Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning om køb af investeringsbeviser.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod Spar Nord Banks rådgivning om køb af investeringsbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klageren rettede i maj måned 2006 henvendelse til Spar Nord Banks Århus afdeling med henblik på etablering af et kundeforhold.

På et møde den 26. maj 2006 blev overførslen af klagerens konti fra et andet pengeinstitut drøftet.

Klageren har anført, at hun på mødet samtidig ønskede at høre om investering i værdipapirer. Hun var blevet anbefalet investeringsforeningen Sparinvest af sin datters kommende far. Spar Nord Bank har anført, at klageren gav udtryk for ønske om køb af Sparinvest Provinsbanker, som hun var blevet anbefalet af et familiemedlem.

Den 29. maj 2006 afregnede Spar Nord Bank klagerens køb af 158 investeringsbeviser i Sparinvest Provinsbanker til kurs 949,5 svarende til et afregningsbeløb på 150.406 kr. Banken afregnede samtidig klagerens køb af for ca. 30.000 kr. aktier i Topdanmark og for ca. 2.000 kr. aktier i Spar Nord Bank.

Som følge af, at kundeforholdet endnu ikke var overført til Spar Nord Bank fra klagerens tidligere pengeinstitut, blev det samlede afregningsbeløb for værdipapirerne trukket i mellemregning på klagerens hidtidige pengeinstitut.

Af en investeringsaftale udfærdiget af Spar Nord Bank den 28. juni 2006 fremgår, at klagerens risikovillighed var registreret som høj. Aftalen er ikke underskrevet. Klageren har anført, at hun først blev bekendt med aftalen i september 2008.

Den 6. oktober 2008 afregnede Spar Nord Bank klagerens salg af 158 investeringsbeviser i Sparinvest EU Finansaktier (tidligere Sparinvest Provinsbanker) til kurs 440. Afregningsbeløbet var 69.450,48 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 5. marts 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank tilpligtes at betale erstatning.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at ved mødet den 26. maj 2006 fik hun ikke rådgivning eller vejledning om køb af værdipapirer.

Ved mødet var hun bekendt med, at det var godt at investere i investeringsforeninger, da risikoen var spredt og lav.

Hun gav udtryk for, at hun var meget lidt risikovillig, og at hun ikke tidligere havde investeret i aktier.

De papirer, som hun besluttede sig for at købe, lå ifølge bankens medarbejder i den lave ende af mellemrisikogruppen.

Hun fik ikke forklaret, hvilke selskaber den pågældende investeringsforening investerede i eller i hvilken branche. Hun blev opfordret til at købe samme dag for at få en god pris, inden børsen lukkede. Det var ikke noget problem, at hendes konto endnu ikke var overført fra den tidligere bank.

Hun havde det ikke godt med at tage beslutningen så hurtigt. Hun stolede på bankens medarbejder.

Først i forbindelse med de generelle aktiefald i 2008 blev hun opmærksom på, at hendes investering var faldet til det halve. Hun så herefter ikke anden udvej end at sælge til en meget dårlig kurs.

Hun finder, at banken bør tage halvdelen af tabet.

Spar Nord Bank har anført, at klageren henvendte sig i bankens afdeling for at købe bestemte investeringsbeviser og dernæst for at blive kunde.

Ved mødet den 26. maj 2006 ønskede klageren at købe investeringsbeviserne i Sparinvest Provinsbanker, som hun var blevet anbefalet af et familiemedlem.

Klageren og bankens medarbejder var inde på Sparinvests hjemmeside, hvoraf fremgik, at den pågældende investeringsforeningsafdeling var karakteriseret som mellemrisiko. Medarbejderen diskuterede risikovillighed og tidshorisont med klageren.

Banken oplyste klageren om sammensætningen af investeringsforeningen og risikoen ved at vælge en bestemt branche. Banken foreslog også køb af Bankinvest investeringsbeviser, hvilket klageren ikke ønskede, da hun ville følge anbefalingen fra familiemedlemmet.

Klageren måtte indse, at hun ved at træffe beslutningen om købet og det senere salg af investeringsbeviserne selv bar risikoen for investeringen. Hun blev ikke tilsikret en risikofri investering eller et bestemt afkast.

Banken har ikke begået fejl i forbindelse med klagerens investering.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ikke godtgjort, at Spar Nord Banks medarbejder i forbindelse med klagerens beslutning om køb af investeringsbeviser i Sparinvest Danske Provinsbanker begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren. Herved bemærkes, at klageren måtte indse, at hun ved at foretage den omhandlede investering selv måtte bære risikoen for den fremtidige kursudvikling.

Klagen tages ikke til følge.