Afgørelse

Krav begrundet i manglende omlægning af fast forrentet realkreditlån til rentetilpasningslån.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav begrundet i Nordea Banks manglende omlægning af to fastforrentede realkreditlån til rentetilpasningslån.

Sagens omstændigheder.

I 2006 – 2008 opførte klageren og dennes hustru, H, en fast ejendom. Byggeriet blev finansieret af Nordea Bank, hvor klageren og H var kunder .

Den endelige finansiering af ejendommen bestod af to fastforrentede 5% lån i Nordea Kredit med hovedstol på henholdsvis 2.403.000 kr. og 271.000 kr. samt et Nordea Prioritetslån med en hovedstol på 708.100 kr. Lånene i Nordea Kredit blev ydet med afdragsfrihed i 10 år.

I foråret 2009 afslog banken en anmodning fra klageren og H om en omlægning af realkreditlånene til kort variabel rente (rentetilpasningslån). Som betingelse for en omlægning krævede banken, at ejendommen blev sat til salg.

Klageren og H satte ejendommen til salg i december 2009.

Banken indhentede herefter et tilbud på omlægning af realkreditlånene. Dokumenterne til brug for omlægningen blev underskrevet af klageren og H i januar 2010.

Omprioriteringen blev ikke gennemført.

Parternes påstande.

Den 9. februar 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale en erstatning, hvorved han og H stilles som om realkreditlånene var blevet omlagt til rentetilpasningslån i april 2009, subsidiært i december 2009.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken i byggeperioden ikke stillede spørgsmålstegn ved deres forbrug og økonomi men bevilgede yderligere lån og forhøjelse af lån. Banken burde have sagt stop, hvis økonomien ikke hang sammen.

Realkreditlånene burde fra begyndelsen have været optaget som rentetilpasningslån i stedet for fastforrentede lån. Lånehjemtagelserne trak ud, og lånene blev derfor ikke hjemtaget på et gunstigt tidspunkt.

Banken burde have medvirket til en omlægning af realkreditlånene i april 2009, hvorved de kunne have opnået en betydelig rentebesparelse.

Realkreditlånene kunne på daværende omlægges til en rentesats på 2,2%.

Rentebesparelsen ville have lettet deres situation.

Omlægningen burde i hvert fald have været gennemført i december 2009, hvor de satte ejendommen til salg. Ifølge den ekspederende medarbejder kunne omlægningen gennemføres på et par dage. Den faktiske ekspeditionstid blev på tre uger.

Nordea Bank Danmark har anført, at man ikke har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren og H. Banken var ikke forpligtet til at medvirke til en omprioritering af ejendommen.

I 2006, hvor banken bevilgede klageren og H en låneramme på ca. 2,9 mio. kr. til byggeriet, blev parrets rådighedsbeløb beregnet til ca. 16.000 kr. Ved byggeriets afslutning var rådighedsbeløbet 10.700 kr. til en familie med to børn.

Omkostningerne til byggeriet løb løbsk på grund af parrets ønsker til ejendommens størrelse og kvalitet. Klageren og H havde desuden et relativt stort privatforbrug. Det betød, at økonomien ikke hang sammen, selv med den rentelettelse som et variabel forrentet lån kunne give på kort sigt. Det var derfor nødvendigt at kræve huset solgt.

Ved salg af ejendommen måtte der påregnes en liggetid på ca. et år. Bankens tilsagn om at omlægge lånene som led i en salgsproces skulle således ses som et ønske om at nedbringe ægtefællernes tab i salgsperioden.

På grund af restance på de eksisterende realkreditlån var det ikke muligt at gennemføre omlægningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Nordea Bank var ikke forpligtet til at medvirke til en omprioritering af klagerens og H’s faste ejendom.

Der er ikke i øvrigt godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Nordea Bank har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.