Den 18. juli 1986 indgik klageren og indklagede en aftale om porteføljepleje. Ifølge aftalens ordlyd var de overordnede investeringsforudsætninger:
"skatteindlænding
danske aktier 0-100%
udenlandske aktier 0-100%"
Det fremgår endvidere af aftalen, at indklagede er berettiget til efter indklagedes frie valg at placere indskuddet i markedet i overenstemmelse med de overordnede investringsforudsætninger, samt at indklagede løbende forsyner klageren med udskrifter fra depot og konto, ligesom der 3 gange årligt - i januar, april og september - ved møder afgives en oversigt over den samlede værdi af konto og værdipapirdepot, inklusive avanceopgørelse. Klageren indskød ved aftalens indgåelse danske aktier til en kursværdi på ca. 2 mio kr., hvoraf den del, der var ældre end 3 år, straks blev solgt. For provenuet blev købt udenlandske aktier.
Efter kursfaldet i efteråret 1987 blev størstedelen af klagerens udenlandske aktier straks solgt.
I januar 1988 indgik klageren og klagerens kontaktperson hos indklagede en aftale vedrørende den videre administration af klagerens porteføljeplejeaftale.
Der er ikke enighed mellem klageren og indklagede om indholdet af denne aftale.
Klageren har oplyst, at han i slutningen af januar 1988, da de sidste udenlandske aktier var solgt, blev kontaktet af sin kontaktperson hos indklagede, der oplyste, at indklagede p.t. var i tvivl med hensyn til aktiemarkedets udvikling og derfor ville se tiden an, før man foretog genkøb. Han foreslog klageren at placere sine nu relativt store disponible midler i letomsættelige obligationer, idet klageren herved ville opnå en bedre forrentning end hvis midlerne, som det var forudsat i kontrakten, blev indsat på en arbejdskonto til 6 måneders indlånsrente. Klageren accepterede derfor, at indklagede kunne disponere som foreslået, indtil køb af aktier blev aktuelt.
Indklagede har oplyst, at medarbejderen rådede klageren til en omlægning af sin aktieportefølje til også at omfatte rentebærende fordringer som kontant placering og obligationer. Sigtet med denne strategi var at opnå en større risikospredning. Aftalen i januar 1988 var således en tillægsaftale til porteføljeplejeaftale af juli 1986, der ændrede de overordnede investeringsforudsætninger.
Denne aftale blev ikke skriftligt bekræftet. Den 13. januar, den 14. april, den 19. juli og den 12. oktober 1988 modtog klageren opgørelser over sit depot. Det fremgik af opgørelserne, at depotet i modsætning til tidligere indeholdt danske obligationer.
Den 9. november 1988 afholdt klageren og indklagede et møde og i skrivelse af 10. november 1988 fremsendte indklagede en overordnet investeringsstrategi for klagerens managementaftale:
"Det bør tilstræbes, efter vilkår for min managementaftale i øvrigt, at porteføljens sammensætning i højere grad overgår til en ren danske aktieportefølje.
Ved privatbørsens aktiesammensætning skal der tilstræbes en rimelig branchespredning. Jeg er bekendt med, at en forøgelse af aktiedelen i porteføljen i højere grad vil være behæftet med en øget kursrisiko."
I skrivelse af 17. november 1988 meddelte klageren, at han opfattede det i indklagedes skrivelse anførte som et tillæg til den oprindelige porteføljeplejeaftale, hvorfor han ikke forstod de sidste 2 linier, idet tillægget i forhold til den oprindelige aftale ikke medførte "forøgelse af aktiedelen i porteføljen."
Endvidere anførte klageren:
"Man kan sige, at situationen i år med placering af ca. 2/3 af værdierne i obligationer har været en afvigelse fra aftalen - en afvigelse, som man jo - som vi talte om på mødet den 9. ds. kan ærgre sig over. Havde man i stedet købt aktier (danske), ville der være opnået kompensation for en stor del af mine tab på udenlandske aktier."
Klageren anførte endvidere, at han ikke var interesseret i at erstatte de relativt sikre obligationer med aktier nu og her, hvis det var indklagedes opfattelse, at aktieindekset vil gå helt i stå eller eventuelt falde.
I skrivelse af 13. januar 1989 til indklagedes direktion anmodede klageren indklagede om at foranstalte en gennemgang af indklagedes dispositioner 1988 i forbindelse med administrationen af klagerens porteføljeplejeaftale. Baggrunden for klagerens henvendelse var, at indklagede, ifølge klageren, ved sin administration af porteføljeplejeaftalen havde påført ham tab, idet indklagede havde tilsidesat aftalens forudsætninger om investering i 100% aktier, og derved afskåret ham fra at opnå utvivlsomme kursgevinster.
I skrivelse af 20. januar 1989 meddelte indklagede, at den af indklagede udførte strategi havde været forelagt klageren og drøftet med ham under flere telefonsamtaler, og at det var indklagedes opfattelse, at klageren godkendte denne strategi.
Indklagede var bekendt med, at aktieinvesteringer fortsat havde klagerens interesse, men at klageren accepterede, at porteføljen i højre grad blev afdækket risikomæssigt ved også at omfatte obligationsinvesteringer.
På baggrund heraf afviste indklagede at imødekomme klagerens erstatningskrav.
Efter en omfattende brevveksling mellem klageren og indklagedes direktion og juridiske afdeling, og efter at indklagede har opsagt porteføljeplejeaftalen, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt som følge af indklagedes misligholdelse af aftalen.
Klageren har opgjort tabet til 783.542,37 kr., der udgør de kursgevinster, han ville have opnået, såfremt hans midler i overensstemmelse med aftalen af 18. juli 1986 havde været anbragt i aktier.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om afvisning i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i slutningen af januar 1988 accepterede, at indklagede kunne købe obligationer, indtil køb af aktier blev aktuelt, ikke i stedet for aktier. Indklagede har fejlagtigt haft den opfattelse, at porteføljeplejeaftalens overordnede investeringsforudsætninger blev ændret ved aftalen i januar 1988. Klageren har aldrig fået en aftalebekræftelse herom, men indklagede har disponeret med baggrund i denne opfattelse. Denne fejlagtige administration af aftalen skyldes bl.a., at indklagede ikke har afholdt de kontraktsfastsatte 3 årlige møder, hvor de principielle beslutninger vedrørende de overordnede investeringsforudsætninger kunne været blevet drøftet. Der har således ikke været afholdt møder i perioden 18. juli 1986 til marts 1987 og 5. november 1987 til 9. november 1988. Denne manglende overholdelse af kontraktens ordlyd beror ikke, som anført af indklagede, på klagerens forhold. Klageren har underhele sagsforløbet haft mulighed for med kort varsel at afholde de af indklagede ønskede møder, og alle møder med undtagelse af et enkelt er afholdt med få dages eller timers varsel.
Indklagede har generelt undladt at orientere klageren tilstrækkeligt om administrationen af hans portefølje.
Klageren blev først opmærksom på indklagedes misligholdelse af porteføljeplejeaftalen, da der ved årsskiftet 88/89 fremkom oplysninger om gennemsnitlige aktiekursstigninger på 50%. Det havde oprindeligt været meningen, at de ved salg af udenlandske aktier frigjorte midler skulle anbringes i obligationer som en ren midlertidig placering afventende et gunstig tidspunkt for aktiekøb. Uanset at, dette tidspunkt var opstået, havde indklagede ikke disponeret for klageren som aftalt, men fortsat ladet hans portefølje bestå hovedsagelig af obligationer. Indklagede har anført, at klageren modtog afregningen vedrørende obligationstransaktionen og kvartalsopgørelse over porteføljens sammensætning, hvorfor han burde have reageret tidligere, samt at han rent faktisk har reageret på nogle afregninger vedrørende aktier i 1988. Heroverfor har klageren anført, at han ikke forestillede sig, at han var forpligtet til at påse, at indklagede overholdt den indgåede aftale. Når indklagede ikke købte aktier, var han af den overbevisning, at indklagede generelt ikke turde investere i aktier, ikke at indklagede anvendte en ny strategi specifikt for hans porteføljeplejeaftale. Det er korrekt, at han har reageret vedrørende aktieafregninger i 1988, men det har i samtlige tilfælde drejet sig om handler vedrørende de aktier, han indskød ved aftalens indgåelse i juli 1986, og som han selv har administreret før aftalens indgåelse og derfor har et indgående kendskab til.
Indklagedes påstand om, at aftalen om ændring af de overordnede investeringsforudsætninger blev verificeret på mødet den 9. november 1988, er ikke korrekt, idet han på mødet fik forelagt et udkast til alene en fremtidig overordnet investeringsstrategi.
Klageren har endvidere anført, at indklagedes udvidelse af aktieporteføljen med 25% i maj 1988, såfremt det antages, at "tillægsaftalen" af januar 1988 har haft det af indklagede påståede indhold, i givet fald har været i strid med "tillægsaftalen".
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at indklagedes medarbejder siden 1986 flere gange telefonisk er blevet kontaktet af klageren når han har været utilfreds med administrationen af porteføljeplejeaftalen, og at klageren som overfor nævnt tidligere har reageret på fremsendte afregninger og oversigter over porteføljen. Det er indklagedes opfattelse, at sagen udspringer af, at klageren, da han i januar 1989 erfarede, at investeringer i aktier for 1988 mod forventning har givet en favorabelt afkast, efterfølgende får den opfattelse, at indklagede ved sin administration af aftalen har handlet erstatningspligtigt.
Indklagedes opfattelse af handlingsforløbet underbygges af klagerens manglende reaktion på de af indklagedes fremsendte kvartalsopgørelser og afregninger vedrørende obligationstransaktioner, samt de mellem klageren og indklagede i 1988 afholdte møder, hvor klageren ikke anfægtede den af indklagede fulgte strategi.
Indklagede har i overensstemmelse med porteføljeplejeaftalen fremsendt opgørelser over porteføljen og afregninger vedrørende køb/salg af værdipapirer. De i aftalen stipulerede 3 årlige møder er dog ikke afholdt i de i aftalen nævnte måneder. Dette skyldes dels klagerens forhold dels indklagedes forhold. Det er naturligvis beklageligt at tillægsaftalen af januar 1988 ikke straks verificeredes, men dette kan dog på ingen måde påføre indklagede et erstatningsansvar.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter at der i januar 1988 var indgået aftale om, at indklagede kunne anbringe klagerens midler i obligationer, indtil køb af aktier blev aktuelt, modtog klageren i april, juli og oktober 1988 depotoversigter, hvoraf fremgik, at hans midler fortsat var anbragt i obligationer, og i skrivelse af 17. november 1988 oplyste klageren, at han ikke var interesseret i at afhænde obligationerne, såfremt indklagede var af den opfattelse, at aktieindekset ikke ville stige.
Klageren findes på denne baggrund afskåret fra at gøre gældende, at indklagede skulle have misligholdt den mellem parterne oprindeligt indgåede aftale om porteføljemanagement, hvorefter midlerne skulle placeres i danske og udenlandske aktier.
Det tilføjes, at det ville have været mest korrekt over for klageren, at indklagede - også for at undgå tvivl om rækkevidden - havde bekræftet den i januar 1988 indgåede aftale skriftligt overfor klageren.
Som følge heraf