Modregning ved indløsning af check. Bankbog, notering af transport.
| Sagsnummer: | 313 /1990 |
| Dato: | 28-12-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Hans Rex Christensen, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Modregning ved indløsning af check. Bankbog, notering af transport. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 12. april 1988 henvendte klager A sig i indklagedes Nykøbing Falster afdeling for at få udbetalt en til hans firma udstedt check på 60.000 kr. kontant. Indklagede var trassatbank ifølge checken. Den ekspederende medarbejder i afdelingen modtog checken, hvorefter beløbet indsattes på en spærret konto i klagerens navn. Klageren fik herefter udleveret den til kontoen hørende bog. Ved skrivelse af samme dag fremsendte klager A en transport til indklagedes hovedsæde, ifølge hvilken indeståendet på bankbogen transporteredes til klager B. I skrivelsen anmodedes om, at transporten efter notering returneredes, idet portofri svarkuvert var medsendt. Indklagede bestrider at have modtaget nævnte transport.
I skrivelse af 20. april 1988 meddelte indklagede klager A, at der fra den konto, hvor checken var indsat, var hævet 60.000 kr. til indfrielse af et misligholdt udlandslån på 13.111,58 kr. samt morarente 9.714,25 kr., og at det resterende beløb var anvendt til indfrielse af restance på et billån på 37.174,17 kr.
Ved skrivelse af 15. september 1988 rykkede klager B indklagede for modtagelse af den fremsendte transport i noteret stand. Indklagede bestrider at have modtaget skrivelsen.
Ved almindelig og anbefalet skrivelse af 2. august 1989 til indklagedes hovedsæde rykkede klager B påny for transporten. Ved skrivelse af 11. august 1989 meddelte indklagede klager B, at indklagede ikke havde kendskab til den omhandlede transport.
Efter at klagerne og indklagedes advokat har brevvekslet vedrørende berettigelsen af den foretagne modregning og gyldigheden af den skete transport, har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klager B 60.000 kr. med tillæg af procesrente fra tilbageholdelsestidspunktet.
Indklagede har i forhold til klager B nedlagt påstand om afvisning og i forhold til klager A principalt påstand om afvisning, subsidiært påstand om frifindelse.
Klagerne, der bestrider, at Ankenævnet ikke skulle have kompetence til at behandle klagen, har til støtte for påstanden anført, at checkbeløbet blev indsat på en spærret konto trods klager A's protest. Indklagede har således udnyttet sin position som trassatbank til at fyldestgøre en checkindehaver, der præsenterer en check til indløsning, ved modregning i indklagedes fordringer på checkindehaver. I et sådant tilfælde er betingelserne for modregning ikke opfyldt, da modregningen strider mod grundsætningen om beskyttelse af kreditors dispositionsfrihed. såfremt det lægges til grund som anført af indklagede, at indsættelsen på den spærrede konto er sket med klagerens accept, har klagerne anført, at en sådan konto må betragtes som værende øremærket, hvorfor modregning i indeståendet ikke kan finde sted.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klager B, til hvem transporten har fundet sted, ikke har et kundeforhold med indklagede, og at klager A var erhvervskunde hos indklagede, hvorfor klagen bør afvises i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at indklagede, da klager A henvendte sig i afdelingen den 12. april 1988, benyttede lejligheden til at tage en drøftelse med klager A om dennes engagement, der var sendt til inkasso. Resultatet af drøftelsen blev, at checken blev indsat på en separat konto, idet det var meningen, at klager A skulle vende tilbage med et forslag til afvikling af sin gæld. Da indklagede imidlertid ikke fik yderligere henvendelse fra denne klager, blev modregning foretaget den 20. april 1988. Den af klager A fremlagte transport er aldrig modtaget i indklagede, ligesom indklagede ikke har modtaget klager B's rykkerskrivelse af 15. september 1988. Der har således været tale om almindelig modregning af ind- og udlån. Der er først 16 måneder efter protesteret mod den foretagne modregning. på grund af den manglende indsigelse måtte indklagede anse modregningen for accepteret. Indklagede har derfor som følge af den udviste passivitet været afskåret fra gennem retsforfølgning at inddrive det misligholdte tilgodehavende, som blev dækket ved modregning.
Ankenævnets bemærkninger:
Selv om klager A havde modtaget den omhandlede check i sin erhvervsvirksomhed, findes klagen at kunne sidestilles med en klage vedrørende et privat kundeforhold, jf. § 2, stk. 2, i Ankenævnets vedtægter. Også forholdet mellem klager B og indklagede findes at være omfattet af Ankenævnets kompetence, selv om der ikke består noget egentligt kundeforhold. Indklagedes afvisningspåstande tages derfor ikke til følge.
Det må lægges til grund, at klager A ved sin henvendelse i indklagedes afdeling den 12. april 1988 anmodede om at få checkbeløbet udbetalt kontant og overgav checken til indklagedes medarbejder med henblik på dette. Indklagede har herefter ikke været berettiget til at tilegne sig checkbeløbet ved i stedet at indsætte dette på en konto i klager A's navn og derefter foretage modregning heri.
Den transport af kontoens indestående fra klager A til klager B, hvorom der til indklagede blev sendt meddelelse den 12. april 1988 og erindringsskrivelser den 15. september 1988 og 2. august 1989, er udtryk for, at klagerne ikke accepterede indklagedes modregning, og det findes i denne sammenhæng ikke at burde komme klagerne til skade, såfremt de to førstnævnte skrivelser ikke måtte være kommet frem til indklagede som hævdet af denne, jf. princippet i aftalelovens § 40. Selv om klagerne først efter nogen tids forløb har taget skridt til indgivelse af klage, findes de herefter ikke ved passivitet at have fortabt deres ret til at gøre indsigelse mod indklagedes fremgangsmåde, som Ankenævnet finder særdeles kritisabel.
Idet bemærkes r at indklagede finder at være forpligtet til at forrente checkbeløbet på 60.000 kr. med rente efter renteloven fra den 12. april 1988, til betaling sker, tages klagernes påstand herefter i det hele til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klager B betale 60.000 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 12. april 1988, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.