Spørgsmål om pengeinstitut var berettiget til at annullere handel med polske zloty.
| Sagsnummer: | 107 /2003 |
| Dato: | 26-08-2003 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Sonny Kristoffersen, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Valuta - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om pengeinstitut var berettiget til at annullere handel med polske zloty. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede var berettiget til at annullere en handel med polske zloty.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1987, henvendte sig den 11. december 2002 til indklagedes Frederikssundsvej afdeling, hvor han er kunde, med 8.000 polske zloty i sedler, som indklagede købte til kurs 177,06. Afregningsbeløbet, som udgjorde 14.134,80 kr. efter fradrag af 30 kr. i omkostninger, blev indsat på klagerens konto, som herefter udviste en saldo på 17.315,60 kr. Samme dag hævede klageren 17.000 kr. på kontoen.
Indklagede har oplyst, at medarbejderen i kassen slog kursen op i valutasystemet men ved en beklagelig fejl ikke kontrollerede, om pengesedlerne fortsat var gangbare. I overensstemmelse med sædvanlig praksis blev beløbet eftertalt af en anden medarbejder. Sedlerne blev sendt til hovedkontoret, som den 18. december 2002 meddelte, at disse ikke var gangbare og ikke noget værd. Afdelingen spærrede herefter 14.164,86 kr. på klagerens konto. Sedlerne blev sendt retur til afdelingen, som modtog dem den 20. december 2002.
Den 20. december 2002 debiterede indklagede 14.164,86 kr. på klagerens konto, hvorefter saldoen var 4.164,86 kr. (negativ). Ved skrivelse af samme dato fik klageren meddelelse om, at de 8.000 polske zloty var værdiløse, og at de 14.164,86 kr. var debiteret på kontoen.
Ved skrivelse af 23. december 2002 blev klageren anmodet om at inddække overtrækket på kontoen.
Ved skrivelse af 25. marts 2002 protesterede klageren over tilbageførslen af handlen. Indklagede fastholdt, at tilbageførslen var berettiget. Den 21. januar 2003 indsatte indklagede 4.164,86 kr. på klagerens konto.
Af indklagedes generelle vilkår for privatkunder fremgår bl.a.:
"7 Forbehold ved indbetalinger
Indbetalinger på kundens konto, der ikke sker kontant, bogføres under forbehold af, at beløbet afregnes til kontoen. Dette gælder også for indbetalinger ved checks trukket på andre konti i banken, herunder i den indløsende filial. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen. Indbetalinger til konti i banken, fx overførsler fra andre pengeinstitutter, bogføres alene ud fra det opgivne kontonummer. Andre oplysninger kontrolleres ikke.
Er der ved en åbenbar fejl indsat et beløb, som kunden ikke er berettiget til, kan banken hæve beløbet igen uden kundens samtykke."
Parternes påstande.
Den 25. marts 2003 har klageren med samtykke fra sin værge indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 10.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke var klar over, at pengesedlerne var værdiløse. Han henvendte sig til indklagede netop med henblik på at få undersøgt, om de var noget værd.
Han havde tidligere henvendt sig til et vekselbureau, hvor han blev afvist, fordi bureauet ikke handlede med zloty, og til indklagedes Stefan afdeling, der henviste ham til den afdeling, hvor han er kunde. Det bestrides, at han i forbindelse hermed blev orienteret om, at sedlerne ikke var gangbare og dermed værdiløse. I november 2002 var han i to uger i erhvervspraktik i afdelingerne Frihedsstøtte, Enghave og Værnedam, men han beskæftigede sig ikke med valutahandel under forløbet.
Han var således i god tro om pengenes lødighed, da valutahandlen blev foretaget den 11. december 2002.
Indklagede var som den professionelle part nærmest til at tage forbehold for valutaens gyldighed eller til at undersøge gyldigheden, inden udbetalingen af de 14.164,86 kr. fandt sted.
Indklagede er bundet af valutahandlen, som blev indgået uden forbehold og i god tro.
Indklagedes forbehold i de generelle vilkår vedrører ikke en situation som den foreliggende, hvor der var tale om en kontant indbetaling.
Indklagede var ikke berettiget til at debitere beløbet på hans konto, hvorved der opstod en negativ saldo.
Da han forsøgte at formå indklagede til at vedstå handlen, blev han truet med politianmeldelse, hvilket er i strid med god pengeinstitutskik.
Indklagede har anført, at debiteringen på klagerens konto den 20. december 2002 burde være begrænset til 10.000 kr., således at der ikke opstod en negativ saldo. De for meget debiterede 4.164,80 kr. blev efterfølgende tilbagebetalt.
Det fastholdes, at det var berettiget at annullere handlen, og at debitere klagerens konto 10.000 kr.
Valutaen blev handlet over klagerens konto og blev således ikke indsat kontant. Forbeholdet i de generelle vilkår er gældende, selv om det ikke er nævnt på kvitteringen.
Ved købet af de polske zloty forelå der en væsentlig mangel, idet pengene ikke var gangbare og var værdiløse. Det var derfor berettiget at hæve købet og forlange købesummen tilbagebetalt.
Det må antages, at klageren var fuldt klar over, at pengene var værdiløse. En medarbejder i Stefan afdelingen har oplyst, at han afviste en kunde (en dreng), der forsøgte at sælge et større beløb i polske zloty. Medarbejderen orienterede udtrykkeligt kunden om, at pengene ikke længere var gangbare og var værdiløse, og at kunden ikke kunne sælge dem og få noget for dem nogen steder. Det forekommer ikke sandsynligt, at såvel en afdeling af indklagede som et vekselbureau skulle have undladt at gøre klageren opmærksom på, at pengene var værdiløse.
Klageren blev gjort opmærksom på, at det kunne være strafbart efter reglerne i straffeloven, at han mod bedre vidende forsøgte at sælge de værdiløse penge.
Klageren har ikke lidt et tab, idet sedlerne var værdiløse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved indklagedes køb af klagerens polske zloty den 11. december 2002 forelå der en væsentlig mangel, idet pengesedlerne ikke var gangbare og var værdiløse. Ankenævnet finder derfor, at indklagede var berettiget til at hæve købet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.