Afgørelse

Pengeinstitut overså pantstiftende vedtægt i forbindelse med udmåling af realkreditlån

Indledning

Denne sag vedrører klagernes krav i forbindelse med, at Lån Spar Bank overså pantstiftende vedtægt i forbindelse med udmåling af realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klagerne K og M købte i juni 2010 en ejerlejlighed for 1.900.000 kr.

I forbindelse med købet optog klagerne den 7. juni 2010 gennem Lån Spar Bank et 30-årigt realkreditlån på 1.520.000 kr. med rentetilpasning hvert tredje år i realkreditinstituttet R. Klagerne optog desuden et lån på 455.000 kr. i banken.

Banken har anført, at banken overså, at ejerforeningens vedtægter var lyst pantstiftende for 76.000 kr. Realkreditinstituttet stillede derfor krav om, at realkreditlånet ekstraordinært skulle nedbringes med dette beløb.

Fra primo 2011 korresponderede banken og klagerne om en løsning på sagen uden at nå til enighed.

Banken har under sagens forberedelse tilbudt at forhøje klagernes lån i banken med 76.000 kr. til brug for nedbringelsen af realkreditlånet og at afholde hermed forbundne omkostninger på 4.150 kr. Klagerne har ikke accepteret dette.

Parternes påstande

Den 1. juli 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal stille dem som om, at "de 70.000 [kr.] skal [betales] tilbage med en rente og en løbetid svarende til det lån [de] har hos [R]".

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken overså, at der var "70.000 kr. for meget i hovedstolen".

Banken erkendte på et møde den 3. februar 2011 fejlen. Det blev mundtligt aftalt, at beløbet skulle tilbagebetales med en rente som på realkreditlånet (ca. 1,7 %).

De modtog et gældsbrev fra banken med en rente på 8 %, hvilket de afviste.

Pantebrevet har medført en skæv fordeling af lånene. De har ikke en 80/20 fordeling på realkredit og banklån – snarere 83/17.

Bankens forslag vil betyde, at de kommer til at betale 652 kr. mere om måneden i ca. 16 år.

Eftersom de har betalt banken for at udføre papirerne korrekt og har underskrevet en kontrakt, skal de ikke betale for bankens fejl.

Lån Spar Bank har blandt andet anført, at banken som følge af den begåede fejl, er indstillet på at forhøje klagernes lån i banken med 76.000 kr. på de for denne type lån gældende renter og vilkår til brug for en ekstraordinær nedbringelse af klagernes realkreditlån med dette beløb og at friholde klagerne for omkostninger forbundet hermed.

Banken har ikke gennemført dette, da klagerne har afvist at medvirke hertil.

Banken har tilbudt klagerne at kompensere dem for følgerne af, at banken overså den pantstiftende vedtægt.

Banken skal stille klagerne som om, at banken ikke havde begået fejlen.

Klagernes krav om et lån til ca. 1,7 % i rente svarende til rente og vilkår for realkreditlånet, vil stille dem bedre, end hvis banken ikke havde overset, at ejerforeningens vedtægter var lyst pantstiftende.

Banken har ved at overse dette skuffet klagernes forventninger.

Klagerne har ikke lidt et tab derved, jf. UfR 1996.200/2H og Ankenævnets afgørelse nr. 195/2006.

Ved bankens tilbud til klagerne stilles de som om, at banken ikke havde overset, at ejerforeningens vedtægter var lyst pantstiftende.

Ankenævnets bemærkninger

Efter det oplyste om købesummen for den af klagerne erhvervede ejerlejlighed må Ankenævnet lægge til grund, at det ikke ved en korrekt sagsbehandling fra Lån Spar Banks side, ville have været muligt at opnå en realkreditbelåning, der også dækkede værdien af den pantstiftende vedtægt.

Ankenævnet bemærker, at banken har tilbudt klagerne at forhøje deres lån i banken med 76.000 kr. på de for lånet eksisterende vilkår til brug for den ekstraordinære nedbringelse af realkreditlånet med dette beløb og at afholde udgifterne forbundet hermed.

Ankenævnet lægger til grund, at banken fortsat er indstillet på at tilbyde klagerne denne løsning, såfremt klagerne anmoder herom inden for 30 dage efter datoen for denne afgørelse.

Ankenævnet finder herefter ikke, at klagerne har godtgjort at have lidt et erstatningsberettiget tab.

Ankenævnet finder det desuden ikke godtgjort, at banken har afgivet et løfte til klagerne om at ville yde dem et lån på 76.000 kr., der skulle forrentes med samme rentesats som realkreditlånet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.