Spørgsmål om erstatning for tab som følge af manglende effektuering af ordre om salg af værdipapirer.
| Sagsnummer: | 21/1996 |
| Dato: | 30-09-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - ikke-effektueret ordre
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for tab som følge af manglende effektuering af ordre om salg af værdipapirer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 15. januar 1996 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 20 mio. kr.
Indklagede har påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i 1984 bevilgede ham en kredit på ca. 200 mio. kr. til køb af værdipapirer. Et vekselererfirma, som var ejet af et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede, ydede ham en tilsvarende kredit. I september måned 1987, hvor han var bortrejst, kontaktede han vekselererfirmaet og en navngiven medarbejder i indklagedes fondsafdeling med ordre om salg af samtlige værdipapirer til en nærmere aftalt kurs. Da han vendte hjem, konstaterede han, at ordren ikke var blevet udført. Han led tab herved, idet kurserne i mellemtiden var faldet drastisk. Både vekselererfirmaet og indklagedes direktør meddelte, at han blot skulle tage det roligt, da kurserne nok ville stige igen. Der blev imidlertid efterfølgende stillet krav om indfrielse af engagementet, hvilket ikke var muligt på kort sigt. Han blev senere erklæret konkurs, i hvilken forbindelse hans tab kunne opgøres til næsten 40 mio. kr., men på grund af sygdom var han ikke i stand til at varetage sine interesser.
Indklagede har anført, at klageren gennem en årrække både personligt og gennem et af ham kontrolleret aktieselskab foretog investeringer i værdipapirer indtil klagerens og selskabets konkurs den 30. januar 1987. Pr. denne dato var værdipapirbeholdningen ejet af aktieselskabet under konkurs og pantsat til indklagede. Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at klageren ikke er berettiget til at fremsætte en klage på vegne aktieselskabet under konkurs. Klagen vedrører et erhvervskundeforhold, som på grund af investeringsomfanget på 50-60 mio. kr. væsentligt adskiller sig fra en klage vedrørende et privatkundeforhold. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at det bestrides, at klageren i september 1987 afgav ordre om salg af værdipapirerne. Salget skulle i givet fald have været godkendt af konkursboets kurator. Endvidere er et eventuelt erstatningskrav forældet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagen alene vedrører aktieselskabets engagement med indklagede, hvorfor Ankenævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at afvise klagen som erhvervsmæssig eller på grund af, at klageren mangler kompetencetil at indgive klagen.
Allerede fordi det ikke er godtgjort, at klageren i september 1987 anmodede om salg af værdipapirbeholdningen
Klagen tages ikke til følge.