Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod krav om indfrielse af gæld i henhold til frivilligt forlig indgået i 1990.

Sagsnummer: 171/2007
Dato: 28-12-2007
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne: Inkasso - passivitet
Inkasso - hæftelse
Ledetekst: Indsigelse mod krav om indfrielse af gæld i henhold til frivilligt forlig indgået i 1990.
Indklagede: ebh | finansservice
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes krav om indfrielse af gæld i henhold til et frivilligt forlig indgået i 1990.

Sagens omstændigheder.

Den 4. december 1990 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter han erkendte at skylde stormagasinet M 5.546,27 kr. med tillæg af omkostninger på 817 kr., i alt 6.363,27 kr. Renten var 1,98 % pr. måned. Gælden skulle afvikles med en månedlig ydelse på 600 kr., første gang den 1. januar 1991. I øvrigt fremgår bl.a.:

"Indbetalinger afskrives først på omkostninger og renter."

Ifølge påtegning på det frivillige forlig blev der den 25. april 1991 foretaget en fogedforretning i retten i Tårnby, hvor klageren afgav insolvenserklæring.

Ifølge indklagedes registreringer blev der den 19. november 1991 indbetalt 1.000 kr. på gælden.

Ved transport af 26. november 2003 blev M's krav mod klageren transporteret til et aktieselskab, D, ejet af indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut.

Ved skrivelse af 4. april 2007 anmodede indklagede klageren om at betale gælden, som blev opgjort til 12.952,47 kr.

Den 11. juni 2007 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Indklagede har under sagen nedsat kravet til 8.442,36 kr., svarende til 5.546,27 kr. med tillæg af procesrente i 5 år, 2.079,09 kr., og omkostninger, 817 kr.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal frafalde kravet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke vedkender sig gælden.

Han mener, at gælden er betalt, hvilket understøttes af, at han ikke har modtaget oplysninger om gælden i 16 år. Som alle andre gemmer han ikke bilag, der er mere end fem år gamle.

Kravet er uacceptabelt og bør frafaldes.

Indklagede har anført, at gælden i henhold til det frivillige forlig fortsat består, idet der hverken er indtrådt indfrielse, passivitet eller forældelse.

Klageren har ikke fremlagt bevis i form af kvittering eller lignende for, at gælden er betalt.

Indbetalingen på 1.000 kr. den 19. november 1991 blev anvendt til afskrivning på forfaldne renter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Et medlem - Niels Bolt Jørgensen, der i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer - udtaler:

Ankenævnet behandler klager, der udspringer af et kundeforhold mellem klageren og et pengeinstitut.

Denne klage drejer sig om gæld hidrørende fra køb i et stormagasin. Uanset at fordringen senere er overdraget til et inkassofirma, der ejes af et pengeinstitut, finder jeg, at det falder uden for Ankenævnets kompetence at behandle en sådan klage. Jeg stemmer således for, at sagen afvises.

Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Carsten Holdum og Jørn Ravn - udtaler:

Den fordring, som denne sag vedrører, gøres gældende mod klageren af et datterselskab af et pengeinstitut, og vi finder derfor, at Ankenævnet har kompetence til at behandle klagen, jf. § 2, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Gælden i henhold til det frivillige forlig af 4. december 1990 er undergivet den 20-årige forældelse i Danske Lov 5-14-4 og er således ikke forældet.

Det findes ikke godtgjort, at klageren har indfriet gælden.

Sammenholdt med forældelsesreglerne kan den forløbne tid ikke i sig selv begrunde, at kravet skulle være fortabt ved passivitet. Vi finder endvidere ikke, at klageren er blevet bibragt en forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende.

Renter af hovedstolen på 5.546,27 kr. er omfattet af den 5-årige forældelse i medfør af forældelsesloven af 1908. Indklagede har opgjort sit rentekrav til renter i fem år af 5.546,27 kr., og rentekravet er derfor ikke forældet.

Det lægges som anført af indklagede til grund, at indbetalingen på 1.000 kr. den 19. november 1991 blev anvendt til afskrivning på forfaldne renter.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelse af kravet.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.