Spørgsmål vedrørende udbytteskat m.v.
| Sagsnummer: | 162/2004 |
| Dato: | 05-10-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karen Frøsig, Jørn Ravn, Tina Dhanda |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
Depot - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende udbytteskat m.v. |
| Indklagede: | Totalbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmål om udbytteskat m.v. i forbindelse med klagerens værdipapirdepot hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der har bopæl i Uruguay, rettede ved telefaxskrivelse af 21. august 2003 henvendelse til indklagede med henblik på etablering af et kundeforhold. Som bilag var der vedlagt et uddrag af en oversigt over klagerens daværende engagement med pengeinstituttet, P. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Inden for et års tid forventer jeg at optage bopæl i Spanien.
Det er min erfaring at det er godt at placere sine æg i flere kurve og jeg vil meget gerne se bankens forretningsbetingelser.
På bilaget ses danske aktier for ca. 785.000 kr. I US$ er der aktier for 831.000 kr., desuden har jeg et indskud på 59.500 US$. Disse poster - ca. 2 mio. kr. - kunne udgøre en begyndelse til et kundeforhold."
Ved telefaxskrivelse af 8. september 2003 meddelte indklagede, at der nu var oprettet en anfordringskonto (nr. -033) og et værdipapirdepot (nr. -394), som var "klar til brug".
På forespørgsel fra klageren meddelte indklagede ved telefaxskrivelse af 19. september 2003 bl.a. følgende:
"f.s.v. angår udbyttebeskatning, har vi konsulteret en specialist fra Lokale Pengeinstitutter, der oplyser følgende:
Udbytte er kildelandsbestemt, og skatten skal derfor betales i henhold til det pågældende lands skattelovgivning.
Vi har som depotforvalter ingen indflydelse på opkrævningen af skatten, den tilbageholdes af det udbetalende firma.
Den eneste lempelse er, at såfremt der eksisterer en dobbeltbeskatningsaftale med "kildelandet" så kan man søge om at få refunderet en del af skatten - og dette vil for Deres vedkommende så blive aktuelt, når/hvis De flytter til Spanien."
Ved telefaxskrivelse til indklagede af samme dato anførte klageren bl.a.:
"Jeg gengiver nedenfor i uddrag min fax af 18/9-03 til [P] hvor jeg anmodede om overflytning af VP-noterede papirer til indklagede. D.v.s. danske aktier anført i bilag til mit brev af 21/8-03. …
Jeg vil undlade at diskutere udbytteskat med Lokale Pengeinstitutter, men vil blot oplyse at det er meget sandsynligt at jeg anlægger sag ved pengeinstitutankenævnet mod "de store" herunder finanstilsynet. …
Efter aftalte forretningsbetingelser med [indklagede] skulle der være beskyttelse mod dobbelt ejerskab ved navnenotering og ændringsmeddelelser direkte fra VP.
Det er rigtigt at skatteministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler for opkrævning af udbytteskat hos udenlandske aktieejere bosat indenfor kildeskattelovens jurisdiktion, d.v.s. bosat i Danmark! (jf. Kildeskatteloven). Disse og yderligere spidsfindigheder vil jeg fremlægge i pengeinstitutankenævnet og mod "de andre" og jeg synes ikke vi skal diskutere den sag."
Fra P modtog indklagede klagerens samlede beholdning af såvel danske som udenlandske værdipapirer.
Ved telefaxskrivelser af 10. oktober 2003 til henholdsvis indklagede og P gjorde klageren indsigelse imod, at der var overført såvel danske som udenlandske værdipapirer, idet han alene ønskede de danske værdipapirer overført til indklagede. Klageren forlangte de udenlandske værdipapirer tilbageført til P.
Indklagede har oplyst, at P ikke ønskede at genoptage kundeforholdet.
Ifølge en oversigt pr. den 24. oktober 2003 havde værdipapirerne i depotet en samlet værdi på 5.969.492,07 kr.
Ifølge årsoversigten pr. den 30. december 2003 blev der endvidere oprettet tre valutakonti i henholdsvis EUR, USD og GBP. Værdien af depotet var 6.283.386,89 kr. Udbytteskatten blev opgjort til 383,89 kr.
Klageren fremkom med en række indsigelser vedrørende bl.a. udbytteskatten og registreringerne vedrørende depotet. Indklagede fastholdt, at kundeforholdet var håndteret korrekt.
Den 23. april 2004 blev der fra depotet hos indklagede overført 13 aktieposter (fondskoder) til klagerens pengeinstitut i Spanien. Omkostningerne herved var på i alt 6.962,32 kr.
Ved telefaxskrivelse af 11. maj 2004 fremførte klageren på ny en række indsigelser. Klageren gjorde bl.a. gældende, at indklagede ikke var bemyndiget til at administrere hans udenlandske værdipapirer, herunder at tilbageholde udbytteskat.
Af indklagedes depotbestemmelser fremgår bl.a
"Særlige regler for værdipapirer registreret i Værdipapircentralen …
Udbytte
På fjerde børsdag efter generalforsamlingen vil udbytte af aktier og investeringsforeningsandele eventuelt med fradrag af udbytteskat blive indsat på kontoen tilknyttet depotet.
Udenlandske værdipapirer registreret i Værdipapircentralen
Afkast af udenlandske værdipapirer registreret i Værdipapircentralen anvises fra Værdipapircentralen i danske kroner til [indklagedes] konti. [Indklagede] indsætter afkastet på Deres konto.
Udenlandske obligationer registreret i Værdipapircentralen kan ikke navnenoteres, uanset at obligationen i dens oprindelige form kan navnenoteres i hjemlandet. …
Regler for udenlandske værdipapirer
Opbevaring af udenlandske værdipapirer
Udenlandske værdipapirer - herunder danske papirer noteret på udenlandske børser eller registreret via udenlandske depotcentraler - opbevares hos en af vores forretningsforbindelser, hvis intet andet er aftalt. Deres værdipapirer kan opbevares i et samledepot. Værdipapirerne vil som udgangspunkt altid være opbevaret i et andet depot end [indklagedes] egne værdipapirer. I tilfælde, hvor Finanstilsynet har givet tilladelse hertil, kan Deres værdipapirer dog være opbevaret i samme depot som [indklagedes] egne værdipapirer. …
[Indklagede] er uden ansvar for tilbagesøgning af udenlandske skatter og afgifter, medmindre andet er aftalt.
Udbytte af udenlandske værdipapirer opbevaret hos [indklagedes] udenlandske forretningsforbindelse
Modtagne aktieudbytter indsættes på Deres konto, når [indklagede] har fået meddelelse om udbyttets forfald fra den udenlandske forretningsforbindelse, og beløbet er stillet til [indklagedes] disposition.
Vi er uden ansvar for tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat, medmindre andet er aftalt."
Parternes påstande.
Den 1. juni 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:
" [Indklagede] bør dømmes til:
- | at revidere kundeforholdet ved dens eksterne revisorer; |
- | at tilbagebetale opkrævet falsk skat; |
- | at tilbagebetale opkrævet gebyr for depotforvaltning. |
- | at tilbagebetale omkostningerne ved flytning til og fra [indklagede]. |
- | at betale en tort på 30.000 kr. for fremførelse over for mig af en masse vrøvl. |
- | at betale en strafrente 6,25% for de perioder hvori mine aktiver ikke var arkiveret korrekt, d.v.s. i særskilte kundearkiver for ikke danske værdipapirer." |
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har opkrævet falsk udbytteskat. Praksis er, at man for personer, som ikke bor samme sted som skatteforvalter, fører engagementerne via udlandet. Han er ikke underkastet IRS eller amerikansk lovgivning. Aktier er ikke nogen juridisk person, og USA kan ikke pålægge tredjepersoner at stjæle fra ham. Det er følger af grundloven, at man ikke kan opkræve skat uden lov.
Det er indklagede og indklagedes danske depotbank, D, der tilbageholder udbytteskatten, og ikke de selskaber, hvori han har aktier.
Indklagede har ikke kunnet/villet give en saglig betjening og bør dømmes til at fjerne sig fra administrationen af hans aktiver.
Indklagede var klar over, at han kun ønskede sine danske aktier overfør fra P. Indklagede burde have opdaget fejlen før den 10. oktober 2003. Indklagede har ikke faglig kompetence til at administrere udenlandske aktier. D er heller ikke noget godt navn. Omkostningerne ved at få fjernet de udenlandske værdipapirer fra indklagede/D til pengeinstituttet i Spanien påhviler ikke ham. Indklagede udviste utidig indblanding i hans kundeforhold med P.
Det er ikke dokumenteret, at D har holdt hans udenlandske aktier i særskilte kundearkiver adskilt fra indklagedes egne aktier. Det er således ikke muligt at konstatere, om hans udenlandske aktier indgår i indklagedes balance og dermed bliver ansvarlig kapital.
Indklagede var længe om at komme med en bekræftelse på hans valutastatus.
D tilbageholdt først 15% og senere 30% i USA-skat, men det vides ikke, om han anses for at være valutaindlænding.
Det fremgår ikke af D's udbytteafregninger, at selskaberne har oplysninger om hans skattepligt. Det må derfor antages, at indklagede er ansvarlig for at tilbagebetale den falske udbytteskat.
Indklagede oplyste først i januar 2004, at hans valutakonti ikke kunne anvendes som afkastkonti.
Han anmoder om at få beskikket en advokat med speciale i varetagelse af forbrugerinteresser, med møderet for Højesteret og med interesse i at fremlægge sager ved EU-domstolen.
Ankenævnet bør bruge Datatilsynet og ToldSkat som særligt sagkyndige i forbindelse med klagen.
Indklagede har anført, at man på baggrund af de forudgående drøftelser ikke fandt det påfaldende, at der blev overført såvel danske som udenlandske aktier fra P. Man blev først ved modtagelsen af telefaxskrivelsen den 10. oktober 2003 klar over, at overførslen af de udenlandske aktier beroede på en fejl. De udenlandske papirer blev ikke returneret, idet P ikke ønskede at genoptage kundeforholdet. Det kan ikke betegnes som "utidig indblanding", at indklagede kontaktede P med henblik på at få rettet fejlen.
Efter overførslen havde klageren uændret status som valutaindlænding med midlertidig bopæl i udlandet.
Samtlige værdipapirer blev registreret i depot -394.
Værdipapirerne er blevet opbevaret i overensstemmelse med depotbestemmelserne, som klageren har modtaget og kvitteret for.
De overførte danske og udenlandske værdipapirer er korrekt registreret som tilhørende klageren. Der er ikke tale om, at indklagede har udlånt værdipapirer til D.
Det er ikke indklagede, der tilbageholder udbytteskat for hverken danske eller udenlandske aktier, men derimod de danske og udenlandske selskaber i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder i selskabernes hjemlande.
I praksis modtager D nettoudbytte (efter udbytteskat) fra et udenlandsk pengeinstitut på foranledning af det udenlandske selskab. D videresender beløbet til indklagede, der indsætter det på kundens konto. Afregning af danske aktier sker via VP.
Udbytteskatten på amerikanske aktier opgøres i overensstemmelse med Qualified Intermediary Withholding Agreement (QIA) fra de amerikanske myndigheder (IRS). Ifølge QIA skal der beregnes udbytteskat på 30%, medmindre der foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor aktieindehaveren er skattepligtig.
Skattemyndighederne har oplyst, at klageren ikke er skattepligtig i Danmark, hvorfor udbytteskat ikke kan beregnes til 15% på grundlag af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark. Klageren er bosat i Uruguay, der ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med USA. Udbytteskat er derfor beregnet til 30% efter reglerne fra IRS.
Indklagede har ingen indflydelse på udformningen af meddelelserne fra VP vedrørende klagerens danske værdipapirer.
Overførslen til Spanien i april 2004 skete efter anmodning fra klageren. Omkostningerne er specificeret på de af D udstedte notaer, der er fremlagt under sagen.
Indklagede har ikke begået fejl i kundeforholdet med klageren. Der er derfor ikke grundlag for klagerens krav om tilbagebetaling af gebyr for depotforvaltning og omkostninger ved flytning til/fra indklagede.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke har mulighed for at beskikke en advokat for klageren.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at der som følge af fejl eller forsømmelser fra indklagedes side uberettiget er blevet opkrævet udbytteskat i forbindelse med klagerens engagement.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede før den 10. oktober 2003 burde have indset, at klageren ikke ønskede sine udenlandske værdipapirer overført fra P. Indklagede er endvidere uden ansvar for, at det ikke var muligt at foretage en tilbageførsel til P, som efter det oplyste ikke ønskede at genoptage kundeforholdet med klageren.
Det er i overensstemmelse med indklagedes depotbestemmelser, at klagerens udenlandske værdipapirer opbevares i samledepot.
Overførslen af en del af klagerens udenlandske aktier til den spanske bank skete efter anmodning fra klageren, og indklagede var berettiget til at beregne sig sædvanligt gebyr herfor.
Herefter, og da der heller ikke i øvrigt er grundlag for at fastslå, at der er begået fejl af indklagede, kan ingen af klagerens påstande tages til følge.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.