Afgørelse

Afslag på oprettelse af indlånskonto.

Indledning.

Denne klage vedrører Nordea Bank Danmarks afslag på at oprette en indlånskonto til klageren.

Sagens omstændigheder.

Klageren henvendte sig personligt den 11. marts 2010 i en afdeling af Nordea Bank Danmark.

Klageren medbragte mønter, som blev optalt i bankens mønttæller.

Klageren har oplyst, at hun endvidere medbragte sedler, som hun ønskede at indsætte på en konto i banken.

Klageren anmodede om at få oprettet en indlånskonto, hvilket banken afslog.

Klageren har oplyst, at hun på bankens forespørgsel oplyste, at hun brugte forskellige pengeinstitutter til sine firmaer, herunder Sparekassen Østjylland, at hun var tilfreds med de forskellige pengeinstitutter, men at hun af praktiske årsager også ønskede en konto i Nordea. Banken ønskede at få hendes årsopgørelser og hendes firmaers regnskaber, hvilket hun afslog. Klageren har videre anført, at banken afslog at oprette en indlånskonto, da banken ikke kunne få hele hendes engagement.

Banken har oplyst, at klageren anvendte bankens mønttæller, men nægtede at betale den sædvanlige pris på 50 kr. for mønttælling for ikke-kunder. Klageren anmodede herefter om at få oprettet en konto i banken. Banken spurgte om klagerens formål med at oprette en konto i banken. Klageren nægtede at oplyse om sit øvrige bankengagement. Klageren mente, at hun var berettiget til at få en konto uden at besvare spørgsmål fra banken. Banken afslog at oprette en konto, da klageren ikke var interesseret i at drøfte yderligere banksamarbejde.

Parternes påstande.

Klageren har den 16. marts 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal oprette en indlånskonto til hende.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at hun er berettiget til at få en almindelig anfordringskonto som privat person uden at skulle udlevere regnskaber, selvangivelser mv.

Henvendelsen drejede sig om en almindelig anfordringskonto til hende personligt og som privat person. Henvendelsen drejede sig på intet tidspunkt om hendes forretninger.

På bankens forespørgsel oplyste hun, at hun brugte forskellige pengeinstitutter, herunder Sparekassen Østjylland til sine firmaer. Hun forklarede banken, at hun anvendte og var tilfreds med de forskellige pengeinstitutter til sine firmaer, men at hun af praktiske årsager ønskede en konto i Nordea også.

Banken nægtede at oprette en konto, da de ikke kunne få hele hendes engagement.

Hun blev ikke spurgt om formålet med oprettelse af kontoen, men blev afvist, da hun oplyste, at hun ikke ønskede at flytte alt fra Sparekassen Østjylland.

Banken ønskede endvidere hendes årsopgørelser og hendes firmaers regnskaber. Hun meddelte, at hun ikke ønskede at give disse til banken, da det ikke havde nogen relevans for den konto, hun ønskede at oprette.

Hun henvendte sig ikke for at få optalt penge i mønttælleren, men havde et mindre beløb med i mønter, som hun puttede i mønttælleren. Hun gik derefter direkte til kassen og bad om at få oprettet en anfordringskonto. Banken krævede i øvrigt ikke noget gebyr for mønttællingen.

Nordea Bank Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at et pengeinstitut hverken i erhvervs- eller privatkunderegi har pligt til at etablere et kundeforhold i et tilfælde som det foreliggende, hvor klageren i forvejen anvendte forskellige banker og af praktiske årsager ønskede at oprette konto i en ny bank.

Spørgsmålet om erhverv eller privat blev ikke bragt op.

Klageren blev i overensstemmelse med hvidvasklovens regler spurgt om formålet med den ønskede konto og hendes øvrige bankengagement. Dialogen stoppede, da klageren mente, at hun var berettiget til at få en konto i banken uden at besvare spørgsmål fra banken. Klageren nægtede at oplyse om hendes brug af forskellige banker til hendes firmaer.

Klageren blev gjort bekendt med Nordeas forretningsmæssige ønske om at være helkundebank.

Banken opfattede klageren således, at den "praktiske grund" til at klageren ønskede en konto i banken var, at den nærliggende Danske Bank var lukket. Klageren henvendte sig derfor i banken for at få optalt penge i mønttælleren. Klageren bad om at få oprettet en konto for at slippe for at betale den sædvanlige pris for mønttælling for ikke kunder.

Klageren var erhvervsdrivende. Banken har ikke pligt til at oprette en konto for en erhvervsdrivende. Dette gælder ikke mindst i en situation, hvor formålet udelukkende var at opnå gratis benyttelse af bankens optællingsmaskine.

Klageren reagerede så voldsomt på bankens afslag, at banken blev bestyrket i, at beslutningen var rigtig.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden bl.a. anført, at klagen vedrører etablering af et erhvervsengagement, og at klagen ikke angår en økonomisk tvist.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksomheder § 19 fremgår, at et pengeinstitut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan nægte at oprette en almindelig indlånskonto. Retten gælder alene privatkunder.

Klageren har oplyst, at den ønskede konto var til hende privat og ikke vedrørte hendes forretninger, mens banken har oplyst, at spørgsmålet om kontoen var til privat eller erhvervsmæssig brug ikke blev drøftet.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren, der efter det oplyste er selvstændig erhvervsdrivende, ikke ved henvendelsen den 11. marts 2010 klart gav udtryk for, at den ønskede konto var til privat brug. Under hensyn hertil finder Ankenævnet ikke, at banken havde pligt til at oprette en indlånskonto til klageren ved henvendelsen den 11. marts 2010.

Ankenævnet har herved ikke taget stilling til, om der foreligger sådanne saglige og individuelle forhold for klagerens vedkommende, der med føje kan begrunde et fortsat afslag på at oprette en almindelig indlånskonto for klageren som privatkunde, idet det bemærkes, at klagerens engagement i andre banker ikke i sig selv udgør en sådan saglig grund.

Som følge heraf træffes følgende

af g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.