Tidspunkt for hjemtagelse af realkreditlån. Bevis vedrørende indgåede aftaler.
| Sagsnummer: | 831 /1994 |
| Dato: | 05-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Tidspunkt for hjemtagelse af realkreditlån. Bevis vedrørende indgåede aftaler. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I december 1993 indhentede indklagede på anmodning fra klagerens ægtefælle et lånetilbud fra Nykredit på et 30-årigt kontantlån på 499.000 kr. baseret på 6% obligationer i klagerens ejendom til indfrielse af et eksisterende lån i samme realkreditinstitut.
Den 20. januar 1994 underskrev klageren pantebrevet, som af klagerens ægtefælle blev indleveret til indklagede.
Indklagede fremsendte pantebrevet til tinglysning den 24. januar 1994 og modtog det retur fra tinglysning den 9. februar s.å.
Af udbetalingsanmodningen til Nykredit, der indeholder en fuldmagt til indklagede til at modtage beløbet, fremgår ved afkrydsning, at udbetalingen af lånet skal afvente nærmere besked. Rubrikkerne vedrørende kurskontrakt/fastkursaftale er ikke afkrydset. Klagerens underskrift på blanketten er dateret 21. februar 1994.
Den 25. april 1994 blev det eksisterende lån opsagt til indfrielse pr. 30. juni s.å.
Lånet blev hjemtaget den 30. juni 1994 på basis af 9% obligationer.
Ved klageskema af 20. december 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 170.511 kr. med tillæg af renter fra tidspunktet for indgivelsen af klagen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede blev anmodet om at gennemføre omprioriteringen med sædvanlig hurtighed. En sædvanlig ekspedition af sagen ville have medført, at lånet var blevet hjemtaget 15. februar 1994. Indklagede bør erstatte det tab, han har lidt ved, at lånet først blev hjemtaget den 30. juni 1994. Ved en skrivelse fra Nykredit af 16. marts 1994 blev han anbefalet at hjemtage det tilbudte lån. Skrivelsen gjorde ham urolig, hvorfor den af hans ægtefælle blev afleveret til indklagede ca. den 20. marts 1994. Indklagede oplyste, at ekspeditionen af omprioriteringssagen gik planmæssigt. Han var nødsaget til at hjemtage lånet den 30. juni 1994, idet det eksisterende lån var opsagt pr. denne dato. Kursfaldet i perioden 15. februar til 30. juni 1994 har medført en forøgelse af låneydelsernes netto-nutidsværdi på 170.511 kr. Indklagede bør være erstatningsansvarlig på grund af mangelfuld ekspedition og rådgivning. Det bestrides, at hjemtagelsen af lånet blev udsat efter ønske og beslutning fra hans ægtefælles side. Indklagede må have bevisbyrden herfor.
Indklagede har anført, at beregniner på omlægning blev drøftet med klagerens ægtefælle i november 1993. Primo december 1993 anmodede ægtefællen om, at lånetilbud blev indhentet. Ægtefællen henvendte sig i afdelingen den 19. januar 1994 med det underskrevne pantebrev, idet hun oplyste, at klageren på grund af sit arbejde ikke havde mulighed for selv at henvende sig. Det aftaltes med ægtefællen, at pantebrevet skulle sendes til tinglysning, og at lånet først skulle hjemtages efter aftale med klageren. Umiddelbart efter tinglysning af pantebrevet blev ægtefællen kontaktet mundtligt i afdelingen med henblik på aftale om hjemtagelse af lånet. I forbindelse hermed blev hun orienteret om mulighederne for at kurssikre eller hjemtage lånet. Hun blev endvidere orienteret om risikoen ved at afvente hjemtagelse. Hunønskede at afvente hjemtagelsen for at se, om kursudviklingen skulle bedre sig. I de følgende måneder blev ægtefællen med 3-4 ugers mellemrum informeret om udviklingen. For at undgå differencerenter besluttede ægtefællen at opsige det eksisterende lån til indfrielse 30. juni 1994. Lånet blev på klagerens anmodning afregnet i 9% obligationer for at begrænse det nye låns obligationshovedstol. Ved omprioriteringen har klageren opnået en besparelse i den årlige nettoydelse på 2.000 kr. Såfremt lånet var blevet hjemtaget på basis af 6% obligationer, ville den årlige nettoydelse have været reduceret med yderligere ca. 2.000 kr. Herudover har klageren opnået en ydelsesbesparelse på et efterstående privat pantebrev på ca. 1.100 kr., idet der i forbindelse med omprioriteringen blev betalt et ekstraordinært afdrag på 13.693 kr. Omprioriteringen blev ekspederet korrekt og i samråd med og på baggrund af ægtefællens beslutninger. Klageren har ikke henvendt sig personligt i afdelingen vedrørende omprioriteringen.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har anført, at spørgsmålet om kurssikring eller hjemtagelse af det nye kreditforeningslån blev drøftet med klagerens ægtefælle, og at det var denne, der traf beslutning om at undlade kurssikring og afvente hjemtagelse og om opsigelse af det eksisterende lån pr. 30. juni 1994. Klageren har i det hele bestridt det af indklagede beskrevne hændelsesforløb. Ankenævnet finder herefter, at en stillingtagen til sagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Sagen afvises derfor i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.