Valutaterminsforretninger, tab, rådgivning.
| Sagsnummer: | 105/1993 |
| Dato: | 27-10-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Gert Bo Gram, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - rådgivning
|
| Ledetekst: | Valutaterminsforretninger, tab, rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 7. marts 1989 fik klageren af indklagede bevilget en ramme for valutaterminsforretninger på 1.500.000 kr. med et maksimum på kursdifference på 75.000 kr. Klageren foretog herefter løbende valutaspekulationsforretninger, som ifølge indklagede frem til maj 1992 gav et samlet positivt nettoafkast på ca. 65.000 kr. Den 15. juni 1992 lukkedes en USD/DM forretning med et tab på 65.093,24 kr., og en CHF/ESP forretning omlagdes til en DEM/ESP forretning med et tab på 23.000 kr., der blev videreført i den nye forretning.
Den 17. juni 1992 forhøjedes klagerens ramme for valutaterminsforretninger til 2 mio. kr. med et maksimum for kursdifferencerisiko på 100.000 kr. Det var endvidere i denne rammeaftale anført:
"Jeg er opmærksom på de meget betydelige risici i form af tab, som valutaterminsforretninger kan medføre, og at min tabsrisiko ikke er begrænset til det anførte maksimum for kursdifferencerisiko.
...
Indgåelse/forlængelse/lukning af valutaterminsforretninger sker i øvrigt for min regning og risiko i enhver henseende."
Klageren indgik herefter en række valutaterminsforretninger i DEM/ITL, DEM/ESB og BEF/SEK, som inklusive de i maj og juni indgåede forretninger den 22. december 1992 blev afregnet med at samlet tab på 280.417 kr. Tabet blev inddækket ved salg af klagerens værdipapirdepot på 181.692,52 kr. samt en kontant indbetaling af 70.406,47 kr. Det resterende beløb på 28.018,21 kr. blev bevilget som overtræk.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hans tab som følge af indklagedes mangelfulde rådgivning. Klageren har opgjort tabet til 252.768,75 kr. samt renter og gebyrer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han løbende over for sin investeringsrådgiver indskærpede at føre en forsigtig investeringsstrategi. Til trods herfor anbefalede rådgiveren indgåelse af terminsforretninger i valutaer, som af såvel indklagede som andre pengeinstitutter generelt blev frarådet på de daværende tidspunkter. Rådgiveren burde derfor allerede på tidspunktet, hvor rådgivningen af klageren fandt sted, have været klar over, at de anbefalede valutaterminsforretninger var behæftet med meget store risici, hvilket var i strid med klagerens instruks. Udvidelsen af klagerens valutaterminsramme i juni 1992 skete på rådgiverens anbefaling. Klageren indgik efterfølgende forretninger i lire, pesetas og svenske kroner. Klageren henledte rådgiverens opmærksomhed på risikoen for en svensk devaluering, ligesom klageren foreslog, at man afventede den franske Maastricht-afstemning før indgåelse af nye forretninger, hvilket rådgiveren afviste.
Indklagede har anført, at der den 29. oktober 1992 blev afholdt et møde i afdelingen med klageren om det på daværende tidspunkt opståede tab på 208.000 kr. Det fremgår af et internt mødereferat, at "kunden har efter moden overvejelse besluttet, at han vil fortsætte med forretningerne", samt at "kunden er 100% klar over, at der fortsat eksisterer en risiko for store tab". Klageren har været særdeles aktiv i forbindelse med de foretagne terminsforretninger og har hyppigt rettet telefonisk henvendelse til afdelingen herom. Klageren har ved sin underskrift på rammeforhøjelsen den 17. juli 1992 bekræftet at være opmærksom på de meget betydelige risici. Klageren har været fuldt vidende om disse risici, som er fremhævet i de nævnte dokumenter, og som blev understreget ved mødet hos indklagede den 29. oktober 1992. Klageren valgte på trods af konstaterede tab at fortsætte med forretningerne, men kunne på et hvilket som helst tidspunkt have forlangt forretningerne lukket eller omlagt, såfremt han ønskede dette.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren vedrørende dennes valutaterminsforretninger. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at de afgivne råd byggede på forventninger, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte træffe de endelige beslutninger og bære risikoen for disse.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.