Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udbetaling til ikke berettiget.

Sagsnummer: 362/1990
Dato: 16-11-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Børneopsparingskonto - udbetaling
Ledetekst: Udbetaling til ikke berettiget.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Bindingsperioden for klagerens børneopsparingskonto hos indklagede udløb på klagerens 18-ars fødselsdag den 23. april 1990. Den 26. april 1990 blev børneopsparingskontoen på foranledning af klagerens far, der havde haft indskudsretten til kontoen, opgjort med renter til i alt 16.736,30 kr. Heraf overførtes 7.436,30 kr. til en SPAR 20-konto i klagerens navn, og det resterende beløb 9.300 kr. blev udbetalt til faderen. Faderen hævede efterfølgende 3.750 kr. (netto) på SPAR 20-kontoen. I forbindelse med at klagerens forældre i efteråret 1987 var blevet separeret, havde klagerens mor overtaget forældremyndigheden over klageren.

Klageren har under en efterfølgende brevveksling mellem klageren, indklagede og faderen tiltrådt, at hun oprindelig har aftalt, at der ved udløbet af bindingsperioden på børneopsparingskontoen skulle tilbagebetales faderen et beløb på 7.600 kr., som hun havde lånt af ham til betaling af køretimer, hvorefter faderen efter klagerens opgørelse har fået udbetalt 5.450 kr. for meget af indklagede.

Klageren har ved klageskema af 28. august 1990 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale hende 5.450 kr. med tillæg af renter og takstmæssige inkassoomkostninger.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at der aldrig er indgået aftale mellem hende og indklagede om, at faderen var berettiget til at hæve beløb på børneopsparingskontoen. Dertil kommer, at en sådan aftale i givet fald skulle være indgået forud for klagerens fyldte 18. år. Den 23. april 1990, da bindingsperioden udløb, rettede klagerens mor henvendelse til indklagede med anmodning om, at kontoen blev opgjort og beløbet tilstillet klageren. Afdelingen afviste anmodningen med henvisning til, at dette krævede faderens accept. Klageren kontaktede herefter adskillige gange faderen og anmodede denne om at få kontoen opgjort, hvilket faderen afviste. Først den 26. april foranledigede faderen kontoen opgjort, og af det beløb, der blev overført til en SPAR 20-konto, har klageren ikke modtaget de til faderen udbetalte beløb. Klageren vedgår, at hun af faderen har lånt et beløb på 7.600 kr., som derfor er fradraget i hendes krav mod indklagede.

Indklagede har anført, at der oprindelig hos indklagede blev indgået en aftale mellem klageren, dennes fader og indklagede, hvorefter faderen skulle have de af ham udlagte beløb retur, når børneopsparingskontoen den 23. april 1990 kunne frigives. Den 26. april 1990 blev børneopsparingskontoen opgjort, og i den anledning fremlagde klagerens fader diverse kvitteringer fra kørelærer samt diverse udlæg, der hidrørte fra beløb betalt kontant til klageren. Der er på intet tidspunkt hævet på børneopsparingskontoen, idet beløbene løbende er betalt af klagerens fader fra dennes egen konto. Indklagede bestrider, at klagerens mor har rettet telefonisk henvendelse til indklagede den 23. april 1990, og indklagede anfører, at man ikke opgør konti efter telefonisk anmodning af en hos indklagede ukendt person.

Ankenævnets bemærkninger:

Da klageren ikke forud for sit fyldte 18. år kunne indgå retligt bindende aftaler vedrørende indeståendet på børneopsparingskontoen, har indklagede ikke med frigørende virkning kunnet foretage udbetaling fra kontoen til klagerens far den 26. april 1990. Klagen findes herefter at burde tages til følge som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at der efter Ankenævnets vedtægter § 16, ikke kan tilkendes klageren omkostninger ved klagesagens behandling.

Som følge heraf

Indklagede betaler inden 4 uger til klageren 5.450 kr. med tillæg af en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 % beregnet fra den 26. april 1990 til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.