Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma samt krav om dækning for sagsomkostninger. Indsigelse om mangelfuld håndtering af indsigelse.
| Sagsnummer: | 032/2021 |
| Dato: | 08-02-2022 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Lisbeth Baastrup Burgaard, Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Netbank - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma samt krav om dækning for sagsomkostninger. Indsigelse om mangelfuld håndtering af indsigelse. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma samt krav om dækning for sagsomkostninger. Indsigelse om mangelfuld håndtering af indsigelse.
Sagens omstændigheder
Den 8. marts 2019 udarbejdede et udenlandsk firma, A, en investeringsplan til klageren, der var kunde i Sydbank. Den 13. marts 2019 overførte klageren 40.000 euro (EUR) til A med henblik på investering.
Den 13. maj 2019 kontaktede klageren banken telefonisk på grund af mistanke om svindel. Samme dag sendte banken en mail til klageren med anmodning om yderligere oplysninger.
Ved mail af 27. maj 2019 rykkede banken for oplysningerne.
I september 2019 overførte klageren 3.000 EUR og 4.500 EUR til et udenlandsk firma, B. Ved mail af 3. oktober 2019 anmodede klageren banken om at tilbageføre beløbene, idet klageren gjorde indsigelse om svindel.
Ved mail af 15. oktober 2019 til klageren meddelte banken, at begge betalinger var kommet retur.
Ved mail af 28. januar 2020 sendte klageren følgende indsigelse til banken:
”…
jeg anmelder hermed følgende svindelsag og beder om tilbagetrækning af beløbet (40.000 Euro):
A: Beløb/Valuta: 40.000 Euro
B: Afsendelsesdato: betalt den 13.03.2019
C: Kort redegørelse om sagen/forløbet: Jeg havde kontakt til en [navn1] som overtalte mig at investere 40.000 Euro i [A]. Jeg fik en investmentplan som skulle gøre det muligt at sige et af mine to fuldtidsarbejde op efter 6 måneder. Da jeg ville have en udbetaling undervejs blev den cancelled og jeg blev henvist til at det ikke var muligt pga. faste kontrakter og at der ikke kunne udbetales før efter 6 måneder. Derfor ventede jeg til den tid. Kontakt til firmaet blev udskiftet til en [navn2]. Min konto stod de meste af tiden på 52.000 Euro.
Da jeg skulle få pengene kunne min konto ikke mere åbnes og firmaet kan ikke mere kontaktes.
D: Bekræft anmodning om returnering: Firmaet er ukontaktbar.
E: Dokumentation for svindlen: Vedlagt screenshots, investmentplan og dokumentation for depositum.
Håber det kan lade sig gøre lige som den anden sag.
…”
Banken henvendte sig til modtagerbanken, som den 14. februar 2020 returnerede indeståendet på den pågældende konto, som udgjorde 14,82 EUR.
Parternes påstande
Den 18. januar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal godtgøre hende det fulde beløb på 40.000 EUR med tillæg af sagsomkostninger.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken som følge af utilstrækkelig opfølgning på svindelsagen mod A bør godtgøre hende det fulde beløb på 40.000 EUR samt sagsomkostninger.
I maj 2019 havde hun mistanke om svindel, men banken oplyste, at hun ikke kunne indberette sagen imod A, fordi betalingen var blevet foretaget via et firma, C, hvilket betød, at banken ikke kunne spørge om tilbagebetaling. På daværende tidspunkt havde hendes konto hos A et indestående på 52.000 EUR. Hvis banken på daværende tidspunkt havde krævet hendes 40.000 EUR tilbageført, kunne det derfor ikke være blevet nægtet på nogen måde.
Hun blev misinformeret og afvist af banken, da hun søgte hjælp, og blev derved afskåret fra at få sine 40.000 EUR tilbage. Som følge af tabet blev hun tvunget til at sælge sit hus med betydeligt tab.
I oktober 2019 indberettede hun kun sagen mod B til banken, mens hun via diverse internationale recovery-firmaer forsøgte at få sine penge tilbage fra A. De pågældende recovery-firmaer henviste hende imidlertid til banken, hvorfor hun i januar 2020 skrev til banken for at få den til at tage sagen.
Den omstændighed, at hun i oktober 2019 via banken alene startede indsigelsessag mod B, men ikke mod A, understøtter, at banken fejlagtigt havde oplyst til hende, at sagen mod A ikke kunne behandles af banken.
Sydbank har anført, at der var tale om autoriseret overførsel til et online investeringsselskab.
Transaktionen er ikke omfattet af betalingslovens § 112. I henhold til betalingslovens § 112 er banken som udgangspunkt forpligtet til, at erstatte kunders tab, hvis en tjenesteydelse købt på internettet, ved brug af et betalingsinstrument, ikke bliver leveret.
Ifølge forarbejderne til betalingslovens §112 er overførsler via netbank kun omfattet i det omfang, at der forud for betalingen er indgået aftale mellem betalers udbyder og betalingsmodtageren om, at brugeren hos betalingsmodtageren kan bruge sin netbank til betaling for køb af varer eller tjenester, som indgås ved brug af et fjernkommunikationsmiddel. En sådan aftale er ikke indgået.
Modtagerbanken har tilbageført kontoens indestående. Banken har ikke mulighed for at gøre yderligere i forhold til investeringsselskabet eller modtagerbanken
Det fremgår af bankens betingelser, at overførsler til udlandet er for afsenders risiko.
Banken har ikke som hævdet af klageren afvist at forsøge at tilbageføre de 40.000 EUR. Dette understøttes af bankens mails af 13. og 27. maj 2019 til klageren samt den omstændighed, at banken behandlede indsigelsen, da klageren i januar 2020 sendte de nødvendige oplysninger.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der var kunde i Sydbank, overførte i marts 2019 40.000 EUR til et udenlandsk firma, A, med henblik på investering. Klageren har oplyst, at hun efterfølgende konstaterede, at der var tale om svindel.
Ankenævnet finder, at det efter det foreliggende må lægges til grund, at de i sagen omhandlede transaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken ydede klageren forkert rådgivning om muligheden for at gøre indsigelse mod overførslen til A, eller at bankens behandling af klagerens indsigelser i øvrigt var mangelfuld.
Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre noget beløb.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.