Alskyldserklæring.
| Sagsnummer: | 44/1990 |
| Dato: | 17-04-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Alskyldserklæring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I sommeren 1988 rettede klagerens datter og dennes samlever henvendelse til indklagedes Algade afdeling i Roskilde med henblik på finansiering af køb af klagerens andelsbolig for 108.163 kr. samt overtagelse af deres respektive mellemværender med andre pengeinstitutter. I august 1988 ydede afdelingen datteren og dennes s am lever et andelsboliglån på 70.500 kr. og et privatlån på 102.000 kr. Ved underskrift af særskilt kautionserklæring påtog klageren sig den 16. august 1988 selvskyldnerkaution for enhver forpligtelse, som debitorerne "..... har eller måtte få max. 100.000 kr." Derudover blev andelsbeviset deponeret i afdelingen.
I november 1989 afhændede datteren og samleveren andelsboligen. I forbindelse hermed. modtog afdelingen den 28. december 1989 91.835,74 kr., svarende til provenuet ved salget. Dette blev anvendt til indfrielse af andelsboliglånet med 65.370,64 kr. og ekstraordinær nedbringelse af det almindelige lån med 27.753,44 kr.
Begge lån var på dette tidspunkt misligholdt, hvorfor der blev foretaget modregning i øvrige konti tilhørende debitorerne med 1.288,34 kr.
Ved skrivelse af 5. januar 1990 blev lånet opsagt til fuld indfrielse pr. 12. januar 1990, og ved skrivelse af 15. januar 1990 blev kautionsforpligtelsen gjort gældende overfor klageren, idet indklagede anmodede klageren om senest den 22. januar 1990 at indbetale fordringens restgæld 68.944,90 kr. samt renter til indfrielsesdagen.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hans kautionsforpligtelse er bortfaldet i forbindelse med salg af andelsboligen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i forbindelse med oprettelsen af kautionserklæringen den 16. august 1989 aftalte med afdelingen, at hans kautionsforpligtelse alene vedrørte andelsboliglånet, således at hans kautionsforpligtelse ville ophøre ved et eventuelt salg af boligen og efterfølgende indfrielse af boliglånet. Da han var vidende om, at boligen ved salg mindst ville indbringe 100.000 kr., og da andelsbeviset var deponeret i pengeinstituttet, mente han sig således sikret mod, at kautionsforpligtelsen ville blive gjort gældende overfor ham.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at den pågældende medarbejder, der behandlede sagen, oplyser, at det på intet tidspunkt var på tale, at klagerens kautionstilsagn skulle være subsidiært i forhold til det provenu, salget af andelsbeviset senere måtte indbringe. Medarbejderen oplyser derimod, at kautionserklæringen blev returneret uden påtegning herom og uden følgeskrivelse, og at klageren på dette tidspunkt ikke kom til stede eller telefonisk kontaktede afdelingen.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter indholdet af den af klageren underskrevne kautionserklæring, findes denne ikke begrænset til alene at angå kaution for an delsboliglånet. Herefter, og da der ikke i øvrigt findes grundlag for at frigøre klageren for kautionshæftelsen,
Den indgivne klage tages ikke til følge.