Afgørelse

Rådgivning om valg af lånetype/renteprocent.

Klageren indgik i december 1994 aftale om køb af en ejendom. Ifølge købsaftalen skulle der optages et 30-årigt kontantlån baseret på 6 pct. obligationer hos det indklagede realkreditinstitut. Nogle dage senere udskrev ejendomsmægleren et lånetilbud til sælgerne via instituttets eksterne kommunikationssystem. Beregningerne i tilbudet var baseret på salg af 6 pct. obligationer til en kurs på 74,45. Sælgerne underskrev samme dag pantebrevet vedrørende det tilbudte kontantlån. Ejendomsmægleren fremsendte herefter kopi af lånetilbud, ejerskiftepantebrev samt ejerskifteerklæring til instituttet til brug for godkendelse af klagerne som købere. En uge senere bekræftede instituttet over for ejendomsmægleren, at instituttet vedstod lånetilbudet og godkendte klagerne som købere. Ultimo december 1994 indgik sælgerne en fastkursaftale med instituttet, i henhold til hvilken lånet skulle udbetales ultimo januar 1995 ved salg af 6 pct. obligationer til kurs 72,80. Endeligt skøde blev underskrevet af klagerne medio januar 1995. Den berigtigende advokat fremsendte primo marts 1995 kopi af endeligt skøde til instituttet og anmodede om accept af endelig gældsovertagelse, hvilket herefter blev givet. Grundet en kursstigning på de til lånet knyttede obligationer viste det sig senere, at klagerne ikke med fordel kunne omprioritere deres lån hos instituttet. Klagerne mente, at instituttet burde have gjort opmærksom på forholdene vedrørende en eventuel stigning i kursværdien. Instituttet mente ikke at kunne ifalde ansvar for manglende eller mangelfuld rådgivning i forbindelse med valg af låntype, da instituttet ikke under låneforløbet havde været i direkte kontakt med klagerne.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilpligtes at anerkende, at deres lån ved omlægning skulle indgå med kontantrestgælden. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at lånet var ydet af instituttet som et kontantlån baseret på 6 pct. obligationer på normale vilkår og i overensstemmelse med angivelserne i købsaftalen og det af ejendomsmægleren udskrevne lånetilbud, samt i overensstemmelse med den fastkursaftale, som sælgerne af ejendommen den 27. december 1994 indgik med instituttet. Nævnet fandt, at det ikke i en sådan situation havde påhvilet instituttet uopfordret at redegøre for konsekvenserne af den valgte renteprocent, og frifandt derfor instituttet.