Omfang. Ligestillet pant.
| Sagsnummer: | 444/1993 |
| Dato: | 30-12-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - forhold til pant
Kaution - omfang |
| Ledetekst: | Omfang. Ligestillet pant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerens kautionsforpligtelse for et lån er bortfaldet som følge af mangelfulde eller urigtige oplysninger fra indklagede i forbindelse med, at klageren påtog sig kautionsforpligtelsen.
Den 16. marts 1990 kautionerede klageren for et lån på 79.500 kr. ydet af indklagedes Tagensvej afdeling. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.950 kr., første gang den 21. marts 1990, idet forfaldne ydelser skulle hæves på debitors konto i afdelingen. Debitor havde oprindeligt haft et billån hos sin arbejdsgiver, for hvilket indklagede havde afgivet re-garanti. I forbindelse med, at dette ansættelsesforhold ophørte, overførte debitor lånet til indklagede.
Ved skrivelse af 1. juli 1991 meddelte indklagede debitor, at hans indlånskonto var overtrukket med 20.523,47 kr., hvorfor man havde tilbageført lånets ydelse på 1.950 kr. til indlånskontoen. Den 11. november 1991 rykkede indklagede debitor for en restance på en måneds ydelse, og 3. december 1991 tilbageførtes en ydelse fra lånet til indlånskontoen som følge af overtræk på indlånskontoen.
Ved gældsbrev af 20. juli 1992 ydede indklagede et lån på 116.184,50 kr. til samme debitor samt en yderligere debitor. Heraf udgjorde 53.800 kr. en forhøjelse, som anvendtes til indfrielse af det oprindelige billån. Det nye lån skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr., første gang den 31. august 1992.
Ved kautionserklæring af 24. september 1992 kautionerede klageren for dette lån, dog begrænset til 63.000 kr. samt renter og omkostninger, således at kautionen kunne gøres gældende for den til enhver tid gældende restgæld over 53.300 kr.
Ved skrivelse af 17. marts 1993 meddelte indklagede klageren, at debitor havde anmeldt betalingsstandsning, og den 26. juli 1993 gjorde indklagede kautionsforpligtelsen gældende med 60.420,01 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen er bortfaldet.
Indklagede har efter, at sagen er indbragt for Ankenævnet, nedsat kautionsforpligtelsen med fem ydelser eller 9.750 kr., men har derudover nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med afgivelsen af kautionserklæringen i marts 1990 oplyste, at lånet tillige var sikret ved pant i bilen. Indklagede har undladt at oplyse om tilbageførslerne fra lånet til debitors løbende konto. Da han i september 1992 afgav fornyet kautionserklæring, var indklagede bekendt med, at debitor manglede evnen til at honorere sine forpligtelser overfor indklagede rettidigt. Kautionserklæringen fremsendtes til indklagedes Holte afdeling, hvor klageren underskrev dokumentet uden at blive oplyst om debitors økonomiske problemer, eller om at lånets ydelser forhøjedes ved omlægningen. Klageren var på dette tidspunkt ikke bekendt med, at lånet var i restance. Indklagede har fortiet væsentlige oplysninger om debitors økonomiske evne på tidspunktet for omlægningen af låneaftalen, ligesom indklagede har bibragt ham den urigtige opfattelse, at lånet var sikret ved pant i en bil.
Indklagede har anført, at det er korrekt, at man i forbindelse med omlægningen af lånet ikke oplyste klageren om, at der var restancer på lånet på 9.750 kr. Indklagede er derfor indforstået med at nedsætte sit krav overfor klageren med 9.750 kr. Klagerens forpligtelser i forbindelse med omlægningen af lånet og afgivelsen af ny kautionserklæring er ikke udvidet, idet restgælden på det oprindelige lån på omlægningstidspunktet udgjorde 63.000 kr., og idet den nye kautionserklæring blev udarbejdet således, at kautionsforpligtelsen forblev uændret. Indklagede bestrider, at man på noget tidspunkt har givet udtryk for, at lånet var sikret ved pant i en bil. Såfremt dette havde været et vilkår fra kautionistens side, ville man have anført dette i kautionsdokumentet. Der foreligger således ikke forudsætninger fra klagerens side, som må anses for væsentlige eller kendelige for indklagede, og som kan bevirke, at kautionen er bortfaldet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede skulle have oplyst klageren om, at der til sikkerhed for lånet, som klageren kautionerede for, tillige var håndpantsat et løsøreejerpantebrev i debitors bil. Ankenævnet finder, at indklagede burde have givet klageren meddelelse om restancen, da kautionsforpligtelsen blev fornyet den 24. september 1992. Indklagede har anført, at man er indforstået med at nedsætte sit krav overfor klageren med 9.750 kr., som udgjorde restancen på lånet i forbindelse med klagerens fornyede afgivelse af kautionserklæring. Da Ankenævnet ikke på det foreliggende grundlag finder, at klageren har lidt yderligere tab som følge af den manglende underretning,
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.