Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Hæftelse for lån i forbindelse med bodeling. Skattemæssig indberetning af renter.

Sagsnummer: 216/1998
Dato: 19-10-1998
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Hæftelse for lån i forbindelse med bodeling. Skattemæssig indberetning af renter.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens hæftelse for et lån etableret med hans tidligere ægtefælle som meddebitor samt indklagedes skattemæssige indberetning af renter på lånet.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 30. december 1993 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle H et boliglån på 180.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr. Lånet skulle indfries den 1. december 1997, medmindre der blev truffet ny aftale om afvikling. Klagerens far A påtog sig selvskyldnerkaution for lånet begrænset til 50.000 kr.

Ved gældsbrev af 13. maj 1994 blev lånet forhøjet til 206.337,73 kr. på uændrede vilkår.

Ved kreditaftale af 15. december 1994 blev en kreditramme, der var tilknyttet klagerens og H's konto hos indklagede, forhøjet til 70.000 kr. Kreditten skulle afvikles med 2.600 kr. månedligt. H's mor B påtog sig selvskyldnerkaution for kreditten begrænset til 50.000 kr.

Til sikkerhed for engagementet fik indklagede endvidere håndpant i et ejerpantebrev på 900.000 kr. med pant i H's ejendom, hvor ægtefællerne havde bopæl.

Den 8. august 1995 døde B.

I september 1995 ophævede klageren og H samlivet.

I oktober og november 1995 rykkede indklagede for afviklingen af henholdsvis lånet og kreditten, som begge var misligholdt.

Den 1. april 1996 opsagde indklagede engagementet til indfrielse.

Ifølge indklagede indbetalte boet efter B den 7. maj 1996 50.000 kr. på kreditten til indfrielse af kautionsforpligtelsen. Restgælden på kreditten var herefter 9.216,28 kr.

Den 2. juli 1996 blev klageren og H separeret.

Ifølge en ejendomsmæglervurdering af 23. august 1996 kunne H's ejendom sælges for kontant 738.000 kr., hvorved der ville fremkomme et provenu på ca. 135.000 kr.

Den 14. oktober 1996 indbetalte A 52.165,62 kr. på lånet til indfrielse af sin kautionsforpligtelse. Ifølge indklagede var lånets restgæld herefter 156.993,85 kr.

Ifølge indklagede blev restgælden på kreditten indfriet af H den 16. december 1996. Den 20. s.m. underskrev H et frivilligt forlig vedrørende restgælden på lånet, som herefter skulle afvikles ved genoptagelse af den oprindeligt aftalte ydelse på 2.500 kr.

I forbindelse med bodelingsforhandlingerne meddelte H ved skrivelse af 11. april 1997 til klagerens advokat bl.a., at hendes overtagelse af gælden til indklagede længe havde været en realitet.

Den 18. juli 1997 blev klageren og H skilt.

Under et møde i skifteretten i Herning den 4. september 1997 oplyste H bl.a., at hun i forbindelse med ophævelsen af samlivet fik overført bl.a. gælden til indklagede til sig, således at hun også fik fuldt rentefradrag herfor. Med henvisning hertil anmodede klagerens advokat ved skrivelse af 22. september 1997 indklagede om at bekræfte, at klageren var frigjort for sin hæftelse på engagementet med indklagede. Den 23. september 1997 besvarede indklagede advokatens skrivelse således:

"Vi skal herved gøre Dem opmærksom på, at der ikke er sket nogen gældsovertagelse mellem [H og klageren], og Deres klient [klageren] hæfter således for gælden i henhold til det oprindelige dokument.

Eftersom [H] indtil nu har betalt forfaldne ydelser på lånet, har vi indberettet samtlige renteudgifter for [H] til Told Skat.

Vi er opmærksomme på, at lånet ikke fremgår af [klagerens] årsopgørelse fra [indklagede] pr. 31.12.96, hvilket skyldes at lånet på daværende tidspunkt lå i vor inkassoafdeling. Sager i inkassoafdelingen figurerer ikke på kundernes årsopgørelser.

[Klageren] vil være frigjort fra sine forpligtelser, når lånet er indfriet."

I december 1997 underskrev klageren og H en bodelingsaftale. Ifølge aftalen skulle H bl.a. overtage gælden i henhold til lånet og kreditten hos indklagede pr. den 20. maj 1996.

Af årsopgørelserne for klagerens og H's konti hos indklagede i 1995 fremgår, at lånet og kreditten var registreret i begges navn, og at renterne blev indberettet til skattemyndighederne med halvdelen til hver. I årene 1996 og 1997 fremgår lånet og kreditten ikke af klagerens årsopgørelser, men alene af årsopgørelserne for H, ligesom også det fulde rentebeløb er indberettet som vedrørende hende.

Parternes påstande.

Den 19. juni 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at frigøre ham for hæftelsen for gælden, subsidiært at indberette restgæld og renter til skattemyndighederne. Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at fremlægge samtlige dokumenter i sagen, herunder lånedokumenter, årsopgørelser, dokumentation for indbetalingen fra boet efter B, notater m.v.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det er urimeligt, at han fortsat hæfter for gælden til indklagede. Ved etablering af den nye aftale mellem indklagede og H den 20. december 1996, som han ikke har underskrevet, bortfaldt tidligere aftaler. Efter kautionisternes indbetalinger på engagementet har indklagede rigelig sikkerhed for restgælden ved pantet i H's faste ejendom. Friværdien i ejendommen var ifølge ejendomsmæglervurderingen af august 1996 reelt 175.000 kr., idet der bør tages højde for handelsomkostninger. Ejendommen er efterfølgende steget mindst 10% i værdi. Indklagede må om nødvendigt realisere sit pant med henblik på at frigøre ham for hæftelsen. Såfremt indklagede ikke vil medvirke til at slette ham som debitor, skal restgæld og renter indberettes til skattemyndighederne for såvel ham som H. Han har efterfølgende på grundlag af bodelingsoverenskomsten fået tilkendt en del af rentefradraget for 1996. Indklagede har uberettiget afvist at udlevere dokumenterne i sagen. Han er berettiget til at modtage alle oplysninger i sagen, herunder oplysninger til bedømmelse af H's økonomiske forhold i forbindelse med bodelingen.

Indklagede har anført, at klagerens hæftelse for kreditten bortfaldt den 16. december 1996, hvor kreditten blev indfriet af H. Klageren hæfter stadig for restgælden på lånet, hvilket under bodelingssagen er blevet fastholdt over for klagerens advokat. Indklagede har hverken direkte eller indirekte tilkendegivet over for klageren, at denne skulle være frigjort. Aftaler, som klageren måtte have indgået med H, berører ikke parternes hæftelse over for indklagede. Selv om gælden ikke fremgik af klagerens årsopgørelser for 1996 og 1997, kunne klageren ikke berettiget forvente, at hæftelsen var bortfaldet. På grund af den forligsmæssige aftale med H om afviklingen af lånet er der ikke grundlag for at realisere pantet. Så længe H overholder afviklingsaftalen, vil der ikke blive rettet noget krav mod klageren. Det beklages, at man uberettiget ophørte med at indberette renter på klagerens cpr. nr. Ifølge det for indklagede oplyste har klageren efterfølgende opnået fradragsret via en klage til skattemyndighederne. Under klagesagen har indklagede opfyldt klagerens krav om kopi af låneaftale, årsopgørelser samt oplysninger om betalingen fra boet efter B. Det bestrides, at man har afvist at udlevere kopi af dokumenterne. Man har imidlertid krævet almindeligt ekspeditionsgebyr herfor. Gebyret er berettiget, da klageren allerede skulle have modtaget de nævnte dokumenter, dels ved lånets etablering, dels ved den almindelige fremsendelse af årsopgørelser. Klageren har ikke krav på yderligere oplysninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede er ikke forpligtet til at frigøre klageren for hæftelsen for lånet, før dette er indfriet. Det forhold, at indklagede i december 1996 indgik aftale med H om afvikling af lånet, kan ikke medføre, at klageren er frigjort for sin hæftelse.

Indklagede har bl.a. ved skrivelse af 23. september 1997 til klagerens advokat fastholdt klagerens hæftelse for lånet, og Ankenævnet finder ikke, at klageren alene på baggrund af, at gælden ikke fremgik af årsopgørelserne for 1996 og 1997, berettiget kunne lægge til grund, at han var frigjort for hæftelsen.

Indklagede har beklaget den fejlagtige indberetning til skattemyndighederne for 1996 og 1997. Allerede fordi det på det foreliggende grundlag ikke kan antages, at klageren har lidt noget tab herved, kan indklagede ikke pålægges erstatningspligt som følge af fejlen.

Indklagede har under sagen fremlagt dokumenterne vedrørende klagerens engagement.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.