Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med en mindreårigs garantindskud foretaget i 2008.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens erstatningskrav i forbindelse med rådgivning af en mindreårig ved garantindskud i Sparekassen Spar Mors.

Sagens omstændigheder.

Den 6. maj 2008 blev klageren, som er født i 1994, garant i Sparekassen Spar Mors ved at indskyde 17.000 kr. som garantikapital. Klageren var ledsaget af sin mor og værge M. Beløbet var gaver ved klagerens konfirmation.

Den 12. september 2008 var M i sparekassen, hvor hun spurgte til sparekassens tilstand.

Ultimo september eller 1., 2. eller 3. oktober 2008 blev klagerens garantindskud ifølge M opsagt ved en henvendelse i sparekassen.

Den 6. oktober 2008 indførte sparekassen en måneds opsigelse på garantikapital.

Den 30. oktober 2008 offentliggjorde Morsø Bank, at Sparekassen Spar Mors med virkning fra 3. november 2008 overdrog sine aktiviteter bortset fra garantikapitalen til Morsø Bank. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Ved brev af 7. november 2008 klagede M til likvidator for Sparekassen Spar Mors over, at klageren ikke var blevet korrekt rådgivet, da hun havde foretaget garantindskuddet. M havde desuden den 30. oktober 2008 kontaktet sparekassen, hvor rådgiveren havde sagt, at han ikke kunne oplyse, hvornår klagerens garantikapital var blevet opsagt. Likvidator overgav henvendelsen til Morsø Bank.

Ved brev af 31. januar 2009 afviste Morsø Bank M’s klage.

Under sagen er fremlagt en posteringsoversigt af 22. januar 2009 for den konto, hvor garantibeløbet er bogført. Af oversigten fremgår ordet "Garantbevis".

Parternes påstande.

Klageren ved dennes værge har den 12. februar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank tilpligtes at tilbagebetale hendes garantindskud.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun gik i sparekassen med sine konfirmationspenge og selv spurgte, hvordan pengene bedst blev forrentet.

Hun, som er mindreårig, oprettede en garantkonto, men fik ikke nogen rådgivning om risici ved indskud af garantikapital og modtog ikke garantbevis eller skriftlig informa-
tion.

Hun ønskede at kunne hæve sine penge, når hun skulle bruge dem til fx en computer.

Det er mærkeligt, at der pludselig var 30 dages opsigelse på garantindskuddet. Indskuddet blev opsagt ultimo september eller 1., 2. eller 3. oktober 2008.

Bankens rådgiver kunne eller måtte den 30. oktober 2008 ikke oplyse, hvornår hendes garantikapital var blevet opsagt. Men han kunne mærkelig nok sige, at pengene var tabt. Sparekassen har måske på det tidspunkt slet ikke fået registreret opsigelsen.

Morsø Bank har anført, at det ikke er til hinder for oprettelse af en garantkonto, at klageren er mindreårig.

Klageren var ledsaget af M, der selv er garant i sparekassen, og som ikke gjorde indsigelse mod klagerens garantindskud.

M kendte til produktets risici, hvilket også fremgår af hendes henvendelser den 12. september og ultimo september/primo oktober 2008.

Ifølge de oplysninger, som banken modtog fra sparekassens ledelse og medarbejdere i forbindelse med overtagelsen af aktiviteterne i sparekassen, ydede sparekassen en ordentlig og redelig information omkring garantkapitalens status som ansvarlig kapital samt konsekvenserne heraf i tilfælde af sparekassens konkurs.

Sparekassen var ved klagerens indskud ophørt med at udstede garantibeviser i papirformat. Indskuddet er baseret på en mundtlig aftale.

Sparekassen indførte den 6. oktober 2008 opsigelse på garantikapitalen, hvilket er i overensstemmelse med såvel lovgivning som vedtægter. Ifølge sparekassens notater blev klagerens opsigelse af 15.000 kr. af garantikapitalen modtaget og registreret den 7. oktober 2008, hvilket med en måneds opsigelse var for sent i forhold til Morsø Banks overtagelse af sparekassens aktiviteter den 3. november 2008.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet lægger til grund, at det omtvistede beløb på 17.000 kr. vedrørte gaver, som klageren frit kunne råde over som mindreårig.

På baggrund af klagerens unge alder, finder Ankenævnet, at sparekassen i overensstemmelse med § 7, stk. 2, i den dagældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007) på tydelig måde burde have informeret klageren og dennes værge om, at den relativt høje forrentning af beløbet, som klageren efterspurgte, blev modsvaret af en risiko for at miste pengene, hvis sparekassen fik økonomiske problemer.

Ankenævnet finder ikke, at banken har godtgjort, at den umyndige klager i forbindelse med indskuddet af garantikapitalen fik en tilstrækkelig rådgivning om betydningen af at indskyde midler som garantkapital.

Det forhold, at klageren på tidspunktet for indskuddet var ledsaget af sin værge, der selv var garant, og enten allerede som følge heraf eller på et senere tidspunkt kan have forstået betydningen af at indskyde garantkapital, kan ikke ændre ved sparekassens rådgivningsforpligtelse, da midlerne ikke er undergivet værgens forvaltning, jf. § 42 i værgemålsloven.

Som følge af det anførte

Morsø Bank skal inden fire uger til klageren betale 17.000 kr. med tillæg af Sparekassen Spar Mors’ højeste indlånsrente i perioden fra tidspunktet for indskuddet den 6. maj 2008 til den 3. november 2008 og herfra med Morsø Banks højeste indlånsrente til betaling sker med fradrag for den siden 6. maj 2008 allerede tilskrevne rente.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.