Spørgsmål om kaution bortfaldet som følge af tidsbegrænsning.
| Sagsnummer: | 299 /1999 |
| Dato: | 16-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Villy Dyhr, Inge Frølich, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om kaution bortfaldet som følge af tidsbegrænsning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører en kautionsforpligtelse, som klageren har påtaget sig over for indklagede.
Sagens omstændigheder.
Ved kreditaftale etableret i juli 1996 og underskrevet af klageren som kautionist den 31. juli 1996 ydede indklagede klagerens søster og ægtefælle en kassekredit på 150.000 kr. Debitorerne drev som forpagtere en restaurant. Klagerens kautionsforpligtelse var begrænset til 100.000 kr.
Kreditten blev etableret hos indklagede i forbindelse med overførsel af debitorernes engagement fra andet pengeinstitut. Klageren havde afgivet kaution for en tidligere kredit ydet til debitorerne. I kreditaftalen var i et fortrykt felt med angivelsen "Dato for aftale/indfrielse" anført datoen 15. august 1997.
Ved skrivelse af 30. oktober 1997 fremsendte indklagede til klageren til underskrift ny kreditaftale vedrørende kassekreditten. Kassekreditten var fortsat på 150.000 kr. I et fortrykt felt med angivelsen "Dato for aftale/indfrielse" var anført 15. august 1998. Klageren underskrev kreditaftalen som kautionist, begrænset til 100.000 kr.
Ved skrivelse af 6. februar 1998 til kassekredittens debitorer tilbød indklagede et midlertidigt overtræk på 50.000 kr. gældende til 15. april 1998. Tilbudet var betinget af, at klageren bekræftede, at hans kaution tillige tjente til sikkerhed for overtrækket. Klageren underskrev en påtegning på skrivelsen om, at "ovennævnte tiltrædes som kautionist".
Den 15. august 1998 var saldoen på kreditten 184.044,09 kr.
Ved skrivelse af 22. september 1998 fremsendte indklagede til klageren "overtræksbrev stort kr. 50.000 - som vi venligst skal anmode Dem om at underskrive og returnere til banken". Klageren returnerede ikke skrivelsen.
Den 22. september 1998 udfærdigede indklagede ny kreditaftale vedrørende kassekreditten fortsat lydende på 150.000 kr. I rubrikken "Sikkerheder" var anført klagerens navn. Debitorerne underskrev kreditten den 7. oktober 1998.
Den 29. december 1998 anmeldte debitorerne betalingsstandsning til skifteretten.
Ved skrivelse af 6. januar 1999 anmodede indklagede klageren om at henvende sig i et andet pengeinstitut med henblik på at underskrive ny kreditaftale.
Ved skrivelse af 1. februar 1999 anmodede indklagede klageren om at indbetale 100.000 kr. i henhold til kautionsforpligtelsen. Kassekredittens saldo oplystes til 168.552,25 kr.
Klageren henvendte sig til advokat, hvorefter denne korresponderede med indklagede om berettigelsen af kautionskravet.
Parternes påstande.
Klageren har den 12. juli 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke er pligtig at betale 100.000 kr. i henhold til kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hans kaution på 100.000 kr. var gældende indtil den 15. august 1998, hvor kassekreditaftalen udløb. Indklagede havde ikke forinden taget skridt til oprettelse af ny kreditaftale.
Ved at undlade at underskrive indklagedes skrivelse af 22. september 1998 tilkendegav han, at han ikke ville indestå som kautionist. Han må derfor anses for frigjort, jf. herved Ankenævnets kendelse i sag 300/1993.
Debitorernes benyttelse af kreditten efter den 15. august 1998 skete på blancovilkår og uden sikkerhed. Indklagedes skrivelse af 22. september 1998 indeholdt alene en anmodning om at kautionere for et overtræk på 50.000 kr., som han ikke tiltrådte, men ikke en anmodning om at kautionere for den nye kreditaftale, som indklagede havde udfærdiget samme dag. Han fik derfor det indtryk, at man havde accepteret den underliggende kreditaftale uden hans kaution. Da han endvidere ikke kautionerede for overtrækket på 50.000 kr., måtte det stå indklagede klart, at han ikke ville kautionere for hverken kreditaftalen eller overtrækket. Først ved indklagedes skrivelse af 6. januar 1999 blev han anmodet om at kautionere for kassekreditten.
For så vidt angår bank- og sparekasselovens § 41 bemærker han, at bestemmelsens frist ikke vedrører indhentelse af kautionserklæring, men derimod den frist inden for hvilken kautionen skal gøres gældende.
Indklagede har anført, at klageren var bekendt med, at kreditten var en driftskredit, som løbende blev taget op til drøftelse i forbindelse med regnskabsaflæggelse.
Ved indklagedes skrivelse af 22. september 1998 blev klageren orienteret om, at der var bevilget et overtræk på 50.000 kr. Dette skete på et tidspunkt, hvor der var gået ca. 1 måned efter datoen for kredittens genforhandling. Det er derfor utænkeligt, at klageren da kunne have en forventning om, at kreditten var indfriet og hans kautionsforpligtelse ophørt.
Indklagede har inden for 6-månedersfristen i bank- og sparekasselovens § 41 anmodet klageren om at underskrive ny kreditaftale, jf. skrivelsen af 6. januar 1999. Klageren kan ikke med rette have haft en forventning om, at driftskreditten var indfriet og kautionsforpligtelsen ophørt.
Det bestrides af klageren ved at acceptere forlængelsen af kautionen for overtrækket på de 50.000 kr. skulle have haft en forventning om, at kautionsforpligtelsen på driftskreditten var bortfaldet. Klageren kunne heller ikke have kendskab til, at ny kreditaftale i forbindelse med forlængelsen af kassekreditten blev udskrevet den 22. september 1998. Af denne grund kunne klageren heller ikke have en begrundet forventning om, at kautionen var ophørt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren accepterede ved sin underskrift på kassekreditaftalen ultimo oktober/primo november 1997 at kautionere som selvskyldnerkautionist for 100.000 kr. Ankenævnet finder ikke, at angivelsen af datoen 15. august 1998 i det fortrykte felt benævnt "Dato for aftale/indfrielse" kan forstås således, at kautionsforpligtelsen bortfaldt den 15. august 1998, med den konsekvens, at den skulle have været gjort gældende inden denne dato.
Klagerens undladelse af at underskrive indklagedes skrivelse af 22. september 1998 om overtrækket på 50.000 kr. findes at være uden betydning for klagerens oprindelige kautionsløfte.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.