Spørgsmål om kontraheringspligt vedrørende kurssikring af ejerskiftelån.
| Sagsnummer: | 591/1994 |
| Dato: | 04-05-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Spørgsmål om kontraheringspligt vedrørende kurssikring af ejerskiftelån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 4. april 1994 købte klagerne en fast ejendom med overtagelse 1. juli s.å. Ifølge slutsedlen skulle købesummen berigtiges bl.a. ved optagelse af et ejerskiftelån på 583.000 kr. i BRF Kredit. Efterfølgende aftaltes det med sælgerne, at ejerskiftelånet skulle optages i Totalkredit. Slutsedlen indeholdt en reguleringsbestemmelse, hvorefter der skulle ske regulering af et forudsat sælgerpantebrev, såfremt ydelsen på kontantlånet ændredes med mere end +/- 5%.
Den 5. maj 1994 meddelte klagerne gennem deres eget pengeinstitut, Amagerbankens Islands Brygge afdeling, indklagedes Køge afdeling, der som sælgerens pengeinstitut forestod omprioriteringen, at de ønskede at kurssikre Totalkreditlånet. Indklagede besvarede samme dag telefonisk henvendelsen over for Amagerbanken og klagerne, der på dette tidspunkt var til møde i banken, med oplysning om, at man ikke kunne indgå kurskontrakt vedrørende Totalkreditlånet. Dette fastholdt indklagede den følgende dag efter en ny henvendelse.
Indklagede ekspederede herefter omprioriteringssagen, og ejerskiftelånet udbetaltes den 9. juni 1994.
Klagerne rejste gennem deres advokat efterfølgende krav overfor indklagede. Advokaten indhentede i denne forbindelse en udtalelse fra Totalkredit, som ved skrivelse af 20. juli 1994 oplyste, at "..... der til brug for lånsøgers kurssikring og til så tidligt som muligt at få fastsat den fremtidige ydelse på et kontantlån findes to produkter. Det ene er en fastkursaftale direkte med det tilbudsgivende realkreditinstitut, jf. realkreditlovens § 40, stk. 6, der lyder således: "Realkreditinstitutter kan indgå aftale med låntager om at yde lån til en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere (fastkursaftale)". Dette produkt har TOTALKREDIT ikke.
Det andet er notering af kurskontrakt - som er et pengeinstitutprodukt - dette blev indført i TOTALKREDITs produktsortiment samtidig med, at vi fik mulighed for at tilbyde kontantlån, nemlig fra september måned 1993.
Den interne forretningsgang imellem TOTALKREDIT og de samarbejdende pengeinstitutter foregår reelt via fælles systemer, således at det pengeinstitut, som udfærdiger lånetilbuddet også drager omsorg for, at indgåede kurskontrakter noteres via systemet og dermed også effektueres til aftalt kurs, hvorved ydelsen sikres, idet ydelsen er direkte afhængig af den kurs, som lånets bagvedliggende obligationer afsættes til."
I skrivelse af 18. august 1994 oplyste Totalkredit:
"...... Kurskontraktproduktet udbydes af stort set alle danske pengeinstitutter, idet pengeinstitutternes fondsafdelinger løbende stiller priser (aftalekurser) i de fleste obligationsserier. Når låntager er i besiddelse af et konkret lånetilbud, kan der følgelig aftales kurs og afregningsdato mellem låntager og pengeinstituttet. Der er således altid mulighed for, at der kan indgås kurskontrakter på basis af TOTALKREDIT-lånetilbud, og også i den konkrete sag har [indklagede] mulighed for at indgå en kurskontrakt med låntager (sælger) om at aftage en bestemt post obligationer på en bestemt dato.
.......
Afslutningsvis skal oplyses, at TOTALKREDIT-lånet teoretisk kunne have været kurssikret ved indgåelse af kurskontrakt mellem Amagerbanken og sælger, men at dette havde været en højst usædvanlig fremgangsmåde, der blandt andet havde været betinget af, at sælger accepterede og medvirkede til, at købers pengeinstitut forestod sælgers lånehjemtagelse omprioritering mv."
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede kunne have noteret kurskontrakt, såfremt man havde ønsket at foretage et sådant skridt. Som følge af manglende vilje hertil, led klagerne et tab, da kurserne faldt. Indklagedes fremgangsmåde er stridende mod etiske regler for pengeinstitutter, og indklagede har herved pådraget sig et erstatningsansvar.
Indklagede har anført, at man den 5. maj og senere over for såvel Amagerbanken som klagerne oplyste, at en kurssikring af ejerskiftelånet i Totalkredit ikke kunne finde sted gennem indklagede. Klagerne kunne i stedet have valgt at foretage kurssikring gennem deres eget pengeinstitut. Indklagede har ikke kontraheringspligt med hensyn til indgåelse af kurssikringsaftaler.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede tilkendegav den 5. maj 1994 over for såvel klagernes pengeinstitut, Amagerbanken, som klagerne selv, at den ønskede kurskontrakt vedrørende lånet i Totalkredit ikke kunne indgås med indklagede. Det må lægges til grund, at det havde været muligt at etablere en ordning, hvorefter kurskontrakten i stedet blev indgået med Amagerbanken. Under disse omstændigheder findes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at anse indklagede for erstatningsavsvarlig, selv om det må antages, at der ikke forelå tekniske hindringer for, at indklagede kunne indgå kurskontrakten.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.