Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Investeringsrådgivning m.m. Erstatning.

Sagsnummer: 249 /1988
Dato: 12-04-1989
Ankenævn: Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Rådgivning - investering
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst: Investeringsrådgivning m.m. Erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I maj 1985 etablerede klageren et kundeforhold med indklagedes Vodskov afdeling. Kundeforholdet omfattede navnlig klagerens køb og salg af værdipapirer, som til dels skete for midler, som klageren lånte af afdelingen.

I slutningen af 1985 blev det i afdelingen beroende sikkerhedsdepot, der bestod i aktier, overført til et vekselererfirma, idet klageren ønskede, at hans køb og salg af værdipapirer for fremtiden skulle ske direkte gennem dette. Det vekselererfirma, som depotet blev overført til, var et, som afdelingen havde givet klageren oplysning om.

I løbet af 1986 blev klagerens engagement med indklagede udvidet betydeligt i anledning af klagerens udvidelse af sine investeringer. Indklagedes sikkerhed for engagementet bestod af et ejerpantebrev med pant i klagerens villa og sommerhus samt håndpant i de aktier, som blev købt for de lånte midler.

Efter at engagement navnlig i efteråret 1986 var blevet væsentligt udvidet, udgjorde dette i begyndelsen af 1987 i alt ca. 2 mio. kr. På dette tidspunkt bestod indklagedes sikkerhed dels af pantebreve i klagerens faste ejendomme til en værdi af ca. 396.000 kr., dels af værdien til de af indklagede håndpantsatte aktier.

Med valør den 31. december 1987 optog klageren et finanslån i Dmark med en modværdi på ca. 1,35 mio. kr. danske kr., hvilket beløb blev benyttet til nedbringelse af klagerens engagement. Finanslånet blev den 30. juni 1988 omlagt til et tilsvarende lån i hollandske gylden.

Ved skrivelse af 8. september 1988 meddelte indklagede klageren, at engagementet, der pr. dato udgjorde ca. 1.350.000 kr., kunne indfries ved kontant indbetaling af ca. 1.200.000 kr. Indbetalingen skulle ske inden 1. oktober 1988, hvilken frist dog efterfølgende blev udsat til 15. oktober 1988. Det anførtes i skrivelsen, at dette tilbud medførte, at indklagede alene ville få dækket halvdelen af sit udækkede tilgodehavende. Ved skrivelse af 24. november 1988 meddelte indklagede, efter at der havde været ført forgæves forhandlinger mellem parterne, at man samtidig havde overgivet engagementet til inkasso.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om ikke at hæfte for sit engagement med indklagede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at indklagedes anvisning til ham af det vekselererfirma i København, gennem hvilket han foretog sine investeringer, i sig selv har været uforsvarlig, hvilket den efterfølgende udvikling har vist. Hertil kommer, at indklagede ved sin "helt uduelige rådgivning" har ladet klagerens engagement vokse sig uforholdsmæssig stort.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at man, da klageren oplyste, at han fremtidig agtede at lade sine aktieinvesteringer foregå direkte gennem et vekselererfirma, blot opgav ham navnet på det firma, som indklagede selv benyttede. Indklagede har naturligvis ikke nogen hæftelse for de muligt ansvarspådragende dispositioner, som dette vekselererfirma måtte have foretaget. Indklagede har ikke rådgivet klageren med hensyn til investeringsstrategi eller omfang af de af ham foretagne investeringer, men har alene efter almindelige bankmæssige principper vurderet klagerens låneansøgninger.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes ikke godtgjort, at indklagedes medarbejdere ved deres rådgivning af klageren eller på anden måde har begået fejl, der kan pådrage indklagede erstatningsansvar.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.