Deling af budgetkonto m.m. i forbindelse med bodeling.
| Sagsnummer: | 428/1997 |
| Dato: | 06-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Budgetkonto - bodeling/samlivsophævelse
|
| Ledetekst: | Deling af budgetkonto m.m. i forbindelse med bodeling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I september 1996 underskrev klageren og dennes daværende ægtefælle pantsætningsdokument, hvorefter et ejerpantebrev og en ophørende livsforsikring var pantsat til sikkerhed for opfyldelse af, hvad parret til enhver tid af hvilken som helst årsag blev indklagede skyldig.
Primo juni 1997 blev maksimum på klagerens og ægtefællens kassekredit (-690) i indklagedes Store Heddinge afdeling forhøjet med 25.000 kr. til 35.000 kr. Ultimo juni 1997 blev maksimum forhøjet yderligere til 55.000 kr. Forhøjelserne skete i forbindelse med parrets salg af deres hidtidige fælles ejendom og overtagelse af et midlertidigt lejemål. Ejendommen var solgt med overtagelse 1. juli 1997.
Den 9. juli 1997 deponerede køber 95.680 kr. hos indklagede til indfrielse af et i forbindelse med handlen forudsat sælgerpantebrev.
Den 6. august 1997 oplyste klageren og ægtefællen på et møde i afdelingen, at de skulle skilles. Ægtefællen fik ved samme lejlighed oprettet ny lønkonto. Indklagede har oplyst, at betalinger ifølge betalingsservice tilknyttet en fælles budgetkonto (-475) ikke skulle ændres, og at den fælles kassekredit (-690) blev opretholdt. Klageren anvendte kassekreditten som lønkonto og havde dankort tilknyttet.
Den 1. august 1997 indbetalte den ved salget af fællesejendommen medvirkende ejendomsmægler 123.000 kr. til indklagede. Beløbet blev indsat på den fælles budgetkonto (-475), fra hvilken det samme dag overførtes til tre fælles udlån, hvorved de to, (-222) og (-139), blev indfriet, medens lån -396 nedbragtes til ca. 9.800 kr.
Den 30. september 1997 afholdtes møde hos indklagede. Indklagede har oplyst, at ejendomshandlen var på plads, således at deponeringskontoen kunne frigives. Af det herfra frigivne beløb modtog mægleren ca. 37.000 kr., ca. 9.000 kr. blev anvendt til indfrielse af lån -396, medens ca. 49.000 kr. blev overført til konto -690. Klageren fik bevilget et lån, hvis provenu på 35.000 kr. ligeledes indgik på konto -690. Efter en række andre ekspeditioner samme dag var saldoen på denne konto 8.006,62 kr. (positiv). Samme dag blev der for klageren oprettet en budgetkonto (-181). Samtidig overgik den fælles budgetkonto (-475) til ægtefællen.
Ved skrivelser af 4., 13. og 26. oktober 1997 til indklagede stillede klageren en række spørgsmål om betalinger fra konto -690 og konto -475, idet hun samtidig gav udtryk for undren over saldoen på konto -690.
Ved skrivelse af 10. november 1997 til klageren oplyste indklagede, hvorledes der var forholdt med deponeringsbeløbet på 95.680 kr. og det fra mægleren indbetalte beløb på 123.000 kr.
Den 26. november 1997 indgav klageren klage til Ankenævnet, idet hun anførte, at hun bl.a. ønskede en forklaring på, hvad hendes penge var brugt til, herunder en tilbageførsel af beløb, som bankrådgiveren havde trukket fra hendes konto til udgifter, som ikke var hendes. Klageren ønskede desuden den håndpantsatte livsforsikringspolice udleveret. Yderligere krævede hun godtgørelse for den tid og ulejlighed, som indklagedes ukorrekte behandling havde forårsaget.
Ved skrivelse af 14. december 1997 til indklagede anmodede klageren om oplysning om baggrunden for, at der fra konto -690 var betalt husleje, uagtet der i månederne oktober, november og december var overført 5.040 kr. fra samme konto til hendes budgetkonto (-181), hvorfra faste udgifter skulle betales.
Ved skrivelser af 15. og 20. s.m. fremkom klageren med yderligere spørgsmål.
Ved skrivelse af 22. december 1997 til klageren oplyste indklagede, at man til konto -690 havde tilbageført de to seneste overførsler til konto -181, i alt 10.080 kr.; saldoen på konto -690 var herefter 9.497,02 kr. (negativ). Med skrivelsen fulgte en oversigt over de seneste bevægelser på konto -690.
Ved skrivelse af 8. januar 1998 meddelte indklagede, at konto -690 var i overtræk med 11.401,52 kr., som klageren blev anmodet om at betale senest den 19. s.m. Indklagede oplyste, at så længe der ikke var dækning på konto -690, kunne der ikke overføres beløb til budgetkontoen (-181) eller foretages huslejebetaling. Huslejebetalingen for januar måned var afvist.
Ved skrivelse af 14. januar 1998 har indklagede nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge.
Klageren har anført, at hendes tidligere ægtefælle fik en ny lønkonto fra ultimo august, hvorpå hans løn indgik, men indklagede fortsatte med at hæve hans udgifter og fællesudgifter på hendes konto. Dette medførte en økonomisk kaotisk situation for hende, og indklagede har ikke kunnet redegøre herfor. Indklagede bør tilbageføre beløb, der er trukket på hendes konto til udgifter, der ikke er hendes. Indklagede bør desuden betale erstatning for den tid og ulejlighed, som indklagedes behandling af sagen har forårsaget.
Indklagede har anført, at man har forsøgt at forklare klageren baggrunden for udviklingen i saldiene på diverse konti, efter at klageren og hendes ægtefælle ophævede samlivet i august 1997. Det er ikke indklagedes opgave at finde ud af, hvem af ægtefællerne der har brugt hvad, og hvem af dem der skal betale herfor. Dette må parterne selv finde en løsning på, eventuelt ved advokathjælp. Livsforsikringspolicen er ikke udleveret, idet den ligger til sikkerhed for opfyldelse af, hvad klageren til enhver tid og af hvilken som helst årsag bliver indklagede skyldig. For så vidt angår overførsel af 11.400 kr. til konto -475 ultimo september 1997 bemærkes, at der skete tilbageførsel samme dag, men kun med 9.456,51 kr. efter aftale med klageren på mødet samme dag, idet restbeløbet på konto -475 i så fald lige ville kunne dække husleje for oktober måned. Huslejebetalingen var sidste fælles betaling.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at indklagede bør betale klageren noget beløb. For så vidt angår klagerens anmodning om udlevering af livsforsikringspolicen bemærkes, at denne ifølge den af klageren underskrevne håndpantsætningserklæring fra september 1996 ligger til sikkerhed for, hvad klageren til enhver tid måtte blive indklagede skyldig.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.