Opsigelse af eksisterende lån før indhentelse af lånetilbud. Rådgivning om mulighed for kurssikring.
| Sagsnummer: | 563 /1994 |
| Dato: | 17-05-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Opsigelse af eksisterende lån før indhentelse af lånetilbud. Rådgivning om mulighed for kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Under et møde hos indklagede i januar 1994 blev det aftalt, at indklagede skulle udarbejde konsekvensberegninger for omlægning af lån i klagernes ejendom.
Indklagede fremsendte konsekvensberegninger af 16. februar 1994 vedrørende omlægning af et eksisterende mixlån i Realkredit Danmark med restgæld på 571.756 kr. og restløbetid på 27 år til henholdsvis et 30-årigt kontantannuitetslån og et 25-årigt kontantmixlån på 580.128 kr. baseret på 6% obligationer i Danske Kredit.
På et møde hos indklagede i midten af marts 1994 blev konsekvensberegningerne drøftet, og det blev samtidig aftalt, at Danske Kredit skulle foretage en besigtigelse af ejendommen, med henblik på afgivelse af lånetilbud til indfrielse af mere end det ene eksisterende lån. Besigtigelsen fandt sted den 25. marts 1994.
Ved telefonisk henvendelse til en af klagerne den 28. marts 1994 meddelte indklagede, at besigtigelsen af ejendommen ikke gav anledning til problemer. Indklagede forespurgte herefter klageren, "om sagen skulle fortsætte", hvilket klageren svarede ja til.
Den 7. april 1994 opsagde indklagede to eksisterende lån i Realkredit Danmark.
Ved klagernes efterfølgende telefoniske henvendelse oplyste indklagedes medarbejder, at de to RD-lån var opsagt. Da klagerne stod uforstående heroverfor, blev det samtidig oplyst, at der var mulighed for at tilbagekalde opsigelserne, såfremt klagerne ville betale omkostningerne herved, og at en omprioritering fortsat ville være gunstig. Klagerne undlod at tilbagekalde opsigelserne.
Indklagede indhentede herefter endeligt lånetilbud af 6. maj 1994 i Danske Kredit på et 30 årigt kontantannuitetslån på 621.842 kr. til indfrielse af to RD-lån med samlet restgæld på ca. 610.000 kr. Af konsekvensberegningerne, der var vedlagt lånetilbuddet, fremgår bl.a., at der ved omlægningen ville opnås en reduktion i ydelsen, og at nettonutidsværdien af indfriede og nye prioriteter var henholdsvis 624.325 kr. og 612.991 kr.
Den 11. maj 1994 modtog klagerne meddelelse om, at lånetilbuddet var modtaget i afdelingen. På grund af klagernes afrejse på ferie den følgende dag blev der aftalt møde den 25. maj 1994. Indklagede gjorde opmærksom på, at klagerne herved påtog sig en kursrisiko. Til mødet udarbejdede indklagede en aktuel konsekvensberegning, der viste, at omlægningen fortsat ville medføre en reduktion i ydelsen, og at nettonutidsværdien af indfriede og nye prioriteter var henholdsvis 603.399 kr. og 612.991 kr. På mødet drøftedes omprioriteringssagens gennemførelse og muligheden for at foretage kurssikring.
Omprioriteringslånet blev hjemtaget den 15. juni 1994 på basis af kursen den 1. juni 1994, og RD-lånene blev indfriet til termin den 30. juni 1994.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede tog initiativ til omprioriteringen. På mødet i midten af marts 1994 besluttede de at ofre 500 kr. på en besigtigelse af ejendommen med henblik på opnåelse af lånetilbud til indfrielse af begge eksisterende realkreditlån. De blev ikke orienteret om begrebet kurssikring. Under telefonsamtalen den 28. marts 1994, hvor det blev besluttet, at sagen skulle fortsættes, var det deres klare opfattelse, at indklagede skulle indhente lånetilbud og accept på rykning fra en efterstående panthaver. Der blev ikke givet accept af opsigelse af de eksisterende lån. I den efterfølgende periode oplyste dagspressen, at fordelen ved låneomlægning udviklede sig ugunstigt, hvorfor de tog kontakt til indklagede for at høre om omlægning stadig var relevant i deres tilfælde. De blev forundret over oplysningen om, at de eksisterende lån var opsagt. Da indklagede imidlertid oplyste, at låneomlægning fortsat var rentabelt for dem, og at tilbagekaldelse af opsigelsen fordrede en indbetaling på ca. 3.000 kr. til dækning af omkostninger, besluttede de ikke at trække opsigelsen tilbage. Lånetilbuddet af 6. maj 1994, var ikke vedlagt indklagedes mødeindkaldelse, som de modtog den 11. maj 1994. Blandt andet på grund af deres ferie kunne der ikke afholdes møde før den 25. maj 1994. Først på dette møde blev de orienteret om begrebet kurssikring. De ønskede at stoppe omlægningen, hvorfor de den 1. juni 1994 besluttede at foretage belåning til aktuel kurs. Lånet blev hjemtaget den 15. juni 1994 til trods for, at de oprindelige lån var opsagt til 30. juni 1994 med deraf følgende dobbelt husleje i perioden. Indklagede har handlet ansvarspådragende ved at opsige de eksisterende lån uden deres tydelige accept og medvirken og uden forudgående indhentelse af lånetilbud, ligesom indklagede har undladt at orientere om mulighederne for kurssikring, hvorved de kunne have undgået, at låneomlægningen blev urentabel for dem. De har ved vurderingen af låneomlægningen lagt vægt på nettonutidsværdien, idet de ikke havde behov for en ydelsesnedsættelse. Indklagede bør betale en erstatning som kompensation for de omkostninger og forringede belåningsvilkår, der er påført dem.
Indklagede har anført, at den ekspederende medarbejder er af den opfattelse, at klagerne i overensstemmelse med indklagedes instruks er blevet rådgivet om muligheden for kurssikring. På baggrund af klagernes meddelelse om at fortsætte sagen blev de eksisterende lån opsagt med henblik på at spare udgifter for klagerne. Under den efterfølgende telefonsamtale havde klagerne mulighed for at trække opsigelsen tilbage. På baggrund af oplysningen om, at det fortsat var hensigtsmæssigt at gennemføre omprioriteringen, valgte klagerne at fortsætte denne. Det beklages, at medarbejderen gav udtryk for, at klagerne skulle bære omkostningerne ved en eventuel tilbagekaldelse af opsigelsen, idet de tilsyneladende ikke havde forstået, at opsigelse af de eksisterende lån var en konsekvens af, at "sagen skulle fortsætte". Efter fremkomsten af lånetilbuddet blev afholdelse af møde udskudt på grund af klagernes ferie, og klagerne blev oplyst om, at det var for egen risiko at vente til efter ferien med at indgå en aftale. Efter klagernes hjemkomst fra ferie den 25. maj 1994 var det ikke længere muligt at sikre, at omlægningen i enhver henseende var hensigtsmæssig. Nettonutidsværdien af det nye lån den 25. maj 1994 var højere end nettonutidsværdien af de oprindelige lån. Klagerne ville imidlertid opnå en umiddelbar likviditetslettelse i form af reduktion i ydelsen, omend løbetiden ville blive forlænget i forhold til de eksisterende lån. På mødet den 25. maj 1994 tilkendegav indklagedes medarbejder, at der var en risiko ved fortsat at undlade at kurssikre.
Ankenævnets bemærkninger:
Som erkendt af indklagede burde indklagede have sikret sig, at klagerne havde forstået, at indklagede med "at gå videre med sagen" mente, at man ville opsige lånene. Som ligeledes erkendt af indklagede, var det uheldigt, at indklagede på denne baggrund meddelte klagerne, at de ville blive afkrævet omkostningerne i forbindelse med en eventuel tilbagekaldelse af opsigelserne. Ankenævnet finder, at klagernes beslutning om at videreføre omprioriteringen navnlig må ses i lyset heraf. Ankenævnet finder videre, at indklagede herefter havde en ganske særlig anledning til at sikre sig, at klagerne var bekendt med mulighederne for gennem kurssikring at fastholde den økonomiske fordel ved omprioriteringen. Som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet, findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at dette var tilfældet. Ankenævnet finder herefter, at indklagede bør betale klagerne en erstatning, der skal beregnes således, at klagerne stilles, som om der var foretaget kurssikring af lånene den 10. maj 1994, da lånetilbuddet blev modtaget af indklagede, og således at lånet var udbetalt den 30. juni 1994.
Som følge af det anførte