Størrelse af indestående.
| Sagsnummer: | 121/1988 |
| Dato: | 09-03-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Bog - saldoens størrelse
|
| Ledetekst: | Størrelse af indestående. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I anledning af en af Sparekassen Sydjylland fremsat anmodning om opgørelse og overførsel af klagerens indlånkonto i indklagedes Herning afdeling meddelte afdelingen i skrivelse af 2. marts 1987 klageren, at kontoen udviste en saldo i indklagedes favør på 1.375,45 kr., hvilket beløb indklagede anmodede klageren om at indbetale. Ifølge afdelingen var saldoen opstået i forbindelse med overførsel af ydelser til klagerens og hendes fraskilte mands fælleslån. Da lånet stadig henstod med 20.522,33 kr., anmodede afdelingen klageren om at indbetale tillige dette beløb med tillæg af renter.
I skrivelse af 6. marts 1987 anmodede klageren ved sin advokat afdelingen om at fremsende bankbogen ajourført, idet hun anførte, at hun ifølge bogen havde et tilgodehavende på ca. 500 kr., og endvidere meddelte, at hun ikke havde noget fælleslån med sin tidligere ægtefælle.
Med skrivelse af 3. april 1987 fremsendte afdelingen en manuelt ajourført bankbog og beklagede, at man i skrivelse af 2. marts havde anført en skyld på 1.375,45 kr., idet denne alene vedrørte klagerens fraskilte ægtefælle. I skrivelsen anførtes, at bankbogen var udgået den 25. januar 1987, medens det i den ajourførte bog er angivet, at den er udgået den 25. januar 1983. Afdelingen fastholdt, at klageren var meddebitor på det omhandlede lån, idet man dog havde noteret sig, at klageren for tiden ikke var i stand til at betale af på skylden.
Af den ajourførte bankbog fremgår i øvrigt, at sidste afstempling er foretaget den 2. oktober 1980, hvor der efter udbetaling af 1.400 kr. henstod 495,88 kr. på bogen, og at der ifølge de manuelt påførte posteringer er udbetalt 400 kr. den 9. oktober 1980, overført 2.455,03 kr. til kontoen den 16. oktober 1980 og samme dag hævet 2.550 kr., således at saldoen herefter udgjorde 0,91 kr.
Efter yderligere brevveksling, hvorunder indklagede bl.a. havde fremsendt kopi af lånedokumentet af 22. oktober 1975, hvoraf det fremgik, at klageren udateret, men formentlig i august 1980 havde underskrevet sig som meddebitor, meddelte klageren, at der i efteråret i 1980 blev underskrevet et nyt dokument, der medførte, at klagerens forhenværende ægtefælle blev enedebitor på lånet. Afdelingen meddelte herefter, at klageren intet tilgodehavende havde, og at man ønskede oplyst, hvorvidt klageren ville indgå en afviklingsaftale vedrørende lånet.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale hende 495,88 kr. med tillæg af renter, og at anerkende, at klageren ikke er meddebitor på omhandlede lån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede uberettiget har foretaget dispositioner på indlånskontoen efter den 2. oktober 1980. Klageren har ikke hævet på bankbogen, siden hun den 2. oktober 1980 hævede 1.400 kr.
Indklagede har været uberettiget til at hæve beløb på bankbogen, uden at denne har været præsenteret hos indklagede. Da bankbogen anføres at være udgået i 1987, og da indklagede har oplyst, at man opbevarer bilag i 5 år, må det være muligt for indklagede at fremskaffe bilag som dokumentation.
Da gældsbrevslånet blev oprettet i 1975, var klagerens daværende ægtefælle enedebitor på lånet. Det må derfor være i strid med god bankskik at lade klageren indtræde som meddebitor, uden at hun iøvrigt er angivet som skyldner ved gældsbrevet, og uden at angive tid og sted for underskrift som meddebitor. Indklagede burde have givet meddelelse om lånets misligholdelse i perioden fra 1980 til 1987, således at klageren bl.a. kunne fratrække de påløbende renter, og det må være i strid med god bankskik at lade klageren underskrive et gældsbrev, som sandsynligvis er nødlidende på oprettelsestidspunktet.
Derudover er teksten "samtidig indtræder ....... som meddebitor" anført med en anden skrifttype end resten af påtegningen af 29. august 1980, og klagerens underskrift som meddebitor er anført et andet sted på dokumentet end beregnet, idet den oprindelige tekst "som meddebitor" er overstreget og påført under kautionistens underskrift. Klageren mener ikke at have underskrevet gældsbrevet, og hendes underskrift har en stor lighed med et af indklagedes vitterlighedsvidners underskrift.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at beløbene på indlånskontoen er hævet kontant i 1980, hvorfor hævebilagene ikke opbevares længere. Hævning af indskud kan, jf. Bank- og Sparekasselovens § 40, stk. 3, ske, uden at beløbet fraskrives i bankbogen.
Klageren er endvidere frivillig indtrådt som meddebitor på lånet som følge af en opfordring fra kautionisten. For så vidt angår påtegningen af 29. august 1980 er vitterlighedsvidnerne for kautionisten ansat i Aktivbankens Juelsminde afdeling, mens de under klageren anførte vitterlighedsvidner var ansat i indklagedes Herning afdeling, hvor klageren underskrev dokumentet på et tidspunkt omkring den 29. august 1980. Indklagede beklager, at denne underskrift ikke er selvstændigt dateret.
Der er sendt kontoudskrift til debitorerne til og med 1981, hvorefter sagen blev overgivet til inkasso. Indklagedes inkassoadvokat har opfordret såvel klageren som dennes forhenværende ægtefælle til at betale gælden. Renteberegningen blev ved sagens oversendelse til inkasso standset hos indklagede, hvorfor der ikke senere er sendt kontoudtog til klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Der findes ikke at være grundlag for at antage, at posteringerne på klagerens indlånskonto efter den 2. oktober 1980 er foretaget uberettiget af indklagede eller beror på fejl. Det må derfor lægges til grund, at klageren ikke har noget tilgodehavende vedrørende indlånskontoen.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til, hvorvidt klageren gyldigt har forpligtet sig som meddebitor ifølge gældsbrevet, og i bekræftende fald, hvorvidt klagerens forpligtelse senere måtte være bortfaldet, ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet. Denne del af klagen afvises derfor i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Klagen vedrørende indlånskontoen tages ikke til følge. Klagen vedrørende gældsbrevet kan ikke behandles af Ankenævnet.