af 11. april 1995 gjorde klageren indsigelse over for, at beløbet på 23.000 kr. var overført uden hans underskrift, selvom indklagede var vidende om, at parterne var under bodeling. Ved skrivelse 21. april 1995 afviste indklagede at tilbageføre beløbet under henvisning til, at klageren og ægtefællen hver for sig havde dispositionsret over kontoen, og at indklagede ikke i forbindelse med bodelingen havde modtaget instruks om spærring af kontoen.
Den 19. maj 1995 anmodede klageren om overførsel af 1.197 kr. fra aktionærkontoen til en konto i Jyske Bank. Ved skrivelse af samme dag anmodede indklagede om underskrift fra ægtefællen, inden overførslen kunne finde sted. Efter klagerens fornyede henvendelse den 22. maj 1995 opgjorde indklagede kontoen og overførte 1.206,92 kr. til klagerens konto i Jyske Bank.
Den 26. maj 1995 indhentede indklagede oplysninger om klagerens forsikringers art og størrelse hos koncernens forsikringsselskab.
Efter yderligere korrespondance mellem klageren og indklagede har klageren ved klageskema af 2. november 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale 23.000 kr. med procesrente fra den 19. juli 1993 samt 10.000 kr. i omkostninger, svie og smerte samt advokatbistand i forbindelse med sagen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har været uberettiget til at udbetale 23.000 kr. til hans ægtefælle uden hans samtykke. Det bestrides, at hans ægtefælle alene har indbetalt det oprindelige indskud. Dette er i øvrigt irrelevant, idet han og ægtefællen havde fælles økonomi. Indklagede har været uberettiget til at indhente oplysninger om hans private pensionsforhold i koncernens forsikringsselskab. Indklagede var bekendt med, at han og ægtefællen var under bodeling, hvorfor udbetalingen af 23.000 kr. var uberettiget. Ægtefællen har ensidigt kunnet foretage udbetalinger fra kontoen uden hans tilladelse, mens det omvendte ikke har været tilfældet. Indklagedes handlemåde er ulovlig selvtægt og udtryk for en utilstedelig forretningsmoral og banketik.
Indklagede har anført, at der ikke findes skriftlig dokumentation for, hvilke tegningsregler der var gældende for kontoen. Klageren har ikke bestridt ægtefællens udtræk fra kontoen i 1991 og 1992, hvorved han har accepteret hendes tegningsret. Af de indskudte beløb hidrører 207.711 kr. fra ægtefællen og 47.735,80 fra klageren. Det skønnes, at størstedelen af overførslen på 355.193,28 kr. ligeledes hidrører fra ægtefællen. Af de samlede udbetalinger på kontoen er 642.963,29 kr. gået til klageren, mens 129.513,29 kr. er gået til ægtefællen. Det udbetalte beløb på 23.000 kr. er således væsentligt lavere end det af ægtefællen med sikkerhed indskudte beløb på 207.711 kr. På baggrund af indskudsmidlernes oprindelse og hvem af kontohaverne, der har modtaget kontomidlerne ved udtræk i forbindelse med, at begge parter har været berettiget til og har foretaget udtræk på kontoen, er der intet grundlag for, at klageren kan anfægte udbetalingen den 19. juli 1993 til ægtefællen. Årsagen til, at man i juli-august 1992 krævede betalingsinstruks fra begge kontohavere, var den ekstraordinært store disposition på 338.450 kr., der reelt udgjorde kontoens indestående, og som ønskedes gennemført på et tidspunkt, hvor parterne ikke længere levede sammen. At man ved udbetaling af beløbet 1.206,92 kr. krævede begge kontohaveres underskrift, skyldtes, at klageren kort forinden havde hævdet, at begge kontohaveres underskrift var fornøden. Såfremt udbetalinger fra kontoen krævede begges underskrift, kunne beløbet på 23.000 kr. ikke udbetales til klageren uden ægtefællens samtykke. Indklagede har efter gældende ret været berettiget til at indhente oplysninger om klagerens forsikringsforhold, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 258, stk. 1, og bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, samt de af Finanstilsynet udstedte retningslinier på området. Indhentelse af de omhandlede oplysninger var i overensstemmelse med indklagedes praksis og inden for lovgivningens rammer. Det var nødvendigt, når der over for indklagede blev rejst et krav om betaling af 23.000 kr., idet dette kunne få betydning, såfremt indklagede overvejede en kulancemæssig betaling.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det hensigtsmæssigt, at der indgås klare skriftlige aftaler vedrørende oprettelse samt tegnings- og dispositionsadgang vedrørende en konto. Sådanne aftaler er ikke indgået vedrørende den under denne sag omhandlede konto.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet det godtgjort, at såvel klageren som ægtefællen i princippet var berettiget til hver for sig at disponere over den omhandlede fælleskonto. Indklagede krævede imidlertid i forbindelse med klagerens anmodning om udbetaling af 270.000 kr. samtykke fra ægtefællen under henvisning til, at parterne havde ophævet samlivet. Ud fra samme synspunkt finder Ankenævnet, at det ville have været naturligt, om indklagede på tilsvarende vis havde anmodet om klagerens samtykke inden den omstridte udbetaling til ægtefællen. Klageren har imidlertid først den 11. april 1995 gjort indsigelse over, at der den 19. juli 1993 blev foretaget udbetaling til ægtefællen. Det lægges til grund, at klageren i januar 1994 har modtaget årsopgørelse fra indklagede vedrørende kontoen. Ankenævnet finder på denne baggrund, at klageren som følge af passivitet har fortabt sin ret til at anfægte udbetalingen, og klagerens krav mod indklagede kan allerede af denne grund ikke tages til følge.
Forsikringsselskabets afgivelse af oplysninger om klagerens forsikringsforhold må bedømmes efter lov om forsikringsvirksomhed § 258 og falder uden for Ankenævnets kompetence.
Indklagedes modtagelse og eventuelle udnyttelse af de modtagne oplysninger er omfattet af bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, og falder derfor ligeledes uden for Ankenævnets kompetence.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.